Maikel Tawadros: Når frygt bliver ufarligt

Maikel Tawadros viste en kollektion inspireret af frygt. Men den var lidt ufarlig.

Foto: Copenhagen Fashion Week. Fold sammen
Læs mere

Maikel Tawadros åbnede modeugens officielle program med sit show, der onsdag formiddag blev afholdt i et af byens smukkeste rum, den gamle Søetatens Pigeskole, der ligger i Nyboder.

Han havde taget udgangspunkt i frygt, hvilket desværre må siges at være ualmindeligt aktuelt i en tid, præget af terror, klimakrise og almindelig global dårligdom.

Men Tawadros havde vendt frygten om og forsøgt at bruge den som en positiv og skabende kraft. Hvad kommer der ud af det, hvis man ser på frygten? Lader sig inspirere?

Svaret er, ikke overraskende for Tawadros, sort!

Han sendte en flok række sorte storbypartisaner, kvinder parat til at indtage verden, på podiet, klædt i lys grå, en dyb mørk aubergine og sort.

Her var bukser med flair, små skørter over dem, silkekjoler med bare skuldre, tynde stropper, en lædervest med skød og bindebånd.

Her var kontrasten mellem tynd silke som et lag ekstra hud og det skræddersyede, som lægger sig over huden, som et lag beskyttelse. Her var slidser i bukser, der viste huden under stoffet, og bare arme og skuldre, der viste sårbarheden.

Et gennemført show uden de store overraskelser

De sidste indgange var de bedste, hvor modellerne var klædt i ganske lidt: smukke kjoler i gennemsigtig tyl, tykke leggings i groft strikket uld, silkekjoler med kranse af flæser, der hang skråt over deres skuldre som var de patronbælter i silke.

Har man ikke andet, når frygten truer med at tage alt, har man altid sig selv, kroppen er stadig tilbage.

Dog var nogle af smykkerne lidt uheldige - vandrette pinde, der sad under næserne på modellerne. Nogle blot en enkelt pind, der fik dem til at ligne vildmænd, mens de modeller, der havde flere pinde placeret under næsen, næsten så ufrivilligt komiske ud og lignede søde små missekatte med knurhår.

Marianne Eriksen havde leveret papirbiller i kæmpestørrelse, der fungerede som smukke flygtige brocher. Skønhed og afsky i samme papirklip.

Alt i alt: Skarpt, præcist og sammenhængende, men ikke overraskende eller for alvor ophidsende. Frygten var ikke så farlig.