Mortensaften har længe været en tradition på retur. Men det billede er ved at vende

Når mortensaften skal fejres på lørdag, vil andestegen igen springe ind i danskernes ovne, men stadig færre giver sig tid til at lave middagen fra bunden. Vi vil gerne værne om traditionerne, men vi har ikke tiden til dem.

And på speed: Vi vil gerne holde fast i traditionerne, men vi har ikke tiden til dem. Mortensaftens and skal derfor helst være et hurtigt og nemt bekendtskab. Fold sammen
Læs mere
Foto: PR FOTO / Homemate

Mortensaften har været en tradition på retur. Men take away-salget tyder på, at flere gerne vil fejre Morten Bisp med and og gås. For mens supermarkederne kan melde om et stagneret, lavt salg af hele ænder, er der en tydelig stigning i salget af måltidskasser, hvor anden er ovnklar, og enhver kan snyde sig til hjemmegjort mortensaften med stort udtræk.

Coops salgstal viser, at det kun er en ud af fire danskere, der fejrer mortensaften, og at det særligt er de ældre kunder, som holder liv i traditionen. Men et andet billede tegner sig, hvis man spørger måltidskonceptet Homemate. Forrige år solgte de kun 70 andeanretninger, sidste år nåede salget op på 981 – og i år forventes et salg på mere end 2.000 ænder. Der er gået mode i at holde fast på traditionerne, så længe vi ikke skal investere for meget tid i dem.

»Traditioner knytter sig ikke kun til generationer, men i lige så høj grad til samfundets konjunkturer. Lige nu er vi splittede som befolkning mellem vores glæde ved væksten og vores bekymring for fremtiden. Derfor oplever vi også lidt paradoksalt, at danskerne er blevet glade for alle de internationale og kommercielle traditioner som valentinsdag og Black Friday, samtidig med at vi gerne vil fastholde vores mortensaften, fastelavn og store bededag. De gamle traditioner er trygge, og de nye gør hverdagen mere spændende,« siger Louise Byg Kongsholm, der er trendforsker, forfatter og administrerende direktør i trendinstituttet Pej Gruppen.

»For de generationer, der har været igennem skilsmisser og brudte hjem, bliver ægteskab og traditioner pludselig meget hellige. Den yngre generation omkring de 30 husker derfor at købe andesteg i morgen, fordi de stadig plejer en vis barndomsnostalgi fra mormors køkken. Men de gider ikke gøre ovnen ren. De efterspørger en opdateret version af de klassiske dyder, og derfor skyder de gerne genvej med en convenience-version af den traditionelle menu.«

Farmor-ficering af det travle liv

Så romantiserer danskerne i højere grad det liv, deres bedsteforældre levede - og er der en tendens til at farmorficere vores travle hverdag?

»Traditioner og madtrends er tidsåndsbaserede. Vi så en kæmpe interesse for syltning og fermentering, langtidsstegte grydekyllinger og pulled pork, umiddelbart efter krisen. Når der er lavkonjunktur, går vi ikke så meget ud, og vi taler med hinanden om, hvordan det hele var meget bedre i de gode gamle dage. Nu oplever vi økonomisk vækst, og så får vi travlt igen. Vi lever mere udadvendt, og vi betaler gerne for vores oplevelser. Mortensaften lander ned midtimellem to større, modsatrettede tendenser, fordi vi stadig bekymrer os for fremtiden, men kan mærke det økonomiske opsving. Derfor vil vi gerne tage de klassiske dyder med ind i en tid med højkonjunktur, men vi har ikke tid til dem. Og så må vi jo købe de forstegte løsninger. Vi vil helst fylde en 27 timers dag ind i et 24 timers liv, og ligningen går bare ikke op, hvis vi ikke kan udlicitere vores rengøring, indkøb og madlavning,« siger Louise Byg Kongsholm.

Louise Byg Kongsholm, Pej Gruppen

»Når vi køber en take away bakke med andebryst, er det ikke kun fordi, at det er let. Det passer også ind i den større "Instant Skills" trend, hvor vi gerne vil foregive, at vi har lavet det hele selv.«


Problemet er bare, at vi stadig ikke er klar til at smide facaden og afsløre, at vi ikke er overmennesker. Vores image og instagramprofil skal plejes.

»Når vi køber en take away bakke med andebryst, er det ikke kun fordi, at det er let. Det passer også ind i den større »Instant Skills« trend, hvor vi gerne vil foregive, at vi har lavet det hele selv. Den tendens startede i det små herhjemme med AMO-brødblandingen for 15 år siden, hvor udmattede kvinder kunne servere hjemmebagte boller og kage til mødregruppen og foregive, at der var styr på det hele. Vi har ikke givet slip på den facade - og vi vil stadig væk gerne i mål med traditionerne, selv om vi ikke har den tid, som de kræver.«