Mads Christensen: »Man kan efterhånden ikke slå en skid, skrælle et æble eller skyde en rotte i haven uden at være samfundets fjende«

Hver eneste gang, der sker en tragisk ulykke, sætter samfundet ind med regler, der begrænser os alle, skriver Mads Christensen.

MadsChristensen
Mads Christensen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Christensen

Fremtidsforskning er en lille hobby, jeg går og sysler med i det skjulte, og i denne klumme vil jeg gerne invitere Dem, kære læser, på et grundkursus i fremtidsforskning.

Anledningen er, at man til ingens overraskelse igen i år i aviserne kan læse, at indignerede politikere vil påtage sig at frelse vores glade studenter fra den åbenlyst farlige og aldeles tåbelige studenterkørsel.

I denne omgang er det transportordfører Henning Hyllested fra Enhedslisten, der har øjnet en mulighed for at fremstå handlekraftig og samtidigt redde nogle uskyldige menneskeliv. Sidste år var der også kog i denne gryde. Nogle studenter var faldet af vognen i dårskab eller havde banket hovedet mod en bro. Dengang var der stemmer fra både Venstre, Socialdemokratiet og selvfølgelig Enhedslisten der luftede tanken om et forbud.

Forsk med på fremtiden:

Studenterkørsel kommer til at foregå i traditionelle turistbusser. Busserne har selvfølgelig ergonomiske sikkerhedssæder med whiplash-forebyggende nakkestøtter, sikkerhedsseler og airbags. I sagens natur skifter de unge passagerer under kørslen studenterhuerne ud med cykelhjelme eller de der tåbelige Hövding airbag-kraver. Gule veste er et must, og der er kun tre Somersby eller Mokai per person – det bliver godt! Det bliver sikkert! Vi redder menneskeliv!

Og hvem vil da ikke redde menneskeliv?

Når jeg så skråsikkert spår, at det er sådan fremtidens studenterkørsel vil se ud, så er det fordi, sagen passer perfekt ned i den form, hvorpå vi som samfund løser alle andre tilsvarende problemer. Tillad mig et par eksempler:

I 2005 kørte et par lømler råddent i København i deres biler, en uskyldig familie blev ramt, tragiske dødsfald var involveret, en forfærdelig sag. Selvfølgelig tænkte samfundet, at der måtte gøres noget. Politikerne måtte gribe ind, vise handlekraft og tilsikre, at noget tilsvarende ikke igen kunne ske. I kølvandet på den sag fik vi klippekortsordningen og startskuddet til en markant hårdere linje mod privatbilismen. Utallige ordentlige bilister blev begrænset på den konto og bøde-millionerne væltede ind.

Lømlerne, der kører råddent ….? Tja ….

Et par år efter, skød en gangster en anden gangster med en pistol. Samfundet iværksatte en omfattende begrænsning af jægere, sportsskytter, våbensamlere og BANG-entusiasters frihed til at dyrke deres hobby. Tusindvis af almindelige pæne mennesker med krudt-og-kugler-passion blev hæmmet.

Gangstere, der skyder andre gangstere …..? Tja ….

Københavnske knivstikkerier fyldte meget i aviserne i 2011 og politikerne stod på nakken af hinanden for at sikre, at der blev dæmmet op for det uvæsen. Knivloven, visitations-zoner og nul-tolerance skulle sikre samfundet mod flere knivstikkerier. Selv jetset-kokken Henrik Boserup blev sigtet for at have en urtekniv i sin taske. Utallige spejdere, lystfiskere, jægere og champagnesabel-svingere blev begrænset.

Knivstikkerierne ….? Tja ….

En pervers børnepiller forgriber sig på et barn i en børnehave. Alle sejl sættes til for at sikre fremtidens samfund mod den slags utilgiveligt svineri. Vi fik overvågning, mandsopdækning, mistænkeliggørelse og særregler i institutionerne baseret på ideen om, at mandlige pædagoger ikke bør skifte ble, tage et barn på skødet eller trøste det mod sit bryst. Sådan!

I dag er der forfærdeligt få mænd i børnehaverne.

De pædofile møg-svin ….? Tja ….

2017, to kvinder dræbes af en idiot på jet-ski i Københavns Havn. Stramningerne vælter op ad den politiske værktøjskasse og i dag er tusinde uskyldige sejlere og hobby-saltvandstosser begrænset, mistænkeliggjort og hindret i at udøve deres ordentlige, ansvarsfulde og rekreative friluftsliv med deres jet-ski.

Idioterne ….? Tja ….

Da jeg var dreng, kørte vi studenterkørsel i hestevogn, men det var altså også helt ovre i Jylland. I takt med at hestene blev sjældnere og distancerne mellem forældrene større, gik man over til gamle militær-køretøjer og veteran-lastbiler …. det var næsten lige så sjovt. I dag er der mange regler for studenterkørsel, og de anvendte lastbiler underkastes megen kontrol. Og alligevel går det altså beklageligvis galt en gang imellem. Kombinationen af at stå og hoppe på et lastbilslad, skidefuld og høj på lykke og hormoner, er et accident waiting to happen.

Kan I forske med? Sådan arbejder et samfund med en højt udviklet civilisation? Intet skridt, ingen lovgivning, ingen begrænsning som kan forebygge en fremtidig uhyrlighed, bør spares.

At man efterhånden ikke kan slå en skid, skrælle et æble eller skyde en rotte i haven uden at være samfundets fjende ….? Tja, det er prisen vi må betale.

Nyd det studenter, mens det stadig er sjovt.