Jill Byrnit: Du får det ikke bedre af selvhjælpsbøger. Du får det formentlig værre

Selvhjælpsindustrien er helt enorm populær og det til trods for, at den i særklasse udmærker sig ved en komplet mangel på evidens. Men hvorfor også beskæftige sig med den slags, når vi drømmer om det gnidningsfrie liv på jord?

Front
»Sandheden er, at livet er fyldt med bump på vejen, og den dag, hvor tilværelsen synes 100 pct. i vater, er den dag, du befinder dig i en etværelses med låg,« skriver Jill Byrnit. Fold sammen
Læs mere
Foto: Sofie Mathiassen

Et gammelt ordheld siger, at hvis noget lyder for godt til at være sandt, så er det nok ikke sandt. Bid mærke i disse ord, for de er værd at tage ved lære af.

Lærdommen er ikke, at man lige så godt først som sidst kan krybe op i sin kurv og deprimeret afvente, hvordan livets dårligdomme vil komme væltende. Lykkeligvis findes der undtagelser fra reglen, og i de fleste menneskeliv vil der blive givet opløftende momenter, hvor det, vi ikke troede muligt, viser sig alligevel at falde til føje.

Problemet opstår, hvis man indretter sit liv efter, at det usandsynligt ukomplicerede bør være normen. Gør man det, vil man ikke blot styre direkte mod evig livsforbitrelse, men man vil leve sit liv i et parallelunivers, der rimer mere på Hollywood end på de faktiske forhold i jernindustrien. For sandheden er, at livet er fyldt med bump på vejen, og den dag, hvor tilværelsen synes 100 pct. i vater, er den dag, du befinder dig i en etværelses med låg.

Jill Byrnit

»Vi taler om den såkaldte biblioterapi, bedre kendt under navnet selvhjælpsbøger, og du bør øjeblikkeligt glemme alt, hvad du har lært om bredde i aktieporteføljen, og satse hele butikken på forlag, der udgiver den slags litteratur.«


De vrimler med de nemme løsninger

Det skorter ellers ikke på opmuntring til at søge de nemme løsninger og hurtige fix derude. Et eksploderende marked af ofte selvbestaltede livsrådgivningseksperter står klar til at sælge dig troen på, at det gode liv findes for enden af et navnebytte, en kostomlægning eller en dybdegående hovedbundsanalyse. Og så har vi slet ikke nævnt den helt seriøse spiller på markedet: Industrien, der som en kong Midas får alt, hvad den kommer i kontakt med, til at blive til guld.

Vi taler om den såkaldte biblioterapi, bedre kendt under navnet selvhjælpsbøger, og du bør øjeblikkeligt glemme alt, hvad du har lært om bredde i aktieporteføljen, og satse hele butikken på forlag, der udgiver den slags litteratur. For er der én ting, man kan sige om rationalet hos det postmoderne menneske, så er det, at magisk tænkning er hot, og sund fornuft er not.

Lad os illustrere med et par tal. Markedsanalytiske skøn anslår den nordamerikanske selvhjælpsindustri til at være en 10-12 milliarder dollar værd. Det svarer i gode danske basseører til omkring 73 milliarder kroner, og det er værd at bide mærke i, at vi for det beløb kunne ansætte skønsmæssigt 243.000 flere personer i det offentlige. Så ville selv Enhedslisten måske nå deres mætningspunkt, og de varme hænder ville med omsorgstyranni kunne vriste selvhjælpslitteraturen fra os.

Selvhjælpsindustrien er helt enorm populær og det til trods for, at den i særklasse udmærker sig ved en komplet mangel på evidens, dvs. dokumentation for, at behandlingen faktisk virker. Men hvorfor også beskæftige sig med evidens, når vi drømmer om det gnidningsfrie liv på jord?

Psykolog og abeforsker Jill Byrnit fotograferet i København Zoo. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup.

De psykologisk udfordrede søger selvhjælp

Taget den rolle i betragtning, som selvhjælpsbøger spiller såvel kommercielt som på det personlige plan, er der foretaget ganske lidt forskning på området. I en nylig canadisk undersøgelse fandt forskere frem til en række mennesker, der enten var storforbrugere eller slet ikke forbrugere af selvhjælpsbøger, og forsøgspersonerne blev undersøgt med forskellige psykologiske og fysiologiske test.

Der viste sig at eksistere sammenhænge mellem psykologiske personkarakteristika og brugen af selvhjælpslitteratur. Brugerne af problemfokuserende bøger – dem, der stiller skarpt på, at læseren har et problem som f.eks. altid at falde for den forkerte, elske for meget eller kræve for lidt af sine medmennesker – fremviste markante depressive symptomer og havde større tendens end andre til at se sig selv som et offer. Brugerne af såkaldt personlig vækstfokuserende bøger – altså dem, der lancerer inspirerende slogans om livet og lykken – havde mere ekstreme fysiologiske reaktioner end andre mennesker, når de blev udsat for sociale stresssituationer.

Sammenfattende havde storforbrugere af selvhjælpslitteratur en ganske anden og mere udfordret psykologisk profil end folk, der undgår den slags bøger, og resultaterne får interessant nok forskerne til at rejse spørgsmålet, om rådgivningen fra selvhjælpsbøgerne i sig selv bidrager til, at læserne får det værre, end de ellers ville have det.