Juleservice: Sådan bliver du krænket på den store aften

Hvis du planlægger en afsyngning af »Højt fra træets grønne top« inden for længe, så tænk dig godt om. Især hvis du har andre mennesker omkring dig. Og kvinder.

Jul skal helst være som altid – så hvis man føler sig krænket over dens gamle sange, går man en hård tid i møde. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ina Fassbender/Ritzau Scanpix

Julen er hjerternes fest. Altså med mindre man vil have galde og ondt blod på den store aften. Visse mennesker bliver jo krænket over hvad som helst og kan sikkert også finde noget ærgerligt i sangene om træet.

Allerede begrebet »jul« som sådan har været belastet på det seneste og burde ifølge haderne af gamle dage hedde noget med »vinter« i stedet for. De samme mennesker er efter sigende på vej med en protest mod »sankthansaften« og vil sikkert snart kræve Johannes Døbers fødselsdag byttet ud med »midsommerfest« eller lignende.

Julens sange krænker faktisk folk over hele kloden hvert eneste år efterhånden. Folk finder luppen frem og tjekker nidkært de gamle digteres linjer for moderne krænkelser og respektløs omgang med nonbinære kønskonstruktioner. Inspektøren i en italiensk folkeskole vil ikke engang lade de små synge landets elskede »Tu scendi delle stelle« længere – på dansk: »Du stiger ned fra stjernerne« – af hensyn til eleverne af anden etnisk herkomst.

Og klassikeren »Baby, It’s Cold Outside« fra 1944 af Frank Loesser har for længst vakt anstød på grund af damestemmens bekymrede »Say what’s in this drink?« undervejs. For antyder ordene ikke en såkaldt drug rape under opsejling? En bandlysning af sangen begyndte sidste år på radiostationen Star 102 i USA og har siden bredt sig til hele det amerikanske kontinent.

Kun få er til gengæld faldet over »Jeg så julemanden kysse mor« endnu. Den danske version med tekst af journalisten Susanne Palsbo lader ellers julemanden gå lige til sagen. Originalen fra 1952 af Tommie Connor taler om »Mommy Kissing Santa Claus« og forvandler altså mor til den udfarende part. Hvorvidt genstanden for den britiske mors begær mellem julekuglerne overhovedet er far i forklædning, melder historien ikke noget om.

»Kandidat nummer ét til øjeblikkelig forvisning fra den højtidelige fredsring efter julesulet er ikke desto mindre »Højt fra træets grønne top« med Peter Fabers tekst.«


Ældre mennesker skal også have støtte fra de krænkelsesparate. »Kender I den om Rudolf« fra 1949 med dansk tekst af Poul M. Jørgensen lader et »gammelt« rensdyr se »højst mærkværdigt ud«. Alderspolitiet bør snarest kigge på den sag og kunne passende nok bytte »gammelt« ud med »samisk« på samtlige indspilninger fra nu af.

Og den festlige »På loftet sidder nissen med sin julegrød« fra 1911 med norske Margrethe Munthe som bagkvinde giver os først billedet af hoppende og dansende rotter – hvorpå de uskyldige gnavere »svanser« rundt med deres lange haler mellem hinanden.

Manglende kønskamp

Kandidat nummer ét til øjeblikkelig forvisning fra den højtidelige fredsring efter julesulet er ikke desto mindre »Højt fra træets grønne top« med Peter Fabers tekst.

Peter Faber var pionér inden for både telegrafi og fotografi og tog i juli 1840 det berømte snapshot af Gråbrødre Torv med skamstøtten over Corfitz Ulfeldt på – et af Danmarks tidligste fotos overhovedet.

Men han fik utroligt nok også landeplager som den krigsgale »Dengang jeg drog afsted« og den forbrugsbesatte »Sikken voldsom trængsel og alarm« fra hånden og har altså »Højt fra træets grønne top« fra 1848 på samvittigheden.

Hvilket vers i den sang er ikke krænkende på én eller anden måde? Da lille Signe skal have sin julegave og binder det røde bånd op, viser pigens gave sig som en dukke. Pigen ved navn Anna har heller ingen ro før sin modtagelse af fire alen merino til en vinterfrakke og syr endda frakken selv. Lotte har efter samme devise holdt garnet til det huslige arbejde med sine pigehænder og roses rørende nok før storesøsteren Hanne med evnerne for strik.

Hjemmets eneste søn hedder til sammenligning Henrik og er både stærk og modig og skal derfor være »fændrik« eller fanebærer. Søstrene med alle de huslige pligter skal kort sagt belæres lidt om ære undervejs og især vise respekt for noget så elementært som broderens greb om en fane.

Mor er gået i køkkenet til sidst og skal traktere resten af selskabet. Far sidder klar med den tunge pung fuld af penge og har betalt for gildet. Og vi andre kan bare se tilbage på år efter år som børn med den sang i ørerne – og tænke: Hvordan er nogen af os nogensinde blevet moderne mennesker?