Kulturkommentar: Problem nr. 1. er det DJØF-regime, der i to årtier har skamredet alle uddannelsesinstitutioner

Den kolossale ballade på alle landets kunst- og kulturuddannelser er ikke opstået ved et tilfælde, skriver Kresten Schultz Jørgensen.

Kunstakademiet. En anonym kunstergruppe har smidt en buste af Frederik V i havnen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Tobias Kobborg

Hærværk og tankepoliti, stress, blokader og rektorfyringer.

Der er gang i den på landets kunstskoler, og det efter sigende helt overbelastede Kulturministeriet har derfor igangsat en stor undersøgelse af de syv statslige kunstuddannelser, som ministeriet har ansvar for.

Filmskolen, hvor eleverne blokerede skolen og reelt afsatte rektor. Kunstakademiet, hvor en helt umulig institutleder påtog sig ansvaret for, at en buste af Frederik V blev stjålet og smidt i Københavns Havn. Plus de fire musikkonservatorier og Kunstakademiet.

Efter temperament kan man så lægge arkitektskolerne i København og Aarhus oven i. De hører ganske vist under Undervisnings- og Forskningsministeriet, men balladen er skåret i samme mønster.

I Aarhus slår man danmarksrekorden i studenterstress. Det er godt gået i Smilets By, hvor man ellers har ry for at tage let på tingene. Og i København blev Kunstakademiets Arkitektskole, Danmarks Designskole og Konservatorskolen for nogle år siden fusioneret til én samlet institution med begrundelse om stordriftsfordele på økonomi og administration.

»Balladen handler om fagligheden, der forsvandt, og som har forvirret både studerende, medarbejdere og en samlet offentlighed langt grundigere, end nødvendigt er. «


Det er nogle år siden nu, og ingen af gevinsterne har rigtigt indfundet sig. Til gengæld har man fået nyt navn. Kunsten er taget ud af navnet, og i stedet står vi nu tilbage med et Kongeligt Akademi for Arkitektur, Design og Konservering. For to uger siden døde arkitekt og professor Carsten Thau. Man savner ham allerede. Thau var fra starten indædt imod fusionen, fordi den realistisk set savnede enhver faglig begrundelse.

Den var efter hans mening alene udtænkt af Kulturministeriet, der havde behov for at vise, at man også kunne »fusionere« tingene, ligesom man andre steder har fusioneret sygehuse, skoler og kulturinstitutioner ud fra devisen, at fusioner er gode.

Og så er vi ved pointen. Den kolossale ballade på alle landets kunst- og kulturuddannelser er ikke opstået ved et tilfælde.

Balladen handler om fagligheden, der forsvandt, og som har forvirret både studerende, medarbejdere og en samlet offentlighed langt grundigere, end nødvendigt er. Problem nr. 1. er det DJØF-regime, der i to årtier har skamredet alle uddannelsesinstitutioner med et fokus væk fra kernefaglighed og henimod styring og bureaukrati.

Ministerierne tror stadig på, at alle uddannelser kun kan tilpasses såkaldt internationale systemer ved at kopiere modellen fra de akademiske uddannelser.

Kresten Schultz - Kresten Schultz Jørgensen, Bylinefoto2011, Byline foto 2011, Bylinefoto Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup.

Resultatet? At praksis og håndværk år for år er nedtonet til fordel for alle de abstrakte kompetencer, der handler om processer og akademiske refleksioner. Fordybelsen er væk, og den rastløse, forvirrede scanning er sat i stedet.

Problem nr. 2. er identitetspolitikken, der formentlig har fået lov at fylde så meget, fordi både undervisere og studerende alt, alt længe har befundet sig i et fagligt ingenmandsland.

Racisme? Kønspolitik? Vorherre bevares, at den slags har kunnet fylde på et kunstakademi. Diskussionerne har fået lov at fylde, fordi fagligheden er forsømt, og fordi topledernes bureaukrati ikke har kunnet fylde tomrummet.

Tilbage står at vente på Kulturministeriets interne undersøgelse. Løsningen er nu enkel nok: Styrk kunsten og fagligheden. Uddanner vi kunstneriske fagfolk – eller dem, der bare kan regne, tælle og formidle?