Strik er blevet smart. Meget smart.

Strik hitter blandt unge og gamle. Måske derfor har modebranchen fået øjnene op for hjemme-strikkerne.

Wool and The Gangs samarbejde med & Other Stories. Man bestemmer selv, om man vil strikke eller købe. Foto: PR Fold sammen
Læs mere

Engang var strik noget for ældre damer. Bedstemødre strikkede. Miss Marple strikkede, flinke tanter strikkede. Og det var da pænt nok, det der hjemmestrik, hyggeligt og fint og lavet med omhu, men rigtig SMART, det var det ikke.

Sådan er det ikke længere. Strik er blevet in. Stadigt flere strikker, også unge piger. Går man på cafe i København, kan man more sig med at se strikkende piger overalt i byen. Der åbner strikkebutikker i smarte kvarterer, og det ikke bare strømmer, men vælter ud med strikkebøger i disse år.

Strik er smart, og det handler ikke kun om, at vi har brug for nærvær og det håndgribelige i en verden, hvor stadigt mere foregår på nettet, det handler også om, at det, vi kan strikke, er blevet smartere.

For strikken har mødt moden, og grænsen mellem hjemmestrik og modeindustrien er ved at blive udvisket. Strik kan sagtens være moderigtigt og ligner ikke længere noget, hvor opskriften er fundet i Hendes Verden (undskyld til Hendes Verden, men ligefrem trendsættende har bladet jo aldrig været).

En sweater som TV-stjerne

Måske begyndte det for alvor med Sarah Lunds sweater i TV-serien »Forbrydelsen«, som næsten blev en stjerne i sig selv og med en opskrift, der igen og igen blev delt blandt strikkedamer.

Eller da Mads Nørgaard lod Knithouse sælge strikkekit, så man selv kunne strikke hans trøjer – og i år også huer og vanter, hvis man ikke orker at gå i gang med hele trøjen selv. På samme måde kan man også strikke en klassisk trøje fra Noa Noa via mønstre fra Knithouse, der sælger garn, opskrift og såmænd også et mærke til at sy i nakken på trøjen, så man kan se, hvor den kommer fra.

Ja, pludselig er verden ikke delt op i strik, man køber, og strik, man strikker. De to ting kan være det samme.

Mads Nørgaards strik kan både købes som strikkekit - og som færdigstrikket trøje. og tørklæde. Foto: PR Fold sammen
Læs mere

Tag bare firmaet Wool and The Gang, som kalder sig selv for et bæredygtigt modehus, der designer moderne styles. Indehaverne består af de to designere Aurelie Popper og Jade Harwood, der har en klassisk baggrund i modebranchen. De er uddannet på den anerkendte skole Central Saint Martins i London og har efter endt uddannelse arbejdet hos Alexander McQueen og Balmain.

Men de mødte den tidligere model og garn-elsker Elisabeth Sabrier, og sammen stiftede de Wool and The Gang. Som CEO har de ansat Lisa Rodwell, der har en fortid hos Yahoo og eBay og nu vil de fire revolutionere verden.

Styr på etikken - strik selv

For pointen med Wool and The Gang er, at firmaet flytter produktionen af tøjet hjem til forbrugeren, der køber garn og mønster, men som selv strikker. På den måde undgår man problemer med tøj produceret under uetiske vilkår, man forhindrer, at kunderne overforbruger – de færreste kan strikke så mange T-shirts, som de kan købe i billige butikker – og formentlig passer de også bedre på dem bagefter.

En håndstrikket trøje, det har taget 100 timer at strikke, gider de fleste nok håndvaske, så den holder så længe som muligt.

Oveni har strikningen fordele nærmest som yoga, mener Wool and The Gang, der på deres website gerne citerer yogalærere for, at strikningen har samme beroligende effekt på et moderne stresset menneske, som yoga har. Og med den fordel, at man ikke kommer hjem med viden om, at man kan lave yogastillingen hundestræk, men med et færdigt produkt.

Wool and The Gang indgår ofte samarbejder med andre modevirksomheder, i dette efterår med svenske COS, hvor man både kan købe færdige designs i butikkerne, men også strikkesæt, så man selv kan strikke sit eget halstørklæde.

Katrine Hannibal. Foto: PR. Fold sammen
Læs mere

Danske Katrine Hannibal, der grundlagde modefirmaet Rosamunde, er også med på ’strik møder mode’-bølgen. Hun drev Rosamunde i 16 år, men har nu stiftet firmaet Önling, som producerer bæredygtigt tøj, der ikke skal følge modens stadigt mere vilde rytme, men holde længere. Noget af tøjet kan kunderne købe med det samme. Andet skal de selv strikke. Blandt nogle modeller er der frit valg mellem selvstrik og købestrik.

Bidt af en gal cashmere-ged

»Jeg har altid sagt, at jeg var bidt af en gal cashmere-ged, for jeg har altid haft meget strik i mine kollektioner, men jeg har ikke lært at strikke selv som ung. Det begyndte jeg først på for alvor for fem-seks år siden.«

Hun bruger nu både sin uddannelse som designer og sin glæde ved at strikke selv til i sit firma at designe strik på flere måder, og hun bruger sin baggrund i modebranchen.

»Jeg har enorm respekt for mine kolleger, der designer strik, men tidligere har noget strik været mere konet og mormoragtigt, hvor jeg med min modebaggrund har en anden tilgang end klassiske strikdesignere. Jeg har lige lavet en cardigan i den kommercielle kollektion, som ligner håndstrik så meget, at folk har bedt om opskriften på den. Jeg tror faktisk, at jeg laver den opskrift.«

»For mig gælder »less is more«, det handler om de gode detaljer, som gør forskellen, men det må gerne se nemt ud.«

Katrine Hannibal strikker selv dagligt. Helst en time eller to.

»Ellers er jeg vanskelig at være være i nærheden af.«

Hun strikker egne opskrifter, som hun også udvikler, lige nu arbejder hun med at integrere lynlåse i sin strik, men også andres for at lære deres teknikker og tricks. Hun tror, at strikken bliver ved med at være populær.

»Vi har brug for ting med spyt og nerve.«

Det har strik.

Også selv om den er skabt af modedesignere og ser lidt mindre hjemmestrikket ud.

Foto: PR. Fold sammen
Læs mere