»Den seksuelle akt er det sted, hvor mænd mærker sig selv allermest«

Når vi er havnet i en livskrise, kan betydningen af kropslig kontakt og fysisk intimitet ikke undervurderes, hverken hos mænd eller kvinder. Oplevelsen af at føle sig værdsat og elsket gør, at vi producerer stressbekæmpende hormoner og samtidig får reguleret vores nervesystem, siger sexolog.

»Sex giver ham afladning og får ham til at slappe mere af, ikke mindst i en krisetilstand,« siger sexolog Christine Meulengracht. Fold sammen
Læs mere
Foto: Celina Dahl

Mens mange kvinder hurtigere mister lysten til sex og i stedet foretrækker samtaler, omsorg og nærhed som en anden form for intim kontakt, når de er havnet i en krise, er det ofte modsat for mænd.

»For mange mænd er den seksuelle akt det sted, hvor de mærker sig selv allermest. Det er her, de virkelig er i kontakt med deres følelser og her, de kan fornemme sig selv på et dybere plan. Oplever mænd en stressbelastning over lang tid, vil de derfor få mere lyst til sex,« siger parterapeut og sexolog Christiane Meulengracht.

Men for nogle mænd sker det modsatte i en livskrise, så modløsheden i stedet kan gøre, at de mister lysten helt eller bliver impotente.

»Alligevel kan betydningen af kropslig kontakt og fysisk intimitet, når vi befinder os i en krise, ikke undervurderes, og det gælder både for mænd og for kvinder. For kropskontakten og følelsen af at være værdsat og elsket gør, at vi producerer stress-bekæmpende hormoner og samtidig får reguleret vores nervesystem.«

Ifølge Christiane Meulengracht ligger sexdriften i vores DNA, hos mændene særligt i det mandlige kønshormon testosteron.

»Sex giver ham afladning og får ham til at slappe mere af, ikke mindst i en krisetilstand.«

Angsten for at miste sin maskulinitet

For mange af de par, der opsøger Christiane Meulengracht i hendes klinik, er der nogle klassiske problemstillinger.

»Kvinden efterlyser, at manden kan aflæse hendes tanker og mærke, hvordan hun har det, og hvad hun har brug for. Han vil have fysisk kontakt, gerne sex, men ikke kun sex. Og mens hun er stået af deres seksuelle samliv og måske helt har mistet kontakten til sin krop, har manden stadig driften, men kan på et tidspunkt føle sig som et sexmonster.«

Christiane Meulengracht henviser til efterårets store forskningsprojekt Projekt SEXUS, hvor 62.000 danskere medvirkede. Bag projektet stod Statens Serum Institut og Aalborg Universitet. Projektet konkluderede blandt andet, at et større antal mænd end kvinder vurderer, at sex er vigtigt i et forhold.

For flere af de mænd, der henvender sig hos parterapeuten og sexologen, er problemet, at de føler sig afvist seksuelt.

»Seksualiteten er en meget stor del af mænds drift – et urinstinkt – og når de føler sig afvist seksuelt, får de en oplevelse af, at de mister deres maskulinitet.«

I sin klinik oplever Christiane Meulengracht omvendt også en stigning i antallet af henvendelser, som vedrører mandens præstationsbesvær i soveværelset.

»I vores kultur er der skabt en forventning om, at en rigtig mand er én, som mere eller mindre altid kan præstere seksuelt, hvilket er et helt forvrænget billede.«

Ifølge parterapeuten og sexologen er det stadig et tabu for mænd at tale om deres følelser. Også selv om der i dag er kommet en betydelig større accept af, at det er tilladt at vende det med sine venner, når det ikke går så godt med sexlivet.

»Der er stadig mange mænd, der ikke er trænede i at sætte ord på deres følelser, mens kvinder har lettere ved det. Når en mand havner i en krise, kan en del af forklaringen være, at han føler, at han skal præstere over hele linjen, men alligevel opfatter sig selv som utilstrækkelig. Han skal være omsorgsfuld, nærværende og til stede i familien, dyrke sine venner, træne sin krop og sørge for at være indsigtsfuld.

Kvinder, der befinder sig i en livskrise, har ofte tilsidesat deres egne behov i lang tid for at være så gode så mulig for andre og på jobbet. Fælles for mænd og kvinder er, at de ikke føler, at de slår til, og at de har overhørt deres krops signaler for længe.«