150.000 danskere lider af depression: Er du én af dem? Se symptomerne her

Når det kommer til depression, får for mange patienter ikke stillet en korrekt diagnose. Det kan være farligt, fordi det fører til forkert behandling, viser forskning. Har du svært ved at koncentrere dig? Sover du dårligt? Virker alting pludselig ligegyldigt? Og har du haft det sådan i en lang periode?

Så er du måske deprimeret. Men symptomerne kan være svære at afkode – selv for en læge, og derfor får op mod 15 pct. en fejldiagnose, viser forskning i den nyeste udgave af Ugeskrift for Læger.

Omkring 150.000 danskere lider af depression – og hver femte dansker bliver i løbet af livet ramt.Derfor er der god grund til at tage problemet alvorligt, mener Depressionsforeningen:

LOG IND PÅ B PLUS og læs meget mere om depression, dens konsekvenser og hvad du selv kan gøre for at forebygge sygdommen. Mød en kvinde som ved en fejl kom på lykkepiller, læs lægernes råd og tjek symptomerne og se, om du selv er i farezonen.

Det får du:

  • Artikel: Deprimeret eller trist?
  • Personlig historie: 'Lægen mente, at jeg var depressiv og gav mig lykkepiller'
  • Symptomer: Er du deprimeret eller bare trist?
  • FAKTA: Så mange lider af depression
  • Gode råd: Otte veje væk fra depression

    Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra B PLUS her.


Når det kommer til depression, får for mange patienter ikke stillet en korrekt diagnose. Det kan være farligt, fordi det fører til forkert behandling, viser forskning. Har du svært ved at koncentrere dig? Sover du dårligt? Virker alting pludselig ligegyldigt? Og har du haft det sådan i en lang periode?

Så er du måske deprimeret. Men symptomerne kan være svære at afkode – selv for en læge, og derfor får op mod 15 pct. en fejldiagnose, viser forskning i den nyeste udgave af Ugeskrift for Læger.

Artiklen, der er en sammenfatning af nyeste forskning på området, er skrevet af overlæge Lars Vedel Kessing ved Psykiatrisk Center København og understreger ifølge lægen ’vigtigheden af hverken at over- eller underdiagnosticere lidelsen’.

Han påpeger, at 15 pct. af de mennesker, der får stillet en depressions-diagnose, reelt ikke er syge, og omvendt, at 10 pct. ikke får den ellers påkrævede behandling, selvom de er deprimerede.

Ifølge professor og overlæge ved Psykiatrisk Center Glostrup Poul Videbech er det ’høje tal’.

»Det tyder på, at der er et problem, som de praktiserende læger på en eller anden måde må tage hensyn til. For det betyder jo på den ene side, at patienterne risikerer at få nogle bivirkninger for en behandling, de ikke behøver, og på den anden side, at de ikke får den hjælp, de har brug for,« siger han.

Omkring 150.000 danskere lider af depression – og hver femte dansker bliver i løbet af livet ramt.

Derfor er der god grund til at tage problemet alvorligt, mener Depressionsforeningen:

»Udfordringen er, at lægen ikke kan tage en blodprøve eller et røntgenbillede, og derfor bliver det ofte et skøn, om der er tale om en depression. Og desværre er det ikke alle læger, der bruger den fornødne tid til at stille en diagnose,« siger generalsekretær i foreningen Kasper Tingkær.

Svær diagnose at stille

Hos Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) - lægernes faglige selskab - anerkender man, at det kan være svært at stille en depressions-diagnose. Det forklarer læge og formand for selskabet Anders Beich:

»Jeg oplever hver dag at møde patienter, der er stressede med problemer på arbejdet eller i familien. Især yngre mennesker har svært ved at finde ud af, hvilket ben de skal stå på. Så det handler i mange tilfælde mere om dårlig trivsel end egentlig depression. Og når flere og flere befinder sig i den slags situationer, der kræver lægens tid, kan det være svært at finde de egentlig deprimerede. Under alle omstændigheder kræver det, at der er trygge rammer, hvor lægen anstrenger sig for at forstå, hvilke problemer patienten reelt har, og at man udviser empati. Det er vigtigt at fokusere på de faktorer for at få den største effekt,« siger Anders Beich.

Der findes allerede flere igangværende forskningsprojekter, der skal sikre bedre diagnosticering hos den praktiserende læge.

Blandt andet har Region Hovedstaden lige nu på forsøgsbasis fra november 2014 til maj 2016 tilknyttet specialuddannede sygeplejersker med erfaring fra psykiatrien, der kan støtte lægen i samtaler med patienterne, i udvalgte lægepraksisser.

I mellemtiden kan man selv sørge for at have et par huskeregler in mente, hvis man vil undgå at ende med under- eller overbehandling. Det forklarer professor Poul Videbech:

»Det er altid en god idé at tage sin mand eller kone med til konsultationen, fordi de kan være gode til at supplere med deres iagttagelser og bedre kan forklare lægen, om der er sket en central forandring i patientens liv. Hvis hustruen nu altid har været trist, er det nok ikke en depression,« siger professoren og tilføjer:

»Jeg er enig i, at det er en svær diagnose at stille, fordi livskriser og sorgreaktioner kan ligne, og det understreger jo netop behovet for, at lægen bruger flere samtaler på at stille den. Det sparer tid, så man ikke sygeliggør nogen, der ikke er syge,« siger han.

For at sikre bedre behandling af deprimerede har Sundhedsstyrelsen også for nylig udarbejdet nye retningslinjer, der skal sikre tilbud om samtale-terapi og træning med såkaldt mindfulness for at undgå tilbagefald blandt de ramte.

’Lægen mente, jeg var depressiv og gav mig lykkepiller’

Pulsen bankede, hænderne rystede, og så var hun træt. Hele tiden træt.

Faktisk så træt, at hun blev sygemeldt på arbejdet og flere gange om dagen kravlede under dynen for at få hverdagen med sin lille datter til at hænge sammen.

Efter en årrække, hvor 45-årige Dorthe Reimers symptomer havde bølget lidt frem og tilbage, nåede de i 2008 til et uudholdeligt lavpunkt.

»Jeg var så træt, at jeg næsten ikke kunne slæbe mig selv af sted. Jeg havde tør hud og tørt hår og fik en så slem forstoppelse, at jeg måtte på skadestuen,« fortæller Dorthe Reimer, der er uddannet bioanalytiker.

Diffuse symptomer

Hun gik til sin læge, og ligesom i tyverne, hvor hun i en periode på to år spiste lykkepiller, fik hun at vide, at hun var deprimeret.

Selv mente hun ikke, det var psyken, der fejlede noget. Men hun forlod altså endnu en gang lægen med en recept på lykkepiller og en følelse af ikke at blive hørt.

»Det var frygteligt. Man bliver jo frustreret. Læger er jo fagpersoner, så man bliver selv helt i tvivl,« siger hun.

Først ni måneder efter gik hun igen til lægen og bankede i bordet:

»Nu skal du gøre noget. Du må tage nogle blodprøver. Jeg må mangle et eller andet.«

Blodprøverne viste, at Dorthe Reimer havde en stofskiftesygdom, hvis symptomer minder om psykisk sygdom.

»Havde jeg bare vidst det før, jeg blev sygemeldt i 2008, så kunne jeg måske have beholdt mit arbejde. Det er svært at være sygemeldt med så diffuse symptomer, når man samtidig ikke kan fortælle, hvornår man kan begynde igen,« siger hun.

Trods oplevelsen har hun dog ikke mistet sin tiltro til læger:

»Men jeg er forarget over, at mange patienter tilsyneladende fejlbehandles og stigmatiseres, fordi de praktiserende lægers kendskab til det simpelthen er for ringe,« siger hun.

Derfor håber hun, at lægerne gennem efteruddannelse kan blive klædt bedre på, når patienter kommer med symptomer, der kan ligne depression.

»Det nytter ikke noget, at man kun tager blodprocent og hvis den er normal, så tænker lægen, at det må være noget psykisk,« siger hun.

»Jeg er forarget over, at mange? patienter tilsyneladende fejlbehandles og stigmatiseres, fordi de praktiserende lægers kendskab til det simpelthen er for ringe,« fortæller Dorthe Reimer, der i mange år er blevet fejlbehandlet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida G. Arentsen.

​Er du deprimeret eller bare trist?

Advarsel: Vi kan alle opleve dage, hvor det er svært at finde motivation og komme ud af sengen. Men oplever du flere af symptomerne på depression DAGLIGT i mere end 14 DAGE, bør du søge læge.

  • Smilet forsvinder
    Vær opmærksom, hvis ting, der før gav dig glæde, bliver ligegyldige.
  • Kolde følelser
    Det er også et faresignal, hvis du har svært ved at føle noget for dine nærmeste.
  • Vågen om natten
    Du har svært ved at falde i søvn, vågner ofte i løbet af natten eller vågner tidligt og kan ikke sove videre.
  • Kiloene rasler af
    Vær opmærksom, hvis du oplever et bemærkelsesværdigt vægttab, da sygdommen kan ramme din appetit. I sjældnere tilfælde kan man også opleve det modsatte, en stærkt forøget appetit. Det ses specielt ved vinterdepression.
  • Hukommelsen svigter
    Mange deprimerede oplever problemer med at huske og koncentrere sig. Det kan være svært at tage beslutninger om simple ting som at handle ind og planlægge hverdagen.
  • Sur på dig selv
    Du bebrejder dig selv, at du er træt og ikke bare ’kan tage dig sammen’. Du vender symptomerne mod dig selv. Det kan også være ting fra din fortid eller småforseelser, som pludselig begynder at plage dig.
  • Livet vælter
    Skilsmisse, dødsfald, fyring, alvorlig sygdom eller andre livskriser kan også trigge en depression. Men er symptomerne på depression ikke konstante, kan det også være en helt naturlig sorg, du oplever. Søg eventuelt hjælp hos en psykolog eller din læge.

Kilder: Poul Videbech, overlæge og professor i psykiatri, Psykiatrifonden og Depressionsforeningen.

Otte veje væk fra depression
- vælg eventuelt en eller to ting ud, hvis det virker mere overskueligt

Med ganske små ændringer kan du selv gøre meget for at mindske eller forebygge den farlige depression. Vælg eventuelt en eller to ting ud, hvis det virker mere overskueligt

  • Snør løbeskoen
    Dyrk motion mindst en halv time om dagen og meget gerne udendørs. Fysisk aktivitet gør dig mindre stresset, forbedrer din søvn og generelle velvære. Det behøver ikke at være den helt store sportspræsentation. En gåtur med hunden, eller en tur i svømmehallen med efterfølgende sauna kan også gøre det.
  • Sæt proppen i
    Alkohol kan ’trigge’ eller forværre de depressive tanker. For nogle vil det være nok at skære ned på alkoholen, mens andre vil opleve at få det bedre, hvis de dropper alkohol helt.
  • Bid i brocollien
    En sund og varieret kost vil sikre, at du får de vitaminer og mineraler, du har brug for. Det vil give dig mere overskud i en svær tid. Du skal til gengæld ikke stresse dig selv ved at gå på en bestemt diæt.
  • Stå op og gå i seng
    Din søvnrytme kan blive påvirket, når du har en depression. Sørg for at stå op og gå i seng på nogenlunde samme tid hver dag, og sørg for at få cirka syv-otte timers søvn hver nat. Undgå at tage sovemedicin, da det kan forværre depressionen.
    Se mennesker
    Undgå at isolere dig ved at lave aftaler med de mennesker, du holder af. Send en sms, hvis du ikke orker at ringe. Tag del i meningsfulde aktiviteter, så du fjerner de negative og triste tanker.
  • Sig ’nej’ og ’pyt’
    Undgå at stresse i hverdagen. Tal med dine nærmeste om de ting, der bekymrer dig. Øv dig i at sige ’nej’ til andre og ’pyt’ til dig selv, så du dermed nedsætter forventningerne til dig selv.
  • Spot faren
    Vær opmærksom på de dine første tegn på stress og depression, så du lærer dem at kende. Læg mærke til, hvad der skete inden, som kunne have udløst depressionen. Det kan for eksempel være, at du har fået for lidt søvn eller har glemt at sige fra.
  • Kom ud i lyset
    Mange bliver trætte og triste i de mørke vintermåneder. Sørg derfor at komme udenfor hver dag, mens det er lyst. Du kan for eksempel gå en tur i frokostpausen eller cykle på arbejde. En lysterapilampe kan også hjælpe, hvis man har en regulær vinterdepression.

Kilde: Psykiatrifonden