101 kr –

La Roue qui tourne, Marie Thibault. Fold sammen
Læs mere

★★★★☆☆
2013
La Roue qui tourne, Marie Thibault
Loire, Frankrig
Forhandler: Niche Vine Pris: 165 kr.
Kommentar: Mousserende rose: Nærmest gammelrosa med en del skum. Ung, glad, let kandiseret rød bærfrugt i næsen. Pænt tør i munden med nogen forfriskende syre. Ganske let, 11%. Ligner mest en af sommerens læskedrikke til terrassen.

★★★★☆☆
2009
Ribera del Duero reserva, Lindón
Castilla Leon, Spanien
Forhandler: Rotunden Pris: 2 fl. for 250 kr.
Kommentar: Mørk, tørret, let dvask sveskefrugt samt chokolade, men ikke nær så aggressiv fadprofil, som gran reserva’en fra samme hus, som jeg testede for nylig. Rimeligt drikbar. Ok forhold mellem pris og kvalitet. Kravler lige op på fire.

★★★☆☆☆
2012
Pinot Noir, One Hope
Edna Valley, Californien
Forhandler: Napavalley.dk Pris: 149 kr.
Kommentar: Tung, rund og blød basse. Jammy rosin og sveske frugt – det er første gang jeg har set, at man på etiketten reklamerer med vinen smager cola ! Dog ikke uden visse pinot kvaliteter som f.eks. fløjl. Prisen er heller ikke skæv. Tre og en halv stjerne.

★★★☆☆☆
2011
Brunello, Poggio San Polo
Toscana, Italien
Forhandler: Philipson wine Pris: 250 kr. v 12 fl.
Kommentar: Brunello i moderne, mostet, international stil – blå- og solbær snarere end kirsebær. Rund, sødmefuld og med tørret frugt og rimelig afbalanceret eg. Ganske åben og drikkeklar. Ok, snarere end stor. Knap så attraktiv pris her, som den 2009’er, vi testede til 170 kr. for to uger siden.  Tre og en halv stjerne