25 kr. for en bolle? Det er stukket helt af for de københavnske bagere

»En halvgammel mand, der brokker sig over priserne? Ja, jeg ved det godt. Det næste bliver vel, at vi skal høre om, hvad det kostede, da han var barn!«

Foto: LISELOTTE SABROE

Den anden lørdag kørte jeg efter morgenbrød og tænkte, at jeg kunne kombinere det med at se efter lp’er på et gademarked på Østerbro. Der var allerede godt med mennesker, da jeg på fortovet så et skilt med noget af et tilbud: Gratis brød og kaffe til halv pris – og det var endda »byens bedste brød«.

Det viste sig at være en ung mand med fuldskæg, der havde åbningsdag på sin nye kaffebar med brød fra The Bread Station i Charlottenlund – det er Per Bruns nye bageri efter skilsmissen fra Emmerys i 2011.

Jeg bestilte en americano og en croissant og gik ud på gaden igen. Dejlig kaffe. I og for sig også et dejligt stykke brød – det havde bare ikke meget med en croissant at gøre.

Selv om man skal være åben over for nye indtryk, nye smage og alt det der, går der en kæde af forventninger i gang hos mig, når jeg hører ordet »croissant«. Bevares, det gyldne bagværk smagte dejligt af smør, men hvor var de mange fine lag henne? Hvorfor vejede brødet det samme som en hjemmesko?

Brød bliver ikke til en croissant, bare fordi det er formet som en. Det er lidt som at give sin undulat halsbånd på og sige: Jeg går lige en tur med hunden. Det virker forkert. Piphans bliver ikke til Fido, bare fordi han kommer i snor.

Nok om det. Da jeg havde fundet en stak gamle Burt Bacharach-plader, vendte jeg tilbage til kaffebaren for at købe tre morgenboller med hjem. Jeg ville ikke misbruge den unge mands gavmildhed og insisterede på at betale for brødet, som jo ellers var gratis her på åbningsdagen.

Han svarede: »Ok, så stik mig en halvtredser« og lod mig forstå, at så havde han sgu også været flink. Jeg foretog lidt hurtig hovedregning og fandt frem til, at det måtte være en stykpris på over 16 kroner. Okay så. Hvad koster bollerne da normalt, spurgte jeg. 25 kroner stykket, lød svaret.

En halvgammel mand, der brokker sig over priserne? Ja, jeg ved det godt. Det næste bliver vel, at vi skal høre om, hvad det kostede, da han var barn! Nej, vi skal bare to måneder tilbage i tiden. 25 kroner var sådan cirka, hvad vi gav for fem perfekte smørbagte croissanter i Provence på årets sommerferie.

En typisk tur til bageren i Sydfrankrig forløb sådan her: Købe fem croissanter eller pains au chocolat – og få fem gratis, for sådan lød tilbudet hos landsbyens bedste bager.

Så kunne man købe ti chouquettes, men et godt tilbud gjorde, at man lige så godt kunne tage 20 af disse lækre luftige vandbakkelser. Dertil et par brioches og to baguettes til dagens sandwiches. Og det blev aldrig mere end 12 euro.

Jeg er klar over, at der sikkert er højere husleje og lønninger og alt muligt andet i Danmark, men jeg ved stadig ikke, hvad der sker for de københavnske bagere og deres priser, der er stukket helt af de senere år.

For du kan stadig få en hjemmebagt burgerbolle hos Dean & Deluca på Manhattan for 1 dollar. Jeg ved til gengæld, hvorfor de fleste af os her på redaktionen har surdej hjemme i køleskabet. Man kan selvfølgelig også vælge at se lyst på denne 25 kroners bolle: Nu virker det pludselig helt billigt at handle i Lagkagehuset, Emmerys og Mirabelle.