Tendens: Sluk mobilen og rør ved verden

Efter mange år med ansigtet klistret til diverse skærme, tager vi ludospillet, blyanten og papirkalenderen ned af hylden igen. Mens verden bliver mere og mere digitaliseret, tørster vi efter analoge afbræk. Og det kræver faktisk lidt træning af tålmodigheden.

Vi har brug for noget, man kan røre, og brætspilscafeen Bastard er som regel fyldt til randen. Her er det DTU-studerende, der spiller en onsdag eftermiddag. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Astrup

Der er fuldt hus ved alle borde på Bastard Café i Huset i Magstræde. Brætspil og analog hygge med folk, man kan række ud og røre ved, er blevet populært i en tid, hvor mange sukker over, at de føler pres på grund af mobilen. Der er fire ledige pladser sådan en onsdag klokken 17 – alle andre borde er optaget af folk, som spiller. Det er komplet umuligt at bestemme målgruppen, for der er unge og gamle, danskere og udlændinge. Bo Thomasen havde godt på fornemmelsen, at han havde fat i noget, da han åbnede cafeen for nogle år siden, men ikke, at det ville blive så populært, at Bastard Café har været nødt til at udvide med endnu en afdeling i Huset i Magstræde – en gin-og-spil-café.

»Her er helt klart færre mobiler på bordene end på andre cafeer. Men det er klart, at der måtte komme en modbølge til den konstante brug af smartphonen,« siger Bo Thomasen.

»Jeg var på Noma for nylig, og nogen sidder og tager billeder af hver ret, men det kan du jo ikke, hvis du også skal være til stede. To fotos af noget mad stablet på mos, og så ned i tasken, mener jeg! Jeg mærker klart, at det skifter mod en trang til nærvær, og der er spil jo gode, for hvis du ikke følger med, så  er det »nå for pokker« – så taber du« siger han.

Da den selvudnævnte »spilnørd« Bo Thomasen startede brætspils-cafeen sammen med »kaffenørden« Morten Schneider, havde de ingen anelse om, at den ville blive så populær, at der sjældent er ledige borde. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Astrup.

De første mange år arrangerede Bo Thomasen spilleaften på Øresundskollegiet, derefter i sin egen stue, og i 2013 slæbte han og kompagnonen Morten Schneider 350 brætspil til Huset i Magstræde og åbnede en café.

»Spil er egentlig et værktøj til socialt samvær og hygge, og folk er aldrig psykopatstive her, selv om man kan købe øl og spiritus. Danskerne har ry for at være megabesværlige at komme ind på livet af, men her kan man som udenlandsk studerende komme og blive sat op med andre, der gerne vil spille. Og vi oplever, at der er flere og flere, der har brug for den taktile fornemmelse af at smide nogle terninger og spille nogle kort. Det er jo ikke alle, der holdt op med at lege, bare fordi de blev voksne,« siger Bo Thomasen og tilføjer, at hver gang de laver optællinger, kan de se, at der kommer flere og flere piger og kvinder.

Victor Elmgreen og Cathrine Abel spiler »Catan«. Det er beroligende at gå ud og hygge med spil, fortæller de. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Astrup.

Victor Elmgreen og Cathrine Abel har fundet spillet »Catan« frem.

»Man sidder foran en computer hele dagen i skolen, og så er der noget beroligende ved at hygge med et spil,« siger Cathrine Abel. Victor Elmgreen giver hende ret, og tilføjer, at man sagtens kan sidde derhjemme og spille computerspil, men der er bare noget andet ved at komme ud blandt andre.

Du bliver slave af dig selv

Måske ved de mange spillere på cafeen ikke selv, hvad de har gang i, men et brætspil er faktisk en belønning.

»Vores hjerner vil simpelt hen bare gerne have en belønning, og det får den gennem stoffet dopamin. Her er tablets og smartphones rigtig smarte, fordi de gør det, belønningscentret i hjernen gerne vil have, og frigiver dopamin med passende små mellemrum – men du får samme belønning ved at spille skak eller læse en bog. Det er blot på en længere og roligere bane, hvor dopamin ikke frigives helt så ofte,« siger hjerneforsker Troels Wesenberg Kjær, som er overlæge på Region Sjællands Neurofysiologiske Center på Roskilde Universitetshospital.

hjerneforsker Troels Wesenberg Kjær

»Først, da jeg tog min mobil frem, og lod som om jeg filmede, holdt de op. Det er en generation, der er opvokset med teknologi lige ved hånden, og spørgsmålet er, hvad der sker, hvis de ikke kan slippe den igen.«


Han tilføjer, at brætspil er meget mere fredfyldte for hjernen end et spil på mobilen, som er designet til, at når et spil er færdig, vil du gerne have mere, fordi du vil have dopamin.

»Du bliver så at sige slave af din egen begejstring«, erklærer han.

Bastard Café får besøg af en del turister, fordi den har været nævnt i mange udenlandske guides. Her er det Tomê fra Portugal og Fabin fra Italien. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Astrup.

Hjerneforskeren har netop fået tildelt 20 millioner kroner til at studere borgerne i to byer – Næstved og Lübeck – for at undersøge fordele og ulemper ved den elektroniske udvikling. Og noget er ved at ske, for specielt unge, der er vokset op med mobilen i hånden, har en anden adfærd, end tidligere generationer, fortæller han.

»For eksempel sad jeg en dag i toget sammen med fire teenagepiger, og da døren var gået i stykker, prøvede de at brække den op med vold. Jeg forsøgte at få øjenkontakt for at vise, at jeg ikke syntes det var i orden. Det opdagede de slet ikke. Først, da jeg tog min mobil frem, og lod som om jeg filmede, holdt de op. Det er en generation, der er opvokset med teknologi lige ved hånden, og spørgsmålet er, hvad der sker, hvis de ikke kan slippe den igen«, siger Troels Wesenberg Kjær.

Modopgør mod skærmafhængighed

Meget tyder på, at der er et generelt modopgør i gang mod vores kollektive skærmafhængighed, og at den analoge bølge ruller henover os. De forhandlere af »gammeldags« papirvarer, som Berlingske har talt med, melder alle om en klar stigning i salget. Viking, en af Danmarks største producenter af skriveredskaber og papirkalendere, havde ligefrem på et tidspunkt svært ved at skaffe nok »bullet journals«, en slags personlige kalendere, man selv er med til at skabe. Samtidig fortsætter salget af vinylplader med at stige, mens vi knapt så ofte downloader musik på nettet. Vi køber flere og flere gammeldags bøger, mens salget af e-bøger i flere år er gået nedad. Og så er der altså brætspillene, der har fået en storladen renæssance. Det globale salg af brætspil ventes at stige med ni procent frem mod 2022, og vi spiller både ude og hjemme.

Henrik Salling og Ole Andersen er frivillige i brætspilscafeen, hvor folk kan komme hen og få hjælp til deres spil, hvis der er tvivl om reglerne. Generelt vil folk helst spille spil, hvor det er muligt at snakke imens, siger de. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Astrup.

På Bastard Café sidder Henrik Salling og Ole Andersen under skiltet med »Game Gurus«. De er frivillige spilhjælpere, hvis nogen har brug for hjælp til at forstå reglerne i et spil, og de er helt med på, at det også er sjovt at spille computerspil, men som Ole siger, så er der det ved at gå ud på en brætspilscafé, at man er nødt til at tage tøj på for at komme herhen.

»Hvis man bare sidder derhjemme, så er der ingen, der ser en i virkeligheden, og man er i samme humør sidst på dagen, som da man stod op. Bevares, computerspil er sjove, men man kan også blive lidt indelukket.«

Henrik Salling tilføjer, at det hjælper på koncentrationen at mødes og spille brætspil.

»For ens modspillere synes det er virkelig træls, hvis man sidder og ser på sin mobil og ikke følger med.«

Mulberrys modbølge

I den anden ende af byen, hos Mulberry på Østergade, har man også opdaget, at der en taktil trend på vej: deres gamle læder-kalendere er blevet hevet frem igen, for der er en stigning i antallet af folk, som kommer ind for at købe indmaden til dem.

»Der kommer en del, som ikke har brugt deres kalendere i nogle år, fordi de har haft alle aftaler på deres telefon. Men nu køber de igen indmaden,« fortæller salgsassistant Edith Mika.

»Vi taler om folk, som har haft kalenderen i 20-30 år, og desuden de yngre, som synes det er hyggeligt med det fysiske aspekt, og som gerne vil lægge telefonen væk og slappe lidt af. Det er de taktile, som også stadig læser bøger. De kan godt lide selv at skrive ind i en kalender, og selv strege ud, når opgaven er udført. Jeg tror det har meget med ritualer at gøre, for ritualer kan give lidt ro i hverdagen,« mener hun.

Amerikanske piger har fundet et spil frem i Huset i Magstræde. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Astrup.

Det med kalenderen døjer hjerneforsker Troels Wesenberg Kjær selv lidt med, men ikke mere, end at han ikke har tænkt sig at gøre noget ved det.

»Teknologien har mange fordele, for eksempel når jeg møder på arbejde, og nogen har booket et møde med mig, og det ved jeg ikke før jeg åbner computeren. Men jeg gør meget for at undgå at være afhængig af min mobil hele tiden. Jeg tjekker den som regel heller ikke før klokken ni om morgenen, mens det for mange er det første, de gør. Det er fordi den giver dig »instant gratification« – den hurtige belønning – og du vil have mere af det dejlige dopamin. At få det ved at nyde en stille morgen tager måske længere tid, men din tålmodighed bliver dårligere, når den ikke trænes,« siger Troels Wesenberg Kjær.

Carl Christian Riskær Bredholt

»Jeg fik helt vilde abstinenser i starten, men jeg var ret bevidst om, at hvis det var en vane at åbne Facebook som det første, når jeg så min computer, så kunne det også blive en vane at lade være.«


En af dem, der træner sin tålmodighed, er Carl Christian Riskær Bredholt, som går i 2.g på Ordrup Gymnasium. Af og til tager han nemlig i sommerhus for at bygge Lego Architecture.

»Jeg gør en dyd ud af ikke at have min telefon tændt eller være på sociale medier, og dem, der er med mig i sommerhus, er med på, at vi er til stede lige der, hvor vi er. Der er mange ting i gymnasiet, der er rutineprægede, og så glemmer man at fokusere. Jeg elsker at lave praktiske ting og for eksempel bygge et eller andet med min far, fordi man slapper af på en helt anden måde,« mener Carl Christian Riskær Bredholt. For halvandet år siden droppede han Facebook, og det har også været med til at give et pusterum, fortæller han.

Facebook-abstinenser

»Jeg fik helt vilde abstinenser i starten, men jeg var ret bevidst om, at hvis det var en vane at åbne Facebook som det første, når jeg så min computer, så kunne det også blive en vane at lade være. Frem for alt har det givet mig meget mere tid til andre ting, og jeg er blevet bedre til at koncentrere mig om for eksempel at skrive en opgave. Hvis den ville tage to timer, brugte man jo tit det dobbelte, fordi man slet ikke var til stede i nuet, men hele tiden blev distraheret. Nogle gange bliver jeg da glemt, hvis folk arrangerer noget, men det er prisen, som jeg er villig til at betale. Der er mange, der siger, at det lyder fedt, og at de også gerne ville droppe de sociale medier, men det er samtidig sindssygt grænseoverskridende. Jeg synes det er lidt synd, at vi har mistet den der evne til bare at gå over til hinanden og sige »hey, skal vi ikke holde fest på fredag«, men kun kan arrangere noget over Facebook,« siger Carl Christian Riskær Bredholt. Til jul skal han afsted på Lego-tur igen.

Nanna Fibiger spiller med veninderne. Ifølge en hjerneforsker er vores hjerner faktisk designet til det analoge liv. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Astrup.

»Det kan være en flugt fra stress og jag, hvor man bare er i momentet og hygger sig. Vi laver så mange ting, der har et formål, men at bygge Lego har intet formål, og det er det, der er så godt for tankerne.«

Og faktisk er der en meget god grund til, at vi nogle gange trænger til at beskæftige os med noget, som vi kan røre ved, og som ikke nødvendigvis har et klart formål. Den analoge verden passer nemlig bedre til vores hjerner, forklarer hjerneforsker Troels Wesenberg Kjær.

»Hjernen er udviklet på savannen, hvor man gik i seng når det blev mørkt og stod op når det blev lyst, og sad stille og tænkte omkring et bål og havde pauser. Hjernen skal stimuleres bredt, så det er altså helt fint, at du lægger kabale på mobilen, men den har også brug for, at du læser en bog, sidder i tavshed, og går en tur med en ven. Hjernen består af netværk, som man kan sammenligne med stier. Og jo bedre de stier er trænet, jo bedre står du, hvis du f.eks. får en blodprop. Hvis du kun har stirret på din mobil i flere år, så bliver stierne smalle og tilgroede,« forklarer hjerneforskeren.