»Trashion« – fra container til catwalk

Modeindustrien har fået større fokus på bæredygtighed, og affald bliver genbrugt i stor stil. Det fænomen er døbt »trashion«.

HM’s nye Conscious Exclusive 2017-kollektion består af tøj produceret af genbrugspolyester, som er lavet af genbrugte PET-flasker og plastaffald fra Kinas kyster. Foto: PR Fold sammen
Læs mere

Der er »trash«. Der er »fashion«. Og så er der hybriden mellem de to – »trashion«. Begrebet har eksisteret siden starten af 00erne, men tendensen med at forvandle affald til mærketøj er nu for alvor ved at accelerere.

For eksempel lancerer H&M til april sin nye kollektion, »Conscious Exclusive 2017« med tøj produceret af genbrugspolyester, som udelukkende består af plastaffald fra Kinas kyster.

Plastaffaldet bliver kørt gennem en række processer for til sidst at ende som BIONIC-garn – en helt særlig form for genbrugspolyester, som så bliver brugt til at producere tøj.

Adidas satte også bæredygtighed på dagsordenen, da de i 2015 lancerede deres »Parley«-serie, som består af sportstøj produceret af plastaffald fra havet. Og Nike skabte fokus på genanvendelse, da de for to år siden producerede alle spilleruniformerne til det amerikanske kvindelige fodboldlandshold ud af genanvendte plastflasker.

»Der er kommet et mere akut fokus på bæredygtighed og på bæredygtig vækst både i forhold til produktion og forbrug inden for moden. Og modeindustrien er jo en af de helt store syndere inden for spørgsmålet om bæredygtighed, så derfor må de også tage tilsvarende ansvar,« siger Maria Mackinney-Valentin, som er lektor ved Kunstakademiets Designskole (KADK) og forsker i mode, trends og forbrugeradfærd.

For eksempel stammer 17-20 procent af verdens industrielle vandforurening fra tøjindustrien.

»Parley«-skoene fra Adidas er produceret af genanvendt kystaffald. Foto: PR Fold sammen
Læs mere

Begrebet »trashion« blev født i New Zealand i 2004 og dækkede oprindeligt over en særlig form for tøjdesign, som kun optrådte på catwalks og til fashion-shows.

I takt med at bæredygtighed i stigende grad er kommet på tapetet, har trashion-tendensen dog infiltreret modeindustrien i en sådan grad, at den er nået ud til den gennemsnitlige forbruger.

Maria Mackinney-Valentin oplever, at der især blandt de kommende designere er opstået en enorm bevidsthed om at få miljø og mode til at gå op i en højere enhed.

»Jeg tror, at mange af designerne tænker, at alt kan være mode, og at mode gerne skulle være noget, der skal holde længe. Så sent som forleden var jeg nede i værkstedet hos tøjdesignerne på skolen, hvor det simpelthen flød med genbrugstøj, fordi de er ved at lave et upcycling-projekt,« siger hun.

Det er ikke kun H&M og Adidas, der har fokus på en mere bæredygtig fremtid i modeindustrien.

En lang række andre virksomheder arbejder målrettet med genbrugsmaterialer for at bidrage til et bedre miljø. Blandt andet har både Nike og Speedo udviklet træningstøj produceret af gamle plastflasker, og Roger Saul, stifteren af Mulberry, oprettede sammen med sin søn The Bottletop Foundation i 2012, som i dag sælger high fashion-tasker lavet af ringene fra brugte sodavands- og øldåser.

Designertasken fra »The Bottletop Foundation« er lavet af ringene fra brugte øl- og sodavandsdåser. Foto: PR Fold sammen
Læs mere

Thomas Astrup, der er professor inden for affald og ressourcer ved DTU Miljø, mener, at trashion-tendensen, udover at få positive konsekvenser for miljøet, på sigt også kan være med til at skabe et øget fokus på vigtigheden af genanvendelse.

»Specielt kystaffald er noget, der bare ligger og flyder og udgør et miljøproblem, hvis ingen gør noget ved det. Når store virksomheder så begynder at genanvende det i deres tøjproduktion, kan det i sig selv gøre, at der opstår et fokus på det hos folk, der ellers ikke lige ville være opmærksomme på problemstillingen,« siger han.

På KADK arbejder de aktivt på at integrere bæredygtighed i undervisningen. Blandt andet har skolen løbende intensive kurser i etik og bæredygtighed. Og som den første institution i verden har de i november igangsat et projekt, hvor alle de studerendes afgangsprojekter til og med 2019 skal fokusere på mindst ét af FN’s 17 verdensmål, for eksempel målet om ansvarligt forbrug og produktion.

»Jeg tror simpelthen, at der skal møbleres om i modeindustrien. Jeg tror ikke, at den ser ud, som den gør i dag, om ti år. Man kommer til at gentænke hele industrien.«

Men hvordan vil en verden som modeindustriens, som er kendt for sin brug og smid væk-kultur, på sigt kunne leve af at producere tøj, som i princippet er genbrug?

»Moden er god til at trække elementer ind, der ikke bliver betragtet som attraktive, og forvandle dem til noget attraktivt. Det kan være alt fra at se på hjemløse som inspiration til hele den her genbrugsbølge, hvor man tager noget til sig, som nogen faktisk har smidt væk som affald, og gør det til noget attraktivt. Så der er flere niveauer i det, og et af dem er at tage ansvar for hele denne uheldige udvikling ved at prøve at skabe nogle mere bæredygtige løsninger,« siger Maria Mackinney-Valentin.

Der er tilsyneladende potentiale i trashion. Ifølge Thomas Astrup er der dog én helt særlig faktor, som er vigtig at holde sig for øje, inden vi kaster os hovedkulds over containere og kystaffald. Det afgørende ved processen fra kyst til catwalk er nemlig, at affaldet erstatter noget andet miljøbelastende i produktionen. Hvis trashion-tendensen blot går hen og skaber et nyt marked ved siden af det gamle, gavner det ikke miljøet på sigt, mener han.

»Vi kan nogle gange have forkerte forestillinger om, hvad miljøgevinsten ved genanvendelse egentlig er. Og den ligger altså der, hvor vi sparer ressourcer eller undgår produktion et andet sted. Hvis nu tøjbranchen rent faktisk formår at indarbejde det her affaldsplast og bruge det til nye tekstiler af fin og god kvalitet, sådan at de måske undgår noget af den mere belastende tekstilproduktion – så ville det være rigtig godt.«