Er du på vej ind i en midtvejskrise? Her er fem faresignaler hos manden i 40erne ... og fem løsninger til partneren

Manden i 40erne har en dyb længsel efter at blive sluppet fri af krav og forventninger om at præstere hele vejen rundt. Samtidig elsker han livet med sin familie, karrieren og at udvikle, hvad han forstår ved en tilværelse med masser af indhold. Dét er hans største dilemma. Berlingske har bedt parterapeuen Katrine Axholm om give sit bud på fem faresignaler og fem løsninger til manden i krise.

Manden kan miste en stor del af den identitet, han hidtil har forbundet sig selv med. For hvis han ikke længere kan præstere, hvem er han så? Fold sammen
Læs mere
Foto: Celina Dahl

Vi lever i en præstationskultur, hvor mange mænd i 40erne ryger ud i en eksistentiel krise. De føler sig splittede og fortabte i deres evige dilemmaer – ude af stand til at forene de forskellige sider at tilværelsen.

Ifølge forskningsleder og psykolog på Rigshospitalet Svend Aage Madsen udløser netop dét dilemma i stigende grad en eksistentiel krise.

»Mange klienter siger til mig, at de føler sig splittede og har svært ved at få hele tilværelsen til at hænge sammen til ét helt liv. Men det er netop det, der er løsningen,« siger han.

Tjek her, om du er på vej ind i en midvejskrise! Berlingske har bedt parterapeuten og forfatteren Katrine Axholm om at udpege fem faresignaler og fem løsninger:

1. Jeg føler mig utilstrækkelig, fordi jeg ikke kan præstere

Som mand er det en af mine grundværdier at præstere. Jeg er vokset op i en præstationskultur, hvor jeg skal løbe stærkt, gøre karriere, tjene penge, skabe tryghed og være med til at forsørge min familie. Hvis jeg mister mit job, er det et kæmpe tab af mine mandlige værdier. Det er også et tab, hvis min kone forlader mig. Jeg kan ikke længere levere det, der forventes af mig som medarbejder, ægtemand og far. Jeg mister en meget stor del af den identitet, jeg hidtil har forbundet mig selv med. For hvis jeg ikke længere kan præstere, hvem er jeg så?

2. Jeg plejer at handle og finde løsninger, men er blevet magtesløs

Det er blevet svært at finde en mening med det hele. Der er ikke rigtigt noget, der har et formål længere, og derfor kravler jeg ind i min hule for mig selv. Indimellem vil jeg gerne prøve at gøre noget ved min situation, men jeg er totalt handlingslammet, ude af stand til at tage et ansvar for at komme ud af hulen og videre i livet. Jeg kan ikke håndtere udefrakommende ting inde i mig selv. Derfor gør jeg ingenting.

Indimellem vil manden i midtvejskrisen gerne prøve at gøre noget ved sin situation, men han kan være totalt handlingslammet og ude af stand til at tage et ansvar for at komme videre. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jörg Schmalenberger.

3. Jeg er kold og kan ikke længere mærke mig selv og andre mennesker

Der er ikke hul igennem til mine følelser. Jeg bliver hverken glad eller ked af det. Jeg kan heller ikke blive provokeret af noget som helst. Ting, som tidligere kunne bringe mit sind i kog og fremkalde en reaktion, rører mig ikke længere. Jeg er nærmest lidt apatisk, føler mig kold indeni og ude af kontakt med mine følelser.

4. Jeg bedøver mig med alkohol, piller, sukker eller hård fysisk træning

Jeg har fået lyst til at dulme den ubalance, jeg mærker indeni. Det ubehag, jeg i stigende grad mærker, skal bare gå væk. Ved egen hjælp kan jeg dulme det. Er jeg på vej ud i et misbrug? Nej, jeg kan til enhver tid styre det. Næsten samme effekt har det, når jeg banker mig selv sønder og sammen med fysisk træning. Jo hårdere og jo oftere, desto bedre lykkes det at dulme min indre smerte i et stykke tid.

Der er ikke hul igennem til følelserne. Han bliver hverken glad eller ked af det. Han kan heller ikke blive provokeret af noget som helst. Ting, som tidligere kunne bringe sindet i kog og fremkalde en reaktion, rører ham ikke længere Fold sammen
Læs mere
Foto: Périg Morisse.

5. Jeg har tabt min manddom og fungerer ikke seksuelt

Jeg har mistet min evne til at yde og til at præstere. Det er gået ud over min seksualitet. Jeg kan ikke længere det samme med min krop som tidligere. Jeg er kommet til at se gammel ud – det er i hvert fald sådan, jeg føler det. Min manddom er forsvundet, og jeg føler mig flad, lille og ubetydelig.

De fem løsninger til partneren

 

1. Vis respekt ...

... for den proces, han er i gang med. Han håndterer ikke nødvendigvis sin midtvejskrise på samme måde, som du selv ville have gjort. Det kan være, han har behov for at gå rundt om sig selv, uden at du kan se, at der sker en udvikling. Hav tålmodighed og lad være med at presse ham. Han skal selv finde sin vej.

2. Vis omsorg

Lad være med at møve ham af banen med 1000 forslag til, hvordan han kommer ud af sin midtvejskrise. Spørg i stedet ind til, hvordan han har det. Lyt til ham og spørg helt åbent til hans velbefindende. Det er lettere, end hvis han selv skal komme og bede om hjælp. For mange kan det føles som et tegn på svaghed. Spørg ham direkte om, hvordan han mener, at du bedst kan hjælpe og støtte ham.

3. Vis rummelighed

Og lad ham se og mærke, at du har en varme i din stemme og i dine øjne. Lad være med at få ham til at føle sig skyldig eller utilstrækkelig, for det fremskynder ikke processen overhovedet. Tværtimod kan du uforvarende komme til at forsinke hans vej ud på den anden side.

4. Vis din egen sårbarhed (som er din styrke)

Spørg om lov til at blande dig i hans liv og hans krise. Bare fordi du er gift med ham, lever sammen med ham eller er kæreste med ham, giver det dig på ingen måde ret til at være medbestemmende og løse de problemer, han bokser med. At vise din egen sårbarhed og tvivl ved at træde et skridt tilbage, men stadig lade ham mærke, at du gerne vil støtte, er at vise din styrke.

5. Vis, at du gerne vil en åben og direkte dialog

Det kan lyde kedeligt, men virker: Kald en spade for en spade, og kommunikér med hinanden på en meget direkte måde. Vær åben omkring jeres følelser, men også om, hvordan I håndterer det praktiske og får skabt nogle rammer, hvor familien kan fungere, selv om han er i krise.

Kilde: Katrine Axholm, parterapeut og forfatter til bogen »Krisen der forandrede mit liv«