»Det har været dybt frustrerende«

»Det var voldsomt frustrerende at kigge på og ikke gøre det, man er uddannet til. Langt de fleste politibetjente har jo lyst til at få sat en stopper for sådan en fest dér. Men vi havde en okay fornemmelse af, at det var den bedste løsning.«

Sådan fortæller Carsten Jürgensen, der som menig politibetjent i beredskabsstyrken overværede de autonome hærværksfolk hærgen i København natten til lørdag.

Men hvad der er endnu mere frustrerende for de deltagende betjente, er den kritik, der efterfølgende er regnet ned over politiet.

»Jeg tror, jeg skulle forsvare mig 15-20 gange for, hvorfor vi ikke havde gjort noget. Jeg har det rigtig skidt med, at de egentlige gerningsmænd, de autonome, der ikke forstår, hvordan man opfører sig i Danmark, stort set ikke får medieomtale. Men at det hele går ud på at svine og kritisere politiets indsats på stedet,« siger han.

Carsten Jürgensen fortæller, at der blev sendt fire mandskabsvogne – de såkaldte Golf-vogne – af sted til Hyskenstræde kvarter over midnat.

»Jeg var med i Golf 11, hvor delingsføreren også sidder, og jeg var gasskytte på dagen. Det var mig, der skulle gå ind, hvis området skulle ryddes med tåregas,« fortæller Carsten Jürgensen.

Regnen hjalp ikke
Han vurderer, at der er mellem 300 og 350, der fester i Hyskenstræde bag et stort banner, der er hængt over gaden. Delingsføreren tager kontakt med en såkaldt mægler, og det meldes tilbage til betjentene, at festen ikke var så vild, at »der er fare for, at der sker noget voldsomt.«

»Vi får at vide, at vi skal afvente, fordi vi ikke er nok til at kunne styre dem, hvis vi vil stoppe festen. Det kunne vi godt have gjort og jaget dem i alle retninger. Det regner ret kraftigt, så det bliver vurderet, at det er bedst at lade dem stå og så håbe på, at regnen tog toppen af deres lyst til at foretage sig videre. Vi stod i to timer forskellige steder på Strøget og havde hele tiden et blik til festen. På et tidspunkt kommer det andet udrykningsberedskab fra Station Bellahøj, og der bliver også tilkaldt nogle hunde.«

De rigtige autonome
»Jeg stod 20-25 meter oppe ad Strøget og kunne se to-tre olietønder, der blev sat i brand. De havde høj technomusik, og det var lidt en broget flok. Der var dem, jeg kalder de »rigtige autonome«, klædt i uniform – ligesom os – med sort tøj, rygsække og hætter over hovedet. De var vel ca. 150 eller deromkring. Resten var medløbere.

Da festen var ved at slutte klokken halv tre, så bliver der sagt et eller andet i en højttaler, og lige pludselig eskalerer situationen. Ruderne bliver knust til de forskellige butikker, der bliver flyttet ting, som sættes i brand.

Der bliver kastet med sten og molotovcocktails mod nogle af kollegerne. Og på kommando går vi ind og rydder og jager dem i alle retninger.

Carsten Jürgensen bor i Jylland og har kun været i beredskabsstyrken i København i fire måneder. Han har ikke tidligere oplevet gadekampe, men denne nat lander to brosten bare et par meter fra ham.

»Man er spændt og koncentreret, og man når ikke andet end at registrere, at stenen er faldet. Der er ingen grund til at stoppe op, for så bliver man bare skydeskive. Jeg var egentlig ikke bange,« siger han.

Hvad tænkte du bagefter?

»Jeg forstår simpelthen ikke de autonomes bevæggrunde for den måde, de opfører sig på. Og det er lige meget hvad, vi gør, så er det ikke godt nok. Vi kunne godt have jaget dem væk tidligere i forløbet, men det ville jo bare have kostet skader i andre dele af byen,« mener han.

»Nu gjorde vi det, som tidligere er blevet krævet: At være afventende, forsøge dialogen og tale til deres fornuft, og når det så eskalerer alligevel, så får vi også på puklen for det.

Det er frygteligt frustrerende for en menig politibetjent som mig,« siger Carsten Jürgensen, der i nat endnu engang var på vagt i beredskabstyrelsen i Københavns gader.