Chardonnay reserva, Rey de los Andes
Læs mere
Fold sammen

Chardonnay reserva, Rey de los Andes 
★★★☆☆☆
2015
Valle Central, Chile
Kommentar: Ganske neutral koldgæret chardonnay, som næppe gør nogen fortræd. Citrus og melon i næsen, intet træ at spore. Moderat syre. Tre en halv stjerne.
Forhandler: Erik Sørensen Pris: 53 kr. v. 6 fl.

Haut-Médoc, Château le Chêne
★★★★★☆
2012
Bordeaux, Frankrig
Kommentar: Drikkemoden discountbordeaux med årgangens charmerende mørke modne blåbærfrugt i næsen samt en hel del træ. Ikke den reneste, der er lidt jod og grønt i eftersmagen samt nogen syre og tannin. Men fornuftig billigbordeaux til prisen. Kravler lige op på fem stjerner.
Forhandler: Philipson wine  Pris: 50 kr. v. 12 fl.

Haut-Médoc, Château Laroze Labatisse
★★★☆☆☆
2011
Bordeaux, Frankrig
Kommentar: Langt mindre attraktiv end foregående bordeaux. Mindre frugtig og saftig, mere benet og anæmisk med tør tannin og syre.
Forhandler: Jysk Vin Pris: 60 kr. v. 6 fl.

Alabastro, Alianca
★★★★★☆
2014
Alentejo, Portugal
Kommentar: Krydret og varm, men ikke jammy, mørk frugt samt lakrids. Saftig mund, som samtidig bider godt fra sig. Ikke stor vin, men fornuftig pris – man får ikke meget i dag for under 40 kr. per flaske.
Forhandler: Irma Pris: 3 fl. for 110 kr.