Nyforelskede er klamme

»Nyforelskede mennesker er så selvoptagede, at man har lyst til at slå dem lige der, hvor de sidst blev kysset«.

Foto: Søren Bidstrup. Hassan Preisler og Maise Njor.
Læs mere
Fold sammen

Hassan Preisler

De sidder lige der ved siden af mig. De har ikke været i bad. Deres hår er uglet, deres tøj er krøllet. Og de har ingen som helst hæmninger. Hun smasker. Han bøvser. Mens jeg er ved at gå ud af mit gode skind, smiler de til hinanden.

Han knipser i takt til den langsomme musik, hun nikker med hovedet på skrå. Han trommer let på sin stol, hendes fod følger hans beat. De elsker jazz, begge to. Da de er halvvejs gennem brunchen, skal der kysses. Med ananastråde mellem tænderne. De læner sig ind over tallerkenerne. Hun vælter et glas. Han er ligeglad: »Lad det ligge,« siger han med overskud og dybde i stemmen.

Og så gør de det forbudte! De fugter deres læber!! (Vidste du, at det kun er de første ni måneder af et parforhold, at man fugter læberne? Efter det tørkysser man). Med bløde kæbemuskler leger de nu mundhulekluddermor med kælne tunger. Det plasker og sjasker som et propfyldt islandsbryggesommerhavnebad.

Men som om det ikke var nok, så rejser hun sig. »Åh, Gud,« tænker jeg.

Hun sætter sig på hans skød, lægger armen om hans nakke. Han holder om hendes liv. De mumler ting i hinandens ører. Jeg prøver, men kan ikke skabe hele sætninger ud af deres sproglige hengivenhed.

Men jeg ved, at det er afskyeligt, det, de siger: »… har aldrig nogen sinde …«, »… skal vi ikke …?«, »… elsker, elsker, elsker …«. Mens de frivilligt indånder hinandens ånde, tæller jeg langsomt til ti, inden jeg pakker min taske og rejser mig.

Er der ingen, der længere har et tag i sig selv? Har de alle sammen givet slip? Er det fra nu af ren hengivelse til drivvåde drifter? Er der ikke nogen, der længere vil anerkende, at tingene alene hænger sammen på grund af mådehold og kontrol? Skal det hele nu være Romeo & Julie til verden går under?

Jeg går over i Torvehallerne og sætter mig på en lysegrøn stol ved et lyserødt bord. Helt rank og på høje hove stejler hun ind ad døren: »Hej,« vrinsker hun. Hun dufter af bad og dyr parfume. I mine hænder lugtede hun af støv og gammel tobak.

»Helt friskt gennemknaldet«, tænker jeg. Alles ansigter vender sig mod hendes smil. Hun stråler, så vi misser med øjnene. I mine hænder gik hun i ét med glasvævet. Vi skal tale om skolevalg til delebarnet. Hun er fri af seletøj og saddel: »Hvordan har du det?« spørger hun. »Fremragende!« svarer jeg.

Maise Njor

Min venindes kat faldt ned ad trappen som killing, og nu går den konstant rundt med et idiotisk udtryk og kan ikke huske at vaske sine egne poter. Sådan er nyforelskede.

Nyforelskede mennesker nænner ikke at gå i bad, for så skal de vaske deres elskedes lugt og nattens eventyr af sig. Når man taler til dem, har de et blik, som om de lige har sniffet lightergas, og de hører overhovedet ikke efter, men venter bare på, at man skal trække vejret, så de kan afbryde for at fortælle om deres nye kærlighed. Som er et menneske uden fejl.

Nyforelskede mennesker er så selvoptagede, at man har lyst til at slå dem lige der, hvor de sidst blev kysset. Ting, de for tre måneder siden afskyede, bliver pludselig til »nåmen, jeg har jo altid været en tango-pige, og det er så skønt at danse med en rigtig mand, som virkelig ved, hvordan en kvinde skal tages.« Hun har kun danset to gange i de 15 år, vi har kendt hinanden, og begge gange lignede hun alle medlemmer af Slade, samtidig.

Nyforelskede mennesker tror, at de har mødt deres soulmate. Den eneste ene. Og man har lyst til råbe ind i deres sex-sved-glinsende ansigt: »Er du KLAR over, hvor mange kinesere, der findes i verden?! Det skulle nok være muligt at finde en, der også kunne være din soulmate.« De glemmer, at man – hvis man er i den rette forvirrede stemning – kan blive forelsket i sin elmåler eller i en knage, så det, at de to har mødt hinanden, er bare udtryk for, at de var sindssyge i samme øjeblik.

Nyforelskede mennesker har ingen manerer. De kan sige ting som: »Hvis bare du også kunne finde en, som er lige så skøn som min kæreste, så ville du have det ligesom mig nu. Men du har naturligvis altid haft en lidt svag udstråling, så det gør du nok ikke.«

Nyforelskede mennesker mister realitetssansen. Pludselig går min veninde med samme uklædelige Remee-stråhat som sin kæreste, min ven går med latterlige læderarmbånd, fordi hans kæreste selv fletter og sælger dem, og en gammel kollega fortæller – mens den nye kæreste hører det – hvordan jeg nok i virkeligheden altid har været lidt småforelsket i ham. Og naturligvis med rette. For nyforelskede mennesker synes, at de er helt utroligt sexede, hvis de selv skal sige det.

Nyforelskede mennesker er klamme. Men det går heldigvis over.