Mit København: »Fyren, der kyssede mig i parken, er stadig ham, der får mit hjerte til at banke«

Journalist og forfatter Karen Thisted har både haft sine lykkeligste stunder og været bundulykkelig i København. Det var her, hun blev forelsket for første gang. Og det var også her, hun senere gik ned med en depression.

Karen Thisted er 72 år og bor i Indre By. »Det er fra Rådhuspladsen, min verden går. Jeg bliver aldrig træt af det kvarter her omkring,« siger hun. Fold sammen
Læs mere
Foto: Tariq Mikkel Khan KHAN TARIQ MIK

Hvordan er dit forhold til København?

»Jeg er født i København, men opvokset i Ringsted. Som barn var jeg nogle gange i Tivoli med mine forældre, men første gang, jeg rigtig var i København, og så, hvor dejlig en by, det er, var, da jeg som 13-årig skulle til tandlæge i Valby. Min far, som var folketingsmedlem for Venstre, satte mig af ved Christiansborg. Herfra tog jeg en sporvogn til tandlægen. Det var en stor ting.

Jeg sad og kiggede ud af vinduet og havde aldrig vidst, at der fandtes en verden med så meget liv. Da jeg havde fået rettet tænderne, tog jeg sporvognen tilbage og gik ind på tilhørerpladserne i Folketinget og så og hørte alt, hvad der skete. Det kunne jeg godt lide, selvom jeg ikke var ældre.

Mange år senere flyttede jeg til Østerbro med min mand. Der følte jeg virkelig, at livet begyndte. Det var en vidunderlig by, og pludselig boede jeg midt i det, der før havde været uden for vinduet i sporvognen.«

Hvilken bydel er din favorit?

»Jeg elsker at være i Indre By. Jeg kan godt lide det liv, der er, og jeg kan godt lide bygningerne. De er smukke og gammeldags. Da jeg var yngre, stod jeg altid tidligt op for at gå ud og nyde byen og se forretninger, der åbnede og mennesker, der vågnede.

Det er også her, jeg er bedst til at finde rundt. Når jeg har nogen med oppe at køre, spørger de altid, hvorfor jeg kører mod Rådhuspladsen. Så siger jeg, at det gør jeg, for ellers kan jeg ikke finde rundt. Det er fra Rådhuspladsen, min verden går. Jeg bliver aldrig træt af det kvarter her omkring. I øjeblikket bor jeg i en etværelses lejlighed, men jeg er ligeglad – bare jeg bor herinde.«

Hvad er dit yndlingssted?

»Jeg har flere yndlingssteder, men et af dem er Kongens Have. Mine onkler og min farmor var fra et gartneri, så jeg har altid haft meget med blomster at gøre. Det har vi jo ikke så meget af inde i byen, men når jeg er i Kongens Have, følger jeg blomsterne og ser, hvornår de skyder op og springer ud. Det er så smukt.«

Har du et særligt minde fra København?

»Som 17-årig kom jeg på den Suhrske Husmoderskole for at lære at passe et hjem. I sommeren, mens jeg gik der, blev jeg forelsket for første gang i mit liv. Han hed Claes og boede i København. Han var den flotteste fyr i hele byen. Han var så flot, at du tror, det er løgn.

Nogle aftener måtte jeg være ude til kl. 22, og så cyklede Claes forbi for at hente mig. Når jeg kiggede ud af vinduet, stod han dernede og vinkede op. Så skyndte jeg mig at tage noget andet, mere smart tøj på end min lyseblå dragt og mit hvide forklæde. Men jeg var ikke smart i forhold til københavnerne, jeg var jo en bondepige. Så cyklede vi hjem til ham, hvor vi sad på hans værelse i kælderen og drak te.

En aften hoppede vi over et hegn til en af parkerne, efter den var lukket. Her fandt vi en bænk, hvor vi sad og kyssede, for vi kunne hverken gøre det hjemme ved ham eller på husmoderskolen. Det var det tætteste, jeg på det tidspunkt i mit liv havde været på et andet menneske.

Vi er begge i 70erne nu, og han er stadig den, der får mit hjerte til at banke, bare jeg tænker på ham. Vi blev aldrig kærester, for jeg turde ikke at tage ham med hjem, fordi han var rørlægger. Min far havde jo ofret penge på husmoderskolen, så jeg kunne blive gift med en, der boede på en gård.

For få år siden mødtes vi igen efter ikke at have set hinanden i 40 år. Og ved du hvad? Han var blevet mangemillionær og boede på et slot i Sydengland.«

Karen Thisted

»Pludselig gik der et sort gardin ned foran mine øjne. Det var den værste tid i mit liv.«


Er der et sted i København, du har været ulykkelig?

»Ja, det var jeg, da jeg boede i Studiestræde. Jeg var redaktionschef på Ekstra Bladet, og ved siden af det arbejdede jeg på bogen »Det skal mærkes, at vi lever«. Jeg havde været så optaget af det, og det havde været så vigtigt for mig.

Da bogen udkom, gik jeg fra bogreceptionen, og pludselig gik der et sort gardin ned foran mine øjne. Jeg aner ikke, hvordan jeg kom tilbage i lejligheden. Jeg var blevet ramt af en depression, der varede i tre måneder. Hver dag humpede jeg over og var en time på Ekstra Bladet og humpede tilbage i sengen igen. Det var den værste tid i mit liv.«

Hvad burde vi blive bedre til i København?

»Der er ikke kontrol over trafikken. Den er ved at smadre byen. Folk kører rundt ind imellem hinanden. Cyklisterne skælder ud på bilisterne, og bilisterne skælder ud på fodgængerne, fordi der er så meget trafik. Jeg synes, det er synd. Man skulle have lavet nogle helt anderledes trafikforhold i København. Du kunne lige så godt bo på en motorvej.«