Det lyder egentlig ret indlysende. Designmuseum Danmark har en stor samling af mode og tekstiler, der er indsamlet gennem mere end 150 år. I museets magasiner ligger og hænger 17.000-20.000 effekter, der kan fortælle modens historie på dansk.

Og når museet laver modeudstillinger  - som Margit Brandt-udstillingen i 2010 - vælter gæsterne ind i det smukke museum i Bredgade. Mange flere end der plejer, og også yngre gæster end normalt. Derfor vil museet gerne lave en stor mode- og tekstilsatsning og udstille mere mode.

Til det har museet fået en pose penge fra RealDania, der netop nu går til at undersøge, hvordan museets bygninger kan bruges til at vise samlingerne frem.

- Det er en stor drøm, siger museets direktør, Anne-Louise Sommer. Hun sidder på sit kontor, hvor mødebordet er lavet af Kåre Klint til Stauning, da han blev statsminister. På væggen hænger et maleri af en ung, sørgmodig Georg Jensen. Her er det bedste af det bedste danske design samlet, og selv om moden ofte er blevet betragtet som lidt mindre fin, noget for forfængelige og overfladiske mennesker, hører den bestemt til her, mener hun.

- Mode og tekstil er vigtige dele af dansk designhistorie, og museet har en stor mode- og tekstilsamling, som kan belyse sammenhænge mellem dansk og udenlandsk mode. På samme måde som vi nu kan vise, at møbelarkitekterne Wegner og Børge Mogensen begge blev inspireret af to kinesiske stole, der blev indkøbt til museet.

Følg modestoffet på facebook

- Vi ved, de har studeret dem, og man kan genkende linjerne i deres stole. Det samme ville være interessant at gøre med mode. Netop nu er dansk mode særlig interessant, fordi branchen arbejder med bæredygtighed, siger hun.

Designmuseum Danmark ligger i et gammelt hospitalskompleks, og netop nu er en mindre bygning ud mod Bredgade blevet ledig, fordi Landsskatteretten er flyttet. Den ville kunne lægge rum til modeudstillingerne.

- Men det kræver en stor ombygning og midler til drift, formentligt fem - seks millioner om året. For vi skal gøre det ordentligt, siger Anne-Louise Sommer.

Kan det ikke lade sig gøre, er en mindre drøm at integrere moden bedre i den permanente udstilling, som samtidig gerne må blive mere dynamisk. Uanset hvad det ender med, er det dyrt at satse på moden, fordi materialerne er meget skrøbelige.

En tommelfingerregel er, at en dragt, der har været udstillet i fire måneder, skal ligge i magasinerne i fire år, før den kan udstilles igen. Men det er en vigtig opgave, mener den amerikanske modehistoriker Valerie Steele, der er leder af museet ved The Fashion Institute of Technology i New York.

- Mode er en væsentlig del af den visuelle og kulturelle historie, og et museum kan give et andet perspektiv på moden. Når modemuseer fungerer bedst, er det en mindre kommerciel måde at betragte moden på end i butikker og modemagasiner.

Hun fremhæver museer som The Galliera (Musée de la Mode de la Ville de Paris), Mode Museum (Antwerpen), Musée de la Mode (Paris), Kyoto Costume Institute (Japan) og Museum at FIT (NYC) som gode modemuseer og mener, at et dansk museum skal fokusere på én ting: Mode lavet af danske designere.

Anne-Louise Sommer kunne ikke være mere enig.

- Vi skal fortælle historien om den danske mode. Udenlandsk mode vil kun være interessant, når det har betydning for den danske mode, og hvordan den har ændret sig. Det er jo historien om, hvordan vi har ændret os.