Lovechild 1979: Haven var den største stjerne

Lovechild viste en brugbar kollektion med gode prints, men også styles, der formentlig snart er glemt igen.

Foto: Ida Marie Odgaard.
Læs mere
Fold sammen

Det kræver mod og tiltro til sine egne evner at vise en kollektion, der normalt ikke råber højt, i omgivelser som Glyptotekets Have, der ligger på bagsiden af museet (og i den grad er et besøg værd i øjeblikket, hvor blomsterbedene er en effektiv demonstration af, at her har huseret en gartner med farvesans).

For den smukke have strålede sensommergrønt og farvestrålende med sine bede og velpassede plæner, hvor der stod to enorme blomstervægge af hvide og lyseblå blomster.

Mens gæsterne blev vist på plads, truede himlen med regn, men det blev ved få dråber, som de udleverede paraplyer i mønstre, der gik igen i kollektion, holdt væk.

Her viste Lovechild, designet af indehaveren Anne-Dorthe Larsen, sin kollektion af hverdagstøj til kvinder, der sætter pris på fine mønstre, farver og ukompliceret hverdagstøj.

Bedst var det, når hun lavede fine print på silke, særligt delikate var akvarellignende print i blå og gul på fine kjoler, ligesom små hjerter på både hvid og marineblå baggrund fungerede godt - fine og brugbare.

Omgivelserne stjal opmærksomheden

Mindre vellykkede var suits i ternet stof, som simpelthen ikke er konstrueret godt nok. Hvis man vil lave et afslappet suit, som hænger på kroppen, skal det ikke se sjusket og slasket ud, som det desværre gjorde. Det bliver for uspændstigt.

En sort kjole med hvide bogstaver, der dannede ordet Lovechild, var en fin hilsen tilbage til en anden designer, der også har dyrket de gode print og ukomplicerede designs, nemlig Diane von Furstenberg, der har lavet kjoler med sit navn skrevet med hvidt på sort.

Det var yndigt, med fine prints og gode kjoler, der nok skal sælge, men det, man vil huske fra aftenen, er omgivelserne, himlen over Glyptotekets tag, lyset der brød frem, blomsterne i bedene.

Iscenesættelsen var aftenens højdepunkt, desværre ikke tøjet.