Hjerne-Madsen: Det er en sport at være velklædt

Han er kendt som hjerneforsker. I denne måned sprang han ud som model med sans for detaljen. Men faktisk mener Peter Lund Madsen, at samfundets evindelige fokus på detaljer og petitesser er møgirriterende – og at en rigtig videnskabsmand kun kan måles på én ting.

Peter Lund Madsen står model i en ny bog om klassisk herremode. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hvorfor har du sagt ja til at stå model i en bog om klassisk herremode?

»Nu fik jeg lige pludselig muligheden for at blive model, hvilket er et af de tilbud, jeg godt nok aldrig havde regnet med at få. Så det er jo skønt at kunne skrive på sit cv. Og så fordi jeg relativt tit selv går i jakkesæt, ja, faktisk næsten dagligt i tweedhabitter. For mig kan der godt gå sport i det at være velklædt, for det skal jo læres ligesom alt muligt andet – dels, hvad man skal købe, og dels, hvordan det skal sættes sammen afhængig af lejligheden. Der er noget tilfredsstillende ved at vælge sig et sæt tøj, aftenen før man skal til et arrangement.«

Hvor meget har du tidligere gået op i at shoppe og være velklædt?

»Ikke særligt meget, for det gik altid galt. Jeg kom altid hjem med noget, der så ud ad helvede til, og som jeg alligevel ikke kunne lide. Jeg havde ikke gjort mig tanker om, hvad min stil var, men det har jeg nu.«

  • Som hjerneforsker kan du så sige noget om, hvordan vi mennesker reagerer, når vi ser velklædte mennesker?

»Man kan virkelig påvirke sine omgivelser alene med sin påklædning. Er man velklædt, giver man folk et indtryk af, at man ikke sjusker. At man tager dem alvorligt. Det kan overraske mig, hvordan folks reaktion eller indtryk af mig ændrer sig, når jeg tager et blåt jakkesæt på. Så bliver jeg opfattet som en fin mand. Det kan være et enormt vigtigt redskab, der i visse miljøer markerer manden som et handyr.«

  • Hvilket karaktertræk er du gladest for hos dig selv?

»Min ildhu og min nysgerrighed. Jeg er god til at gå op i ting. Hvis jeg for eksempel sidder til en fest og keder mig, kan jeg finde på at tage en tilfældig bog ned fra reolen og finde den spændende, næsten uanset hvad den handler om.«

Hvis du kunne ændre noget ved dig selv, hvad ville det så være?

»Min konfliktskyhed. Hvis jeg er til et selskab, føler jeg en forpligtelse til at sørge for, at alle har det rart, og det er ikke til at holde ud. Desuden kommer jeg også i alt for høj grad til at sige ja til ting, som jeg bagefter sidder og jamrer over, fordi jeg ikke har kunnet sige nej. Og endelig får jeg ikke sagt til folk, der ikke behandler mig ordentligt, at jeg ikke synes, de behandler mig ordentligt.«

Hvad har været dit livs længste minutter?

»I slutningen af 1980erne, da AIDS-hysteriet var på sit højeste, fik jeg taget en test, og jeg var godt nok nervøs, da jeg sad og ventede på resultatet af den.«

Hvem er din største helt?

»Louis Sokoloff, der er tidligere forsker på National Institutes of Health i USA, og som jeg arbejdede under i halvandet år i 1990erne. Han var et meget hæderligt og generøst menneske, der inviterede mig hjem hver 14. dag alene for at sikre sig, at jeg havde det godt. Og så var han god til at give folk den kredit, de fortjente, for deres videnskabelige resultater. Derudover var det ham, der opdagede den første metode til meget præcist at kunne måle aktivitet i hjernens forskellige dele. Han var ved at få Nobelprisen mange gange i træk, men fik den aldrig.«

Hvad ser du som din største succes?

»Som hos alle andre, min familie. Og så at jeg har et job med en stor professionel frihed. Jeg er meget glad for ikke at have nogen chef.«

Hvad er din største fiasko?

»At jeg aldrig nogensinde er lykkedes med at have gjort nogle videnskabelige opdagelser. Jeg har aldrig fået sat mit fingeraftryk på noget, der bringer verden videre frem, og nu er jeg for gammel. Det ærgrer mig, for det må føles, som når en sportsmand vinder VM i badminton.«

Hvis du ikke var læge og hjerneforsker, hvad ville du så være?

»Hvis det skal være noget helt andet, må jeg sige havearkitekt. Der skal man jo sætte sig ind i en fantastisk masse ting om planter og klima, samtidig med at man er kreativ. Og så kan jeg godt lide tanken om at bevæge mig på jobbet. Det må være afslappende.«

Hvad er den mest utiltalende tendens i tiden?

»Folk er utroligt gode til at fokusere på uvæsenet i detaljer. Vi lever i en tid, hvor verden endnu en gang er i opbrud, og alligevel diskuterer vi, om det offentlige budget skal stige med 0,0 eller 0,6 procent, hvad Helle Thorning-Schmidt egentligt vidste på et specifikt tidspunkt, og om Lars Løkke Rasmussen har fire eller fem par underbukser. Ekstreme mængder af vores opmærksomhed går på spild af tid, i stedet for at vi prøver at forstå, hvad der egentlig foregår i verden. Og det er ikke mediernes skyld, for de skriver bare om det, der interesserer os.«

Hvad er dit motto?

»Man skal gøre sig umage. Det var mottoet, da jeg var ulveunge som ung.«

Hvad er det bedste, en person har sagt til dig?

»Førnævnte Louis Sokoloff sagde engang til mig, at når man skal vurdere en videnskabsmand eller –kvinde, er det eneste, der tæller, de opdagelser, de har gjort. Ikke, hvad deres stilling er, hvor mange publikationer de har udgivet, eller hvor mange underordnede, de har. For det er der ellers rigtig mange, der går op i.«

»Den velklædte mand - klassisk herremode« af Torsten Grunwald, Forlaget Vandkunsten, 349,95 kr