Kulturkommentar: »Jeg kan kneppe dig sønder og sammen på to minutter«

#Metoo-bevægelsen er et moderne fænomen, men abonnerer på en forestilling om straf, som bedst kendes fra middelalderen, hvor forbryderen blev sat i gabestok på byens torv til offentlig skue, skriver Lasse Marker i denne kulturkommentar.

Foto: Tobias Kobborg

I min tid på Danmarks Radio har jeg oplevet lidt af hvert. Jeg har oplevet ting, der har fået folk fyret, og ting, der har fået folk forfremmet.

Året er 2014. Jeg er ung radiovært på P1, og der er julefrokost. Kartoflerne er gennemkogte, anden er tør, og snapseglassene er store. Kulturredaktionen skåler rundt om bordet og fejrer, at endnu et år er gået. En ældre kvindelig P1-vært peger på mig og siger: »Jeg kan kneppe dig sønder og sammen på to minutter.«

I efteråret 2020 kommer det frem, at en mandlig chef på DR er blevet fyret efter, at han til en fest har sagt til P3-vært Maria Fantino: »Du skal kneppe min kæreste, og jeg vil kigge på«. Sagen fører til, at han efterfølgende også bliver fyret fra sit nye job som chef på Gyldendal.

»#Metoo-bevægelsen er et moderne fænomen, men abonnerer på en forestilling om straf, som bedst kendes fra middelalderen, hvor forbryderen blev sat i gabestok på byens torv til offentlig skue.«


Tilbage til julefrokosten på Danmarks Radio. Der bliver fyldt op i snapseglassene, og en af mine kvindelige chefer vil have mig til at smide trøjen. Snart sidder alle kulturjournalister på redaktionen og banker i bordene og hepper og hujer. Efter at have sagt nej mange gange ender jeg med at smide tøjet.

Til julefrokost på DR året efter får P1-vært Mads Aagaard et blowjob af Maria Dønvang, som fem år efter fortæller i Berlingske, at hun ikke oplevede det som et overgreb, men at hun har fortrudt, at hun ikke sagde nej. Sagen er medvirkede til, at DR fyrer Mads Aagaard i efteråret 2020.

I foråret 2015 bliver jeg syg med stress og opsiger min stilling som radiovært på P1. Senere på året begynder jeg at skrive med en tidligere kvindelig kollega fra DR, men en fredag aften ændrer tonen sig i hendes beskeder. En anden kvindelig P1-vært har stjålet hendes telefon og gjort mig til nar og underholdning over for flere af mine tidligere kollegaer på DR.

Det er ikke forbeholdt mænd at være grænseoverskridende over for kvinder. Kvinder kan også være grænseoverskridende over for mænd. Sagerne er i familie med hinanden, men de har haft vidt forskellige konsekvenser.

#Metoo-debatten har været præget af en uforsonlighed. For Maria Fantino var det ikke nok, at den mandlige chef blev fyret. Til dr.dk fortæller hun, at hun var skuffet over, at det ikke skete med »bulder og brag«. Og for mange var det ikke nok, at Mads Aagaard blev fyret fra DR og udskammet offentligt. Han skulle heller ikke have lov til at få et nyt job, hvilket betød at produktionsselskabet Rakkerpak i forrige uge trak ansættelsen af ham tilbage efter massivt pres.

#Metoo-bevægelsen er et moderne fænomen, men abonnerer på en forestilling om straf, som bedst kendes fra Middelalderen, hvor forbryderen blev sat i gabestok på byens torv til offentlig skue. Men man kan ikke have et moderne opgør med omgangsformen på arbejdspladsen med middelalderlige metoder.

Hvis vi skal finde en fornuftig vej, begynder det først og fremmest i den personlige relation. Vi må selv blive bedre til at sige fra i situationer, hvor vores grænser bliver overskredet. Og når vi gør det, vil vi måske opdage, at den anden ikke altid har til hensigt at krænke os. Havde den ældre kvindelige P1-vært til hensigt at krænke mig, da hun for seks år siden sagde, at hun kunne kneppe mig sønder sammen på to minutter? I stedet for at føle mig krænket, vælger jeg at lade tvivlen komme hende til gode.