Vi står i kø til keramikkurser og køber drejeskiver til 11.000 kroner

»Det kan jeg ikke skat, for jeg skal til keramik«. Det lyder som en replik fra en 70er-film, men den sætning benyttes som aldrig før rundt omkring i de danske hjem. Keramik er blevet moderne, og det er ikke længere kvinder med fodformede sko og ravkæder, der dyrker det.

Der er lang ventetid til de fleste keramikkurser i København, også her hos Eric Langdon i Kompagnistræde, der er et verdensberømt Instagram-fænomen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

En massiv keramikbølge skyller ind over land. Vi samler på unika-stykker og brugskunst, som var det Kongelig Porcelæn. På museer beskuer vi værker i det glaserede ler, og skal vi ud at spise godt, er det gerne på et rustikt keramikstel. På Instagram har keramikere op mod en million følgere, og i løbet af 2019 kommer vi til at følge programmet »Keramikkamp« på TV2, hvor hobby-keramikere skal dyste indbyrdes i en række udsendelser, der er optaget på Kählers keramikfabrik i Næstved. Programmet, som er et engelsk format, der i form minder om »Den Store Bagedyst«, fik interessen for hobbykeramik til eksplodere, da det kørte i Storbritannien. Her var det en overgang umuligt at opdrive en drejeskive.

Det ser legende let ud, når de professionelle gør det, men det tager tid at lære at dreje en vase. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup.

Herhjemme er vi allerede begyndt at få leret op under neglene. Når arbejdsdagen er slut, kaster vi vores telefoner og computere fra os for at smøge ærmerne op på byens keramikkurser. Spørger man de københavnske udbydere af kurser, er tilstrømningen vokset massivt de senere år - ligesom ventelisterne. I Vesterbro Bibliotek og Kulturhus er der mulighed for at få en fast værkstedsplads, hvor man kan træne keramikmusklen, men i øjeblikket er der over 1.000 mennesker på venteliste og flere års ventetid.

»I de seneste år har vi for alvor oplevet, at de analoge værkstedstilbud er accelereret, og i keramikværkstedet er det særligt udtalt. Det drejer sig om en gør-det-selv-bølge, hvor klassiske håndværk er kommet i spil igen, og vi oplever også stor efterspørgsel på træ- og syværksteder,« siger Jannik Knudsen, der er kommunikationsansvarlig i Vesterbro Bibliotek og Kulturhus.

Det er primært kvinder, der melder sig på keramikkurser, fortæller de københavnske keramikskoler, men man kan godt skrotte myten om keramikkvinden med vildt, udslået hår, en ravkæde om halsen og den fodformede sko placeret på drejefoden. Keramik er simpelthen blevet moderne.

»Det er veluddannede kvinder fra 35 til 70 år, som har siddet foran en computerskærm hele arbejdsdagen, der kommer for at lave keramik. Det refererer til deres ungdom, og det bliver en del af deres identitet at komme her og få nogle nye »kolleger«, som er sammen om at formgive hverdagsting, de kan sætte på bordet i deres ellers ret fortravlede liv,« siger keramiker og arkitekt Helene Stigel, der driver en keramikskole i indre by.

Drejeskive til 11.000 kr.

Danske Cerama, der blandt andet har solgt ler og drejeskiver i de sidste 42 år, har pludselig fået nye kunder i butikken, samtidig med at salget af drejeskiver er steget med ti procent i løbet af det sidste halve år.

»Der er dukket folk op, der aldrig har lavet ler før. For 20 år siden kom 80 procent af vores kunder fra skoler og institutioner. I dag er 80 procent private kunder,« siger direktør Brit Markussen fra Cerama.

Det betyder blandt andet, at Cerama har ansat flere i rådgivningsafdelingen, for folk er ikke helt klar over, hvordan de skal håndtere drejeskiverne.

»Det er meget spøjst. Overordnet er det hobby-folk, jeg sælger til. Så har konen lige fødselsdag, og manden brænder velvilligt 11.000 kroner af på den dyreste drejeskive,« supplerer keramiker Lauge Bringiest, der sælger drejeskiver i firmaet Keramik-Keramik, med en stigning på 20 procent over de seneste år.

Kommunale og private kurser er overtegnede, og salget af keramik og brugskunst er stigende. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup.

Helt overordnet handler det om, at vi er godt trætte af at have hovederne nede i vores skærme i alle vågne timer, lyder det fra samtlige værksteder. Når vi har fri, har vi lyst til at beskæftige os med noget håndgribeligt. Det er her, det tunge ler kommer i omdrejninger: Det er et så tilpas vanskeligt materiale at håndtere, at vi bliver nødt til smide alt andet fra os - også mobiltelefonerne - for at få noget som helst til at lykkes.

Verdensberømt keramiker i Kompagnistræde

Et af de værksteder, der oplever stor efterspørgsel ligger i en bindingsværksbygning i Kompagnistræde 23. Her holder keramikeren Eric Landon til, der ud over sine  overtegnede kurser har en Instagram-profil med godt 835.000 følgere. Her får han arbejdet ved drejeskiven til at ligne ren magi, når han slynger leret rundt mellem sine hænder og drejer høje, skulpturelle vaser i papirtyndt keramik. Det har ikke ligefrem skadet populariteten, at personligheder som Madonna har hans vaser på reolen. I dag sælger han sine vaser under navnet Tortus Copenhagen.

Da Berlingske kommer forbi værkstedet, er han midt i en workshop med syv kvinder, der er rejst hele vejen fra Spanien, USA, New Zealand, England, Tyskland og Schweiz med det ene formål at deltage i hans workshop. Det gælder blandt andet Paula Taeia fra Argentina, der har drejet keramik i de sidste ti år og er ved at åbne sin egen forretning i Barcelona. Hun er kommet til København for at afkode nogle af Eric Landons drejeteknikker, som hun har set ham udføre på Instagram.

Det er især vores behov for at lave noget andet end glo ind i en skærm, der har skabt enorm interesse for det koncentrationskrævende keramik. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup.

»Han er nordisk i sin stil«, siger hun og forklarer, at hver keramiker har sin egen drejeteknik, og at Eric Landons er en af de mest interessante lige nu. Ovre i hjørnet sidder den tyske psykolog Rabia Haefele, der tidligere har taget et kort keramikkursus i Tyskland. Nu vil hun gerne lære mere.

»En kop kaffe smager bare bedre i en kop, man selv har lavet,« siger hun og tager godt fat om sin lerklump med begge hænder.

Der kommer også danske elever på Eric Landons workshops, men man skal være om sig for at få en plads. Derfor åbner Eric Landon om få uger et større værksted ved Rundetårn.

Keramik er meditation

Eric Landon, der er født og opvokset i USA, kom til Danmark for 16 år siden, hvor han søgte ind på Danmarks Designskoles keramiklinje, hvor det blev tydeligt for ham selv og hans lærere, at han var vanvittig dygtig til at dreje. I dag kommer det ikke bag på ham, at der er så lang venteliste til Københavns drejeskiver.

»Det føles simpelthen meditativt at dreje keramik. Jeg har folk, der kommer hektiske ind ad døren fra New York og Los Angeles og oplever al stress forsvinde efter tre dage, fordi al opmærksomhed er på det her lille stykke ler. Det kan være, man har en lille familie og et arbejde, man ikke føler, man har styr på. Her har man pludselig kontrol over et stykke ler. Og så er det vanedannende. Man bliver høj af det,« siger han og forklarer, at det blandt andet skyldes, at det kræver en særlig koncentration, fordi det er nødvendigt at bruge begge hænder.

Der bliver arbejdet koncentreret ved drejeskiverne i Kompagnistræde. Nogle af eleverne bliver ved med at klaske lerklumpen ned på skiven for derefter at forsøge at skabe et hulrum i midten af klumpen med deres hænder, andre har høje vaklende krukker på drejeskiven. Leret er langt fra lige så let at få i svingninger, som det synes på Eric Landons film på Instagram, men hvis hans elever i løbet af en uge har lært at håndtere drejeskiven, så de kan trække leret op til en cylinder, har de fået en lille succesoplevelse og en vase eller to med sig ud ad døren.

»Der er jo også et socialt aspekt i det her. Mange af de værksteder, jeg er kommet i rundt omkring i USA og Australien er meget større end her i Danmark, og halvdelen af grunden til, at folk kommer i værkstederne er for at hænge ud med en masse mennesker. Der er folk, der er kommet op i 40erne og 50erne, som måske drømmer om at møde nogle helt nye mennesker. Så mit job er ikke bare at undervise, men skabe rammer, hvor folk kan slappe af og have det sjovt med hinanden,« siger Eric Landon.

Eric Langdon har 835.000 følgere på Instagram og folk rejser fra hele verden for at deltage i hans kurser i indre København. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup.

Gokker rundt på nettet

Peter Durlev, der er keramiker og driver »Keramikskolen« på Østerbro, føler sig placeret lige midt i et smørhul for tiden. Dels er det blevet nemt for ham at fylde kurserne op med elever, og sælger hans egen keramik bedre end før.

»Folk er i dag mere parate til at betale for både unika og brugskunst fremstillet af uddannede keramikere, frem for at købe masseproducerede industriprodukter til en besynderlig og tankevækkende lav pris,« siger Peter Durlev.

Ifølge livstilsekspert Christine Feldthaus passer keramik godt ind i de behov, der er opstået i kølvandet på årene med digitalisering og sociale medier.

»Overordnet har vi et behov for at komme helt ned i kroppen og væk fra SoMe og alt det andet, vi gokker rundt i på nettet. Og så er der en lige linje til det faktum, at keramik i det hele taget hitter lige nu,« siger livsstilskommentator Christine Feldthaus, der kender alt til de lange ventelister. Sammen med en veninde jagtede hun for nylig »de rigtige kurser på små hyggelige værksteder«, hvor det viste sig, at alle kurser var fuldstændigt overtegnede.

»Når vi ser madprogrammer og reportager i fjernsynet og magasiner er det fra gourmet-restauranter, hvor maden er begyndt at blive serveret på keramik, og så tænker fru Larsen: »Gud, det kunne jeg også godt tænke mig selv at kunne lave«. Vi har efterhånden så meget Mega Mussel og pænt porcelæn i skabene, at vi har lyst til at omgive os med noget mere rustikt og hjemmegjort,« fortsætter hun, men gætter dog på, at de kunder, der dukker op til de små workshops i København er yngre mennesker, der også interesserer sig for at lave mad, og er nogle helt andre mennesker, end dem der gik til lerfag i gamle dage:

»Det kan godt være, at man kan gå til keramik på FOF og AOF i hele landet, men det har ikke samme status, som at kunne fortælle, at man har været på en lille lækker workshop i Københavns centrum for at dreje sine egne tallerkener, og i øvrigt fik stukket en lækker kop kaffe i hånden undervejs,« siger hun.

En kop kaffe, som flere og flere i fremtiden vil drikke af en kop, de selv har drejet.