Kontroversiel kampagne for Europas »g-punkt« en kæmpe succes

Turister fra hele Europa strømmer til Litauens hovedstad - takket være en prisbelønnet kampagne med stærkt erotiske overtoner.

Litauen
Inga Romanovskienè fra Go Vilnius under præsentationen af Vilnius som the "G-spot of Europe" sidste år. Foto: Petras Malukas / AFP Fold sammen
Læs mere
Foto: Petras Malukas

Billedet viser en kvinde knuge Vilnius med den ene hånd. Og den tilhørende tekst efterlader endnu mindre tvivl om selve budskabet:

Vilnius er »The G-Spot of Europe« og dermed højdepunktet af kvindelig vellyst. »Ingen aner, hvor det er«, hedder det videre - »men når du finder det, er det fantastisk.«

Annoncerne vakte stor opsigt i sommeren sidste år og førte til både løftede øjenbryn og gode grin mange steder: Den stort anlagte kampagne blev søsat bare et par uger før Pave Frans' besøg og gjorde altså Vilnius kendt for noget helt andet. Og hvem kender helt præcis Litauens hovedstad som klodens mest sexede sted og som kernen af den kvindelige vellyst - hvor den end måtte befinde sig?

En tredjedel flere tyskere

Lige præcis. Men hele verden gør det nu. De kostbare annoncer for Baltikums perle er blevet en kæmpe succes:

Antallet af udenlandske turister i Vilnius er vokset med ikke mindre end 12,5 procent siden kampagnens start for et år siden. Kampagnen har især haft overvældende succes på de tyske og britiske markeder med en vækst på henholdsvis 37,8 procent og 20,5 procent.

»Den var møntet direkte på unge mennesker,« siger Inga Romanovskienè fra turistorganisationen Go Vilnius til CNN - »så selv om ordene antyder noget, måtte billederne ikke være eksplicitte.«

Ideen har også høstet megen ros og flere priser fra branchefolk. Og den nåede helt frem til John Olivers populære »Last Week Tonight« og dermed til et af verdens mest sete TV-shows:

»Hvis andre destinationer er lidt kvikke, vil de tage Litauens idé op og kreere deres egne slogans kun for voksne,« sagde han.

Kampagnen kører endnu og er ikke blevet mildere med tiden: Når man går ind på hjemmesiden, kan man »Tage testen« med semi-seksuelle hentydninger - eller man kan »Droppe forspillet« og gå direkte til præsentationen af Vilnius' forlystelser.