Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Hvem var din første store kærlighed?
»En dreng fra min folkeskoleklasse. Jeg var vel omkring ni år, og forelskelsen varede længe. Flere år. Jeg tror, han også var forelsket i mig. En kort overgang, om ikke andet. Jeg fik i hvert fald en halv Daim engang efter skole, og han forærede mig også en glaskugle. Jeg fandt den forleden; jeg havde gemt den i et gammelt hylster til filmruller. De, der siger, at børn ikke kan forelske sig, eller de, der taler sådan lidt overbærende og »nurh, hvor sødt«-agtigt om det, har ikke forstået noget. Få ting er så stærke som en barneforelskelse. Den er ikke viklet ind i dumt fysisk begær og endnu ikke mudret til af livets generelle skuffelser. Den synger bare højt og rent i sjælen.«
Hvornår blev dit hjerte knust mest voldsomt?
»Jeg har faktisk været forskånet for sådan nogle helt invaliderende knæk, eller jeg har i hvert fald altid rejst mig temmelig hurtigt efter knockout. Til gengæld har jeg været i nogle relationer, der var forkerte fra starten, og som varede for længe. Hvor smerten ligesom blev smurt ud i et tyndt lag hen over lang tid, og det er sgu heller ikke godt.«
Hvordan reparerer man et knust hjerte?
»Med tid og alkohol. Jeg blev engang forladt og ringede til min bedste veninde, der smed, hvad hun havde i hænderne, og dukkede op med to sixpacks med øl og hev mig med ud på Christiana. Det råd vil jeg gerne give videre til alle. Der kunne jeg få lov at sidde og skiftevis råbe og græde, og ingen så skævt til os. Jeg følte mig omsluttet af mennesker og på en eller anden måde levende midt i min elendighed. Alkohol er mest en hjælp lige på førstedagen. Bagefter må man læne sig mere eller mindre ædru ind i tiden og vente på, at den går. Man bliver glad igen. Men det dumme og svære er, at når man har rigtig tung hjertesorg, så ønsker man sig faktisk ikke, at den tilstand skal gå over. For smerten er jo trods alt noget. Den er det eneste, man har tilbage. Hvis man går og sutter for længe på den smerte, så kan det være nødvendigt at brænde noget af. En gammel skjorte for eksempel, eller at slette nogen fra Facebook. En konkret handling. Jeg smed engang en hammer og en T-shirt i en virkelig klam skraldespand på Nørrebro og sendte en sms om, hvor min ekskæreste kunne finde sine ting, før jeg slettede hans nummer. Han havde været en kæmpe idiot. Det er på en måde nemmere, når folk er idioter. Den type kærlighedsbrud, der gør mest ondt, er, hvis nogen bare holder op med at elske dig. Det er jo ubærligt.«
Hvem er din seneste store kærlighed?
»Den mand, jeg mødte forrige sommer, og som jeg nu er flyttet sammen med og gerne vil blive gammel med. Jeg elsker ham med alt, hvad jeg har. Så kan man rode rundt og få knubs og forlade og blive forladt og være alene så længe, og så pludselig, bum, ramler man ind i noget, man bare ved, at man vil. For evigt.«
Hvilken smertelig kærlighedserfaring er du mest taknemmelig for?
»Jeg har fra flere vinkler set, hvad løgn og bedrag gør ved en kærlighedsrelation: Det er gift. Det vil jeg aldrig vikles ind i. Jeg vil gerne slå et slag for respekt og anstændighed.«
Hvad ville du gerne være forskånet for?
»Midaldrende mænd i lange ægteskaber, som lægger an på alt og alle i deres eksistentielle kriser.«
Hvad har været din mest ultimative kærlighedsgerning?
»At kaste mig vildt og uden at tøve ind i et forhold til en mand, der har to børn. Det gjorde jeg, da jeg mødte min kæreste. Og jeg bredte min kærlighed ud til dem også. Så er det fanme alvor. Det handler pludselig om så meget mere end bare mig selv og mit eget hjerte. Jeg vikler mig lige nu ind i ikke bare ét, men tre andre menneskers liv, og det er jo omvæltende for os alle. Stort og svært og komplekst og lykkeligt.«
Hvornår har du følt dig mest elsket?
»På min seneste fødselsdag kunne jeg ikke invitere nogen på grund af corona. Jeg talte i telefon med mine forældre, som jeg ikke havde været fysisk sammen med i mange, mange måneder. Vi var alle lidt berørte i stemmerne, og da vi havde lagt på, begyndte jeg at græde. Det kom bare væltende. »Hvorfor er du ked af det?« spurgte min kærestes datter. »Fordi jeg savner min mor og far,« måtte jeg jo sige, og så krammede hun mig, og det gjorde min kæreste og hans søn også, og så stod vi lidt der alle fire. Ved godt, det er lige til den søde side nu, men det var et kærlighedsfuldt øjeblik for mig.«
Hvad er vigtigst at vide om kærlighed?
»At den er organisk, og at den kan se ud på 1.000 måder.«
Hvad er det klogeste råd, du har modtaget om kærlighed?
»'Grib sølvarmbåndet, når du ser det, køb det, spis op!'« Det er egentlig slutningen på et Pia Juul-digt, og det handler om at være modig og turde handle. At forstå, at vi er her NU, og at man ikke skal fedte med noget. Det gælder i kærlighed og i alt andet.«
Hvad forventer du dig af foråret og sommeren – flirt eller gamle flammer der skal tændes?
»Jeg skal bare ud i lyset med min kæreste og alle de andre mennesker, jeg elsker.«