Tak Første Verdenskrig for din BH

Det er 100 år siden, at Første Verdenskrig brød ud, og dermed også 100 år siden, at den moderne kvindegarderobe tog form. Krigen kan man blandt andet takke for bukser, BH’er og et liv uden korsetter.

Kvinder på en ammuntionsfabrik i Frankrig i 1916. For det moderne øje er billedet ret uskyldigt, men før Første Verdenskrig viste kvinder absolut ikke ankler, så billedet viser fint, hvor meget der skete med den kvindelige garderobe. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det kan godt være, at Første Verdenskrig er længe siden, og at 100 års jubilæet for krigens udbrud føles som en markering af en fjern fortid, men for alle kvinder er krigen tæt på. Fysisk.

Den findes på deres kroppe, i deres skabe og skuffer, selv om de, nej vi, formentlig ikke ved det og tænker, at kvindefrigørelse for alvor fandt sted efter Anden Verdenskrig. Eller i hvert fald, at det var Coco Chanel, der tog sine elskeres tøj på og gav kvinderne en garderobe, der indeholdt modetøj.

Men det var ikke så glamourøst overhovedet. Det var ikke lyst, det var nød, der fik kvinderne i bukser. Ikke charmerede elskere, men ammunitionsfabrikker og så mange dræbte soldater, at der manglede arbejdskraft på hjemmefronten.

For det var virkelig Første Verdenskrig, der skabte den moderne kvindegarderobe. Den gjorde kvindetøj til tøj, man kunne bevæge sig i. Den frigjorde kvinden. Det fortæller modehistoriker Yvonne Hellin-Hobbs, der for nylig har været kurator på udstillingen The Great War in Costume på The Fashion Museum i Bath i det sydlige England. Blandt andet ved hjælp af kostumer fra serien Downton Abbey, der foregår i perioden omkring Første Verdenskrig, viser udstillingen den enorme udvikling, der skete i kvinders garderobe i netop de år.

»Kvinder kan takke Første Verdenskrig for alt, hvad de har i deres garderobe, der er praktisk og behageligt at have på. For undertøjet f.eks. Og for bukserne.«

Væk fra kødgryderne

 

Det skete, fordi kvinderne – groft sagt – måtte overtage de funktioner, som de mænd, der blev sendt til fronten som soldater, ikke længere kunne passe. De måtte arbejde på landet på gårde og i byerne på fabrikker. De blev sygeplejersker, kontorister og buskonduktører, og til det fysiske arbejde havde de brug for tøj, man kunne bevæge sig i.

 

»Kvinder kunne lige pludselig vise ankler. De gik i lange skørter før, men det var jo ekstremt upraktisk, så skørterne blev kortere, og kvinder begyndte også at gå i bukser. Det var en udvikling, der tog meget kort tid. Det skete i løbet af få år.«

Kvindetøjet ændrede sig også inderst inde, for kvinder havde før brugt korsetter, der snørede overkroppen ind og sammen, så man nærmest havde figur som en barbiedukke – som et bryst hen over hele overkroppen, ingen kavalergang. De korsetter forsvandt fuldstændig, fordi de var umulige at bevæge sig i.

»Korsetterne blev langt blødere og til at bevæge sig i. Før lavede man korsetter med jernstivere, og for kvinder, der arbejdede på ammunitionsfabrikker, blev de forbudt, fordi man ikke måtte have metal på sig på fabrikkerne. Det blev til blødere korsetter med andre typer stivere. Undertøjet ændrede sig. Den første BH blev lavet under Første Verdenskrig af en kvinde, der brugte to silketørklæder og nogle bånd. Forestil dig en frihed, som kvinder oplevede.«

Yvonne Hellin-Hobbs blev selv overrasket over, hvor stor betydning Første Verdenskrig havde, ikke bare for kvinders påklædning og status, men for hele samfundet.

»Jeg valgte at bruge en række kostumer fra Downton Abbey i udstillingen, fordi den meget godt viser de omvæltninger, der skete. Det var enden på feudalsamfundet i Storbritannien, de store godsejere havde ikke råd til at holde de enorme huse længere, kvinder fik en anden rolle, Første Verdenskrig var ekstremt vigtig for udviklingen af hele det 20. århundrede,« siger hun.

»Men Første Verdenskrig blev glemt, fordi den blev efterfulgt først af de brølende 20ere og deres glamourøse mode og så depressionen og Anden Verdenskrig. Men den frigørelse, som kvinderne oplevede i 1950erne og 1960erne, havde ikke været mulig uden Første Verdenskrig, hvor de første skridt blev taget.«