Mads Christensen: Jeg tænkte efter og svarede så »Ja, det kan jeg da godt se.« Og »vupti« var jeg blevet nudist!

Jeg har en dejlig sejlbåd liggende i min lokale marina. Jeg bruger den flittigt, også her i ydersæsonen. Den er mit flydende kontor, mit skriverefugium, mit home-away-from-home. Her har jeg mine bøger, min guitar, her drikker jeg Baileys i kaffen, og her dyrker jeg også min nye hobby: bar røv!

MadsChristensen
Mads Christensen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Christensen

På min lokale strand er der to broer, som jeg plejer at morgenbade fra. Den, hvor vi har badetøj på, men altid med en let forundret skelen til de mange 80-årige kvinder med teposebryster, der insisterende bader nøgne på den anden bro, nudistbroen.

»Hvorfor bader I nøgne?« har jeg nysgerrigt spurgt et par gange. Altid med et lidt halvlamt svar om, at det er koldere med badetøj ... »Er det ikke meningen, at det skal være koldt,« replicerer jeg så.

Man er i vandet i 30 sekunder og har et håndklæde om livet efter yderligere ti.

»Det er koldt«-argumentet holder åbenlyst ikke vand.

Hvorfor ikke bare sige det, som det er? Nøgenheden er en del af vinterbaderkulturen – det er kernen i konceptet, at vikinger kan lide at vise deres bare røv frem for den måbende skare.

Nu er »min« badebro pillet ned for vinteren – det er en del af frostsikringen af stranden – og jeg har således modvilligt de seneste to uger benyttet nudistbroen ... men altid i mine badebukser.

Vinderbadning er, kan jeg i øvrigt berette, »det nye sort«. Min lokale badebro er som Hovedbanegården – der er et mylder af mennesker i interimistiske badekåber, overfrakker og gummistøvler, på vej ud med forventningsfulde smil. Eller på vej ind strålende af lykke. »Go'morn, go'morn, go'morn. Vi vinterbadere er MEGET friske!«

Broens tilhørende vikingeklub med bade-, omklædnings- og saunafaciliteter er rasende populær – der er flere års ventetid på medlemskab. Måske jeg skulle lade mig skrive op?

Mads Christensen

»Hvorfor ikke bare sige det, som det er? Nøgenheden er en del af vinterbaderkulturen. Det er kernen i konceptet, at vikinger godt kan lide at vise deres bare røv frem for den måbende skare.«


Hele vejen både op og ned ad Københavns nordkyst får jeg samme signal. Ventetid, ventelister, vente, vente, vente. Flere og flere søger det iskolde morgengys. Bar røv-aktierne er i hastig vækst.

What doesn't kill you, makes you stronger. Kropsbevidsthed, friskhed, velvære og socialt fællesskab er argumenterne – og så er der måske også liiige det der med den bare røv?

En lille spirende teori hvisker mig i øret, at det med nøgenheden snarere end et temperaturspørgsmål er et diskret opgør med den allestedsnærværende nybonerte kropsforskrækkelse og en »finger« til den omsiggribende korrekthedskultur.

Med den bare mås er det, som om man siger. »Jeg er rock and roll, jeg er fandenivoldsk, jeg blæser på det hele, jeg er i øvrigt glad og tilfreds med mig selv, jeg mooner det øvrige tilknappede og forskræmte samfund« – min bare røv!

De skønne forstadsfruer

Forleden mødte jeg på broen seks vidunderlige kvinder, skønne forstadsfruer, på vej i vandet. De var kåde, kække og frejdige. Høje på hinanden. I takt med at de vred sig ud af deres morgenkåber åbenbarede der sig seks frodige, veldrejede og billedskønne kvindekroppe fra den eftertragtede 40 plus-afdeling. Den ene mere lækker end den anden!

Jeg ved, at jeg herved forbryder mig mod vinterbadernes første og fornemste regel, men – jeg smugkiggede. Man er vel ikke gjort af træ, vel?

Jeg kan i den forbindelse berette, at modne smukke kvinder igen har busk. Samme trend fremgår tydeligt af min porno-iPad – busken er tilbage! Korrelation er, når sådan et sammenfald åbenbarer sig. Det er tydeligt for enhver med den interesse, at forstadsfruerne har busk, pornoskuespillerinderne har busk, men ...

Er der kausalitet? Altså, har forstadsfruerne genfundet busken, fordi pornoskuespillerinderne har? That, my dear, is the question ... Den klassiske korrelation-kausalitet-sondring. Lige dér på badebroen.

En af badenymferne kiggede på mig og sagde: »Du kan godt droppe de der badebukser, her bader vi nøgne.«

Jeg tænkte efter – nøje – i en tiendedel sekund og svarede så: »Ja, det kan jeg da godt se.« Og »vupti« var jeg blevet nudist!

Det gjorde slet ikke ondt.

Det kolde gys vakte grin, og alle var lystige, da jeg som den maskuline fortolkning af Sandro Botticellis skumfødte Venus steg op fra det kolde dyb.

Måske var de seks kvinder ekstra kække, da de var seks mod en? Måske var det bare et udtryk for vaskeægte medlidenhed over min penismanifestation af, hvor koldt vandet var? Jeg ved det ikke, men en af fruerne sagde, at »jeg da bare kunne gå med dem i sauna«.

Har jeg forstået konceptet ret? Og undskyld mig, jeg har jo ret beset kun været nudist i sammenlagt tre minutter – så er og bør der ikke være nogen som helst sammenhæng mellem den nøgne krop i en erotisk kontekst og den nøgne vinterbadende krop. Således skyndte jeg mig selvfølgelig med det eneste korrekte svar i en sådan situation:

»Tak, men nej tak – jeg tror, jeg har fået kolde fødder.«