Jo, det gik vi faktisk i

I en verden, hvor sidste sæson er længe siden, er ti år en evighed. Tag med en tur gennem 00erne, hvor Paris Hilton engang var smart, leggings var kikset og vores bælter hang på hoften.

Kendisser og finanskrise har påvirket moderetningen i løbet af de seneste ti år. Fold sammen
Læs mere
Foto: .

2001: Stoffer er altid godt

Hvis man var noget ved musikken (eller de europæiske hoffer) blev man fotograferet af Mario Testino i nullerne. Og hans store popularitet hænger også sammen med hans samarbejde med den kvinde, der hele årtiet styrede det mest indflydelsesrige modeblad i verden, fransk Vogue.

Følg også modestoffet på Facebook

Jojo, Anna Wintour sælger, men Carine Roitfeld viste vejen. Især med sin egen stil, der er hård, sort, rocket, og godt med med smoky eyes, der gennem alle årene i nullerne fik knap så fingernemme piger til at ligne små pandabjørne. Hun gjorde det legalt at ligne en velhavende narkoman.

2001 var også store løse øreringe, grove støvler, designer-denim, bælter, der hang på hofte og frynser.

Læs om 2002 på næste side

2002: Kvinderne kommer

Hvis 1990erne er de mandlige designeres tid i damemoden – tænk TomFord, der kyler alle i velour og dyb udskæring – er 00erne kvindernes. De britiske kvinders. De giver kvinderne tøj på igen. Fra det dybe sexede til tøj, man kan arbejde i, tøj, man kan leve i.

De laver tøj, som ligner det tøj, deres mødre gik i, først den bløde 1970er først i årtiet, boheme og lette lag, senere mere stramt og alvorligt. Flokken føres an af Stella McCartney, som både havde et interesant navn og talent, og hendes assistent hos Chloé, Phoebe Philo. Med i flokken er også Philos assistent Hannah Gibbons, og Alexander McQueens Sarah Burton.

Følg også modestoffet på Facebook

2002 var også dybe V-udskæringer, bare arme, florlette stoffer, lange kjoler, taljerede jakker og kernelæder.

Læs om 2003 på næste side
 

2003: Alle har ret til en ny taske

Engang var en dametaske en taske til en dame. Den, der fulgte hende gennem livet. Måske en særlig fin i krokodille til fest og ellers en rummelig sort eller brun af slagsen til hverdag. De allervildeste havde også en i rød. Men i 00erne får tasken særstatus, og den bliver en sæsonvare, hvor hver sæson nu har sin it-taske - ofte båret på armen af den nye it-girl.

Et af de mærker, der om nogen fanger, hvor vigtig taskerne er, er franske Louis Vuittton, der ansætter Marc Jacobs som kreativ chef. Han laver en tøjkollektion, der fungerer som branding af taskemærket - og mærkets modeshow i Paris som promovering af taskerne, når modellerne får armene fyldt op med tasker.

Følg også modestoffet på Facebook

At man må finde på noget nyt konstant er 2003 samarbejdet med den japanske kunstner Takashi Murakami et godt eksempel på. Han genfortolker det klassiske logo - og kunderne køber ind i stort antal. Så stort, at Louis Vuitton senere laver en mere eksklusiv serie, som man skal inviteres til at måtte købe. Luksus er kun luksus, når det ikke er foralle.

2003 var også lavtaljerede bukser, løse silketoppe i empiresnit, flettede læderbælter og cocktailringe.

Læs om 2004 på næste side
 

2004: I min fritid shopper jeg

Engang købte vi tøj. Eller handlede. Nu shopper man, og læser man dameblade, er det som om shopping er en helt almindelig hobby på linje med madlavning, pilates eller korsstingsbroderi. En hobby, der kræver både forberedelse, stamina og dedikation for at få den perfekte basisgarderobe eller kunne pifte hverdagsjeans op med stiletter.

Det er ikke længere sært at købe sko til 3.000 kr. og er der nogen,  man kan takke - eller bebrejde - for det, er det tv-serien Sex and The City, hvor der nok er fire hovedrolleindehavere, men hvor de ting, de har, drømmer om, køber og får, spiller lige så vigtig en rolle som deres personlige udvikling.

Følg også modestoffet på Facebook

Sex and The City lærte os Manohlo Blanik, Jimmy Choo, Birkin bag’en, Magnolia Cupcakes og cosmopolitans at kende. Og kunne man ikke få en mand, kunne man altid få en taske.

2004 var også 1950er-silhuetter, slangeskind, stiletter og UGGsko.

Læs om 2005 på næste side

2005: Gummistøvler er da smart

Gummistøvler var sådan noget for fiskere, landmænd og børnehavebørn, der hoppede i vandpytter. Indtil Kate Moss tog dem på til et par denimshorts og gik på festivalen Glastonbury.

Fra den eftermiddag var Hunter-gummistøvler ikke fornuftigt fodtøj, men et modeitem, som blev vist frem i Kronprinsensgade fredag aften og flashet på Victor. Nøjagtigt som den Landrover, der kun kørte på asfalt mellem indre by og Jægersborg Alle.

Følg også modestoffet på Facebook

For det var det, Kate Moss kunne. Anslå trends - og at vintagebølgen, hvor gammelt tøj ikke længere var genbrug, men særligt interessant at flashe, fik så stor udbredelse, kan også tilskrives hende. Hun var her og der og alle vegne og hverken forholdet til stofmisbrugeren Pete Doherty eller billeder af hende, der sniffede kokain, ændrede på noget.

Når Kate sprang i nye støvler, sprang vi andre efter hende.

2005 var også pencilskirts, Luellatasken, tweed fra top til tå, brede jeans, Burberry og trenchcoats.

Læs om 2006 på næste side

2006: Blondes have more fun

Paris Hilton blev berømt i 2006. For ikke ret meget mere end at være tynd, blond og rig. Hun blev kendt fordi hendes ekskæreste lækkede en film fra deres sexliv, og hun forsvandt ikke igen. For hun havde det hele.

Følg også modestoffet på Facebook

De dyre dyre mærkevarer. Diorsko, der blev syet særligt i hendes store størrelse 42. Et liv, hvor hun jettede verden rundt. Lancerede egen parfume, fik eget program på MTV, hvor alt, hvad hun skulle, var at fremvise sin uvidenhed. Men hun var rig. Og tynd. Og blond.

2006 var også plateausko, brede bælter, skinny jeans (oh so skinny) og minikjoler.

Læs om 2007 på næste side
 

2007: Highstreet er et hit

Nullerne var high street-kædernes årti. Køb, køb, køb og lige lidt mere. Det koster så lidt, og du har da fortjent en ting til. Svenske H&M, britiske TopShop og især spanske Zara, der perfektionerede kunsten at kopiere lige præcis så lidt, at man ikke kunne kalde det en kopi rent juridisk, men stadig godt se, at det var Prada, Matthew Williamson eller Chanel, der havde ligget på tegnebordet, sprættet op og tegnet af.

Følg også modestoffet på Facebook

To uger tog det Zara at lave et print, inspireret af andre, en jakke var fem undervejs. Svenske H&M lancerede i 2007 storesøsteren COS, lanceret i 2007 med danske Rebekka Bay og Michael Kristensen i spidsen som designere. Og med en profil, der passede mere perfekt til den tidsånd, der var lige om hjørnet: Tøj, der var til at betale, men i gode kvaliteter.

Så havde man jo også en undskyldning for at købe nye dyre sko, når kjolen ikke var så dyr.

2007 var også pandehår, højtaljede bukser, kjoler til under knæet, blondeskjorter, cluthces, ankelstøvler, farvede strømpebukser, Amy Winehouse-eyeliner og herrehatte.

Læs om 2008 på næste side
 

2008: Billigt er smart

Der er et 00erne før efteråret 2008 og et efter. Det var også det år, hvor Obama vandt valget i USA og snarere blev udråbt som frelser end som præsident. Og hans kone var ikke blot præsidentens nydelige vedhæng, men en selvstændig kvinde.

Michelle Obama blev det nye stilikon.

Fordi hun både var forfængelig, pæn og feminin - f.eks. i Hillary Clinton, der mest af alt prøvede at ligne en mand - og begavet. Hun kunne både bære Jason Wus enskuldrede hvideaftenkjole til indsættelsesfesterne og det særdeles prisvenlige (sig 300 kr. for en cardigan) J. Crew i Vogue.

Følg også modestoffet på Facebook

Nøjagtigt som alle andre, der pludselig også var indhentet af virkeligheden. Vi havde ikke råd til det hele - og så var det ikke så interessant at se op til dem, der bare var rige og blonde.

2008 var også gladiatorsandaler, helvedes mange armbånd, maxikjole, fletninger, militærjakker, knæhøje støvler, store tørklæder og metallic nuancer.

Læs om 2009 på næste side

2009: Grønt er simpelthen så godt

Der var to store historier i 00erne, hvis man skulle sælge klude. Først at relancere mærket – som Rosemary Bravo gjorde med Burberry, som hun fik hevet væk fra husmødre og hooligans og gjort smart. Og sidst i årtiet at være grøn. Bæredygtig.

Fra Noir, der forsøgte at blive et internationalt miljørigtigt luksusmærke - og fik Bianca Jagger i en habit til Bonos store Make Poverty History koncert på Wembley – til H&M, der lavede grønne linjer. Samme tendens gik også igen i skønhedspleje, hvor det parabene og parfumefrie blev et hit. Men det allermest oplagte – at købe mindre – talte færre dog om.

Følg også modestoffet på Facebook

2009 var også skulderpuder, pudderfarvede blazere, pastelfarver, Alexander Wang-draperet jersey og quiltede Chaneltasker.

Læs om 2010 på næste side

2010: Igen? Virkelig?

»Jeg smider aldrig noget ud, det bliver altid moderne igen,« sagde Lotte Freddie engang.

Og i 2010 blev selv de ting, som vi, født i 1970rne havde forsvoret aldrig at iføre os igen, moderne. Som gamacher, der i 2010 hedder leggings, men er nøjagtigt det samme. Neonfarver, store skulderpuder, stonewashed denim, hårbånd, farvede sneakers, ternede skjorter og lange nederdele.

Følg også modestoffet på Facebook

Det hele foreviget på hipstamic billeder, optaget med iPhonen og lagt ud på de modeblogs, der får tendenser til at spredes hurtigere end nogen sinde og dermed også dø ud hurtigere end nogensinde. Så nye tendenser endnu hurtigere dukker op.

2010 var også læder, flæser, colorblocking, Louboutinsko, maxikjoler, dyreprint.

Læs om 2011 på næste side
 

2011: IQ er den nye it-ting

Hun overtog posten efter Dominique Strauss-Kahn som chef for Verdensbanken – han i husarrest for (måske) ikke at kunne styre sin libido – og udover at få en særdeles magtfuld position, fik Christine Legarde en plads på Vanity Fairs liste over bedst klædte kvinder – en liste, som normalt domineres af kvinder, der har påklædning som fuldtidsjob som royale og skuespillerinder (eller rigeligt med stylister til at fikse deres stil).

Følg også modestoffet på Facebook

Hun går i Chanel og andre franske designere, og hun beviste, at det er smart både at være velklædt og velbegavet.

2011 var også polkaprikker, 1970er-look, læderbælter og hotpants.