Det skarpe hjørne

Madanmeldelse: Café Victor Maden og serveringen på Café Victor er udmærket, men det er ikke nødvendigvis derfor, man kommer der.

Foto: Benita Marcussen Fold sammen
Læs mere
»Jeg er hverken fraskilt eller nyblonderet, og jeg bor heller ikke på Nordkysten. Tror du overhovedet, at de lukker mig ind?,« spøgte Nina på vej ind af svingdøren på Café Victor. Restaurantafdelingen viste sig at være forbavsende lidt fuld taget i betragtning, at klokken var 20 lørdag aften.

Efterhånden som aftenen skred frem, blev bordene dog indtaget ét for ét, og det gik op for mig hvad det var, min ledsager hentydede til: Det er tilsyneladende her, på hjørnet mellem Ny Østergade og Hovedvagtsgade, at man skal finde det klientel, som før frekventerede den nu lukkede Skovriderkro (populært kaldet Damhus Nord) i Charlottenlund. Og måske er det tillige en af forklaringerne på, at Victor det sidste halvandet års tid har haft en massiv omsætningsfremgang ?

Nå, men det var jo sådan set maden, vi var kommet for: Hvor Victor rent interiørmæssigt er et arketypisk brasserie, så er stilen knapt så fransk og klassisk, når det kommer til menukortet. Jo, man kan få foie gras, boeuf bearnaise og crème brûlée, men ellers trækker det meste på det iøvrigt ikke ret store kort mere i retning af et fusionsagtigt, internationalt køkken, som man ser det i London og amerikanske storbyer. Nævnes skal det også, at det lader sig gøre at spise i caféafdelingen. Her på den billige langside koster hovedretterne generelt 50-60 kr. mindre end i restauranten.

Tilsyneladende har Victor ingen menu, så vi gik á la carte. Til at starte med nuppede vi lige et godt glas roséchampagne fra det udmærkede hus Gosset, og så kom en appetizer, et lille cocktailglas med en udmærket svampecreme.

Min forret bestod af fire skiver stegt, letsaltet andebryst lagt på en salat af forskellige spæde blade, ristede pinjekerner og små tern af syltet græskar. Et »bremsespor« af frisk, cremet gedeost var smurt på tallerken, og den gik faktisk helt godt i spænd med både salat og andebryst. Udmærket.

Min gæsts forret bestod af fire styks hårdt stegte kammuslinger af god kvalitet, men dog lige lovlig salte. Tilbehøret udgjordes af artiskokker barigoule, en fransk klassiker, hvor artiskokbunden tilberedes som svampe dvs. sauteret med hvidløg persille og timian – rigtigt lækkert. Så var der nogle striber af en mayonnaiselignende sauce, som viste sig at være emulgeret, brunet smør, der gik helt fint i spænd med resten af retten. Bortset fra saltniveauet en helt udmærket, meget enkel forret, som til 175 kr. også var vel betalt.

At bestille vin på Victor er lidt ligesom at spille roulette: Årgangene på kortet er overhovedet ikke de samme, som de flasker, der kommer på bordet, hvilket kan være afgørende, når man, som vi, havde lyst at drikke vine fra klassiske franske distrikter som Bordeaux og Bourgogne. Heldet var dog med os. Vores Bourgogne blanc »Clos Alexandra« fra Jacques Prieur (385 kr.) viste sig at være fra 05, i stedet som kortet havde lovet 04, hvilket faktisk var et godt bytte. Umærket glas i øvrigt – også til maden.

Min hovedret bestod af et stykke fint sprød, skindstegt multe serveret i en meget let bouillon tilsmagt med lime-blade, som gav en udpræget thaiagtig tone. Fisken var placeret på et leje af den kinesiske bok choy – som minder mest om bladbede – og så svømmede der også nogle orientalske svampe rundt i suppen – måske var det shitake. Oven på selve fisken lå bl.a. et par skiver mild rød chili og nogle sprøde kokosflager. En velsammenhængende ret med et klart fusionspræg, der, som så meget andet denne aften, fik os til at mindes de glade 1990’ere.

Min gæst fik en gang lammeculotte, stegt fint rosa som ønsket og skåret i skiver, der var placeret på et leje af den orange sweet potaoe. Ved siden af jordskokker dækket af en citron-timiancreme, og så endelig en sky tilsmagt med abrikos og rosmarin. Der var altså en del sødme i retten, som således også udfordrede den ledsagende bordeaux, en Château Batailley fra Pauillac, der gud ske lov ikke, som kortet ellers forkyndte, var fra tørre 02, men det anderledes varme og saftige år 2003 (435 kr. for en halvflaske).

Til dessert fik jeg en ret klassisk chokoladefondant-kage, tæt og kraftig i smagen, ledsaget af en kugle herligt forfriskende yoghurtsorbet, lagt på lidt krokant for at tilføje knas, og hybencoulis.

Min gæst fik creme brûlée, men var ikke 100 procent tilfreds, for karamellaget kunne godt have været tykkere, mere sprødt og spændstigt. Smagen af cremen fejlede dog ikke noget, heller ikke det glas med tern af melon og tyttebær, som fulgte med.

Kaffen, to gode dobbelte espresso’er á 30 kr., indtog vi ude på terrassen, så jeg kunne få min Partagas og Nina sin Prince. På det tidspunkt var hele caféen forvandlet til én stor fest. Som et af de få steder, man ser det i byen, havde køen foran herretoilettet vokset sig endnu længere end køen foran dame-toiletterne. Min ledsager fik også det hun var kommet efter – et glimt af Peter Asschenfeldt. Så det var med en andre ord en tilfredsstillende aften på Victor – også hvad angår maden, selv om det måske, når det kommer til stykket, ikke er den, som er hovedattraktionen sådan en aften.

Det spiste vi

Kammuslinger med artiskok barigoule og brunet smør 175 kr.



Salat af andebryst, gedeost

og syltet græskar 135 kr.



Stegt multe med kaffirlime-bouillon,

bok choy og svampe 240 kr.



Lammeculotte med sweet potatoes

og jordskokker 235 kr.



Crème brûlée 95 kr.



Chokoladekage med yoghurtsorbet 115 kr.