Nicolas Nybro: Nybros show var en forestilling

Manden bag Ghitas livmoderkjole, Nicolas Nybro, inviterede på diner og viste, hvor forvrænget vi egentligt er, når vi lader, som om vi er os selv.

Foto: Copenhagen Fashion Week. Fold sammen
Læs mere

Vi starter lige med at gøre noget klart: Man kan ikke anmelde Nicholas Nybros show som et klassisk modeshow. Det er ikke et show. Det er en performance, en optræden, en forestilling og tøjet er mere kostumer, end det er modetøj, der kan vurderes som sådan.

Især denne sæson, hvor Nicholas Nybro, der sidste efterår tilbragte en længere periode i Los Angeles, havde inviteret sine gæster på amerikansk diner.

Det foregik i underetagen i Steak Royal på Regnbuepladsen - et overraskende fint rum, besøg det, næste gang bøftrangen rammer på Rådhuspladsen - hvor gæsterne sad i små båse, mens en række kendte og knap så kendte kvinder stod klædt i Nybros tøj, bag baren og frit i rummet.

Det var klassiske amerikanske typer. Parret i joggingtøjet, babydollkjolen, den lange balkjole, hiphopfyren. Farverne var i guld og pink, pink, pink, på nogle sweatshirts stod der slogans som 'Twice as old, twice as fab'. Alle overdrevne, som en parodi - som et forvrænget billede.

Her var en kvinde, der - med al respekt - så noget stenet ud, som hun gik frem og tilbage i en festkjole i fed satin med påsyede perler, mens Ellen Hillingsøe lavede drinks i en lyserød kjole bag baren.

Her var et amerikansk ægtepar i ens joggingsæt i en lidt for tyk kvalitet, hvor hendes perlekæde - dette symbol på det artige voksne liv - var store fake perler syet på overdelen i en kvart halvcirkel. Antydning af statussymbolet, en parodi på det.

Et show uden for kategori

Her var Ghita Nørby klædt i en kjole, der om muligt var endnu større end den, der nærmest blev en skandale, da hun gik til fest hos Dronningen i den, og hun var divaen over alle divaer, opslugt af at lade sig hylde.

Her var joggingsæt i guld, en kvinde, der forsigtigt listede rundt og vinkede i klar pink og en anden, der væltede rundt fuld og forsøgte at skjule det ved at være lidt for glad og lidt for kæk.

En rolle, de fleste formentlig  kan genkende fra en fest, hvor man har forsøgt at drikke sig gladere uden held. For alle spillede en rolle, alle prøvede at være noget, de ikke var, at passe ind i og passe til.

Det var ikke et show, men det var en lille bitte forestilling, der legede med at vise de roller, som vi alle sammen har og bærer med os, som forstørrede dem så meget, at de bliver et spejl, vi kan se os selv og vores egen rolle i. Mægtig fint og helt uden for kategori.