Hvad skete der med slipset?

Når alle render rundt med daggamle skægstubbe, regulært sømandsskæg, tatoveringer og hullede designerjeans, er slipset blevet det autonome valg.

Man skal efterhånden gøre sig temmelig umage for at støde ind i en med slips. De er ligesom bare forsvundet fra gadebilledet og erstattet af fuldskæg og kortærmede skjorter, der giver fuldt udsyn til overarmens tilfældighedstatoveringer.

Der er selvfølgelig de velklædte storbyturister, der vist gik lidt skævt i deres forventninger til verdens designhovedstad, da de pakkede kufferten, og nu spadserer elskværdigt overdressed rundt i Indre By.

I tidens herretøjsbutikker som Wood Wood er der ingen slips. I stedet består accessoriesafdelingen af halstørklæder, bandanaer, caps, man kan have på i X-Factor, og en masse hip-hop huer. Men ingen slips.

Slipset er ikke længere en del af mandens uniform, det er ikke en del af ekspedientens uniform, komikerens uniform, politikerens uniform eller bankmandens uniform, det er vist sågar ikke engang en del af 7-Elevens uniform og vel i fare for at blive så excentrisk en beklædningsgenstand som en hat.

»Det viser meget godt, hvor modesnæversynede vi er i Danmark, at jeg, fordi jeg nogle gange har slips på, er jeg den under 50 år, man ringer til, når det handler om slips,« siger tv-vært Esben Bjerre Hansen, der er kendt som den ene halvdel af tv-duoen Monte Carlo, og er så glad for slips, at han netop har lanceret sin egen kollektion.

»Der er saftsuseme konsensus om, hvad vi går i. Jeg var for nylig i Milano, hvor mændene gik i fuldt jakkesæt i 35 grader, og kvinderne gav den fuld gas med makeup og så skønne ud. Men når man går en tur gennem København K, er 98 procent af både mænd og kvinder i sorte jeans, hvid T-shirt og sort læderjakke – så er alle glade. I Danmark har vi en meget smal forståelse af, hvad der er normalt at gå i.«

»Slipset er ikke forsvundet, men gået fra at være obligatorisk i mange sammenhænge til at være et tilvalg«

Foto: Jim Watson/AFP PHOTO og David Paul Morris/Getty Images/AFP. Fold sammen
Læs mere

Der skete et brud i løbet af 90erne, da verden egentlig burde have været smuk og lys efter Murens fald, Clintons frivolitet og det første dot.com opsving, men i stedet blev så berlinertrist som enhver 80er punks hedeste heroin-drømme.

Det var åbenbart ikke bare Muren, der faldt i grus. Autoriteterne styrtede endegyldigt så meget i grus, at det hele kunne være lige meget. Der var ingen grund til at gøre sig umage og forpligte sig – som Nirvana opsummerede i albumtitlen »Nevermind« og Oasis i »Definitly Maybe« – og derfor blev tidens tøj noget, man mest bare klaskede på, hvilket man også siden har kunnet konstatere gælder for verdens mægtigste mænd.

»Slipset følger jakkesættets popularitet, og efter at begge forsvandt ud af billedet i 90erne, er jakkesættet kommet tilbage,« siger Torsten Grunwald, der står bag bloggen »Den velklædte mand« og bogen af samme navn om moderne herremode.

»Men det særlige er, at slipset ikke er fulgt med. Forbindelsen mellem skjorte og slips er blevet brudt, og i dag ser man mange med åbentstående skjorte uden slips og måske med en lommeklud i lommen.«

»Slipset er ikke forsvundet, men gået fra at være obligatorisk i mange sammenhænge til at være et tilvalg. Før gav det et professionelt, kompetent, magtfuldt og handlekraftigt udtryk. Det er ikke så entydigt længere.«

»Uniformen med jakkesæt og slips er i den grad udfordret af, at nogle af verdens rigeste og mægtigste mænd render rundt i T-shirt og hættetrøjer, som man ser inden for techverdenen, hvor slipset faktisk kan være symbol på, at man ikke aner, hvad det drejer sig om, fordi kodere ikke går med slips.«

Derfor har slipset også mistet sin neutralitet, og det oplever Esben Bjerre Hansen.

»Når jeg har slips på, kan jeg mærke, at det næsten kan provokere nogen, at jeg har frækheden til at tage et slips på, og det er ellers absolut ikke for at provokere, at jeg ifører mig en af de mest konservative beklædningsgenstande.«

»Det er pudsigt, at det kan vække så mange blikke og fornærmede miner med den der »hvem tror han, han er«. Folk læser alt muligt ind i slipset, som om man virkelig må skulle noget vigtigt eller er en værre stivstikker, siden man har taget slips på,« siger Esben Bjerre Hansen.

Slipset har ikke længere samme symbolværdi

Foto: Scanpix. Fold sammen
Læs mere

Der er masser af tidlige eksempler på halsbeklædningsgenstande, der kan spores over 2.000 år tilbage i tiden til den kinesiske Terrakottahær. Men det, der senere udviklede sig til det slips, vi kender, opstod under 1600-tallets Trediveårskrigen, hvor kroatiske lejesoldater i Paris bar en slags charmeklude, som adelen tog til sig, selv om de egentlig ikke havde nogen funktion.

I et af de foredrag, den amerikanske modehistoriker Chloe Chapin holder, kalder hun da også slipset for feminint i betydningen, »at inden for mode er ordet feminin i virkeligheden udtryk for, at noget er upraktisk, hvilket oprindelig var et tegn på, at man var rig«.

Det tog dandyerne til nye højder, med klude der var bundet så højt og stramt om halsen, at det nærmest havde karakter af en halskrave af den slags, folk nu går med efter et piskesmæld.

Det slips, vi kender i dag, opstod, da newyorkerskrædderen Jesse Langsford i 1920erne patenterede en ny måde at fremstille slipset på, så det holdt formen og placeringen bedre.

Siden har det været en del af mandens formelle garderobe, dog har det smallere slips haft oprørsafstikkere til 50ernes Mods, 60ernes Beatles og 80ernes New Romantics som Duran Duran. I takt med, at slipset har mistet sin betydning i alle på nær de mest formelle sammenhænge, er det blevet et personligt statement, der kan rumme mange forskellige historier.

»Den måde, man dæmoniserede slips og jakkesæt på i 70erne, 80erne og 90erne med udtryk som »banditter i habitter« holder ikke nu, hvor den store grådige kapitalist ligeså godt kan gå i slidte jeans og hættetrøje.«

»Samtidig har slips og jakke i flere perioder symboliseret oprør, og den underfortælling, hvor det ikke bare er en uniform for borger- og forretningsmanden, men også for den mere kreative dandy, har måske fået mere plads igen, fordi slips og jakke ikke længere symboliserer noget bestemt.

»Tværtimod kan man måske nærmere se det uniformerede ved at gå en tur i Vesterbros hipstermiljø eller steder, hvor casual uniformen med hængerøv, Oxford-skjorte og slidte sneakers er fremherskende,« siger Torsten Grunwald.

»Når han sidder i sine lange draperede t-shirts, synes folk ikke, at han har gjort så meget ud af sig selv, mens jeg til gengæld er den ansvarlige«

Tv-værten Esben Bjerre Hansen er så glad for at gå med slips, at han netop har lanceret sin egen kollektion. Foto: PR Fold sammen
Læs mere

Dermed bliver slipset måske endda udtryk for mod. Man står ved sin forfængelighed og æstetiske sans, hvis man bærer slips. Det mærkede Esben Bjerre Hansen i sine første spæde forsøg på at bære den særligste af alle mandlige beklædningsgenstande.

»Jeg har aldrig set min far i skjorte og jakkesæt, og da jeg købte mit første slips i gymnasiet, var det måske et led i mit lidt patetiske ungdomsoprør. Jeg var ikke super selvsikker, og jo yngre man er, desto længere gik der mellem, at jeg tog det på igen.«

»Jeg tænkte, alle kigger på mig, og det var ikke en fed følelse. Mange er nok sådan, at man tror altid, at de, der hvisker, hvisker om en, men de fleste mennesker er pisseligeglade, de går ikke op i dig – måske står de og tænker på, om man tænker på dem.«

»Jeg ved fra mig selv, at jeg ikke bemærker, om folk er blevet klippet eller har fået ny neglelak. Man går op i sig selv, og det er jo også superproblematisk, men man skal ikke være så nervøs for at stikke ud, for kun de færreste ser det, og når man når den erkendelse, kan man slappe mere af i det, man gør,« siger Esben Bjerre Hansen.

For Torsten Grunwald er det at binde sit slips om morgenen en måde at tage dagen og de mennesker, han møder på sin vej, seriøst. Esben Bjerre Hansen, der foretrækker slips med en bredde på 6-7 centimeter og ikke for skinnende, kan også mærke, at han bliver taget mere alvorlig, når han og Monte Carlo-makkeren Peter Falktoft sidder til møde.

»Slipset giver noget autoritet. Når han sidder i sine lange draperede t-shirts, synes folk ikke, at han har gjort så meget ud af sig selv, mens jeg til gengæld er den ansvarlige. Det er noget pjat, for han har måske brugt endnu mere tid end mig på at vælge sit outfit.«

»Men slipset har sådan en særlig status i vores samfund som noget formelt og ordentligt, og det følger med, når man tager slipset på, lige som det også følger med, at nogen tænker, man er en kedelig revisoragtig type,« siger Esben Bjerre Hansen.