Helvede er de andres dårlige ideer

En uskarp kollektion og en sær show-idé. Day Birger et Mikkelsen lavede et specielt show.

Day et MIkkelsens show d. 9. august 2012. Fold sammen
Læs mere
Foto: Andreas Beck
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Day Birger et Mikkelsen havde en dårlig dag, da de planlagde deres show. Måske virkede det som en god ide på papiret, men det fungerede ikke. Slet ikke.

Se også: Day Birger et Mikkelsens mærkelige modeshow

I Tap 2 var alle placeret omkring en stor åben firkant, og her gik alle modellerne ind og stillede sig op. En efter en gik de op mod fotograferne, poserede et øjeblik, før de så gik ud og fik nyt sæt tøj på. Da gulvet var tomt, skete det samme igen. I tredje omgang kom modellerne ud igen, men så rejste den kongelige balletmester Nikolai Hübbe sig og gik i gang med at arrangere modellerne i, sku vi sige, særprægede stillinger, hvor de så stod og stod. Det var umuligt at fotografere, det var meget svært at overskue, og det var ret underligt at overvære.

Den internationale presse kiggede forundret på hinanden, nogle grinede, mens andre bare kiggede op i loftet. Det var... ganske enkelt besynderligt.

Der var pailletter, chiffon og flagrende stof for alle pengene, næsten som i de gode gamle dage før finanskrisetiden. Bløde bukser, kjoler, der hang løst. Mange shorts, lidt strik, firkantede læder-t-shirts og godt med silkekjoler, både med stropper og løst draperet på kroppen. Mange dybe v-udskæringer. Farverne var gule, hvide, hindbær, lidt sort, lidt guld, lidt sølv og kobber. En blød, løs silhuet med masser af stof. Tilsæt stylingdetaljer, der virkede som om de var taget fra en 17-årig bloggers ideskuffe: Neonbånd og de møtrikarmbånd, der har været så populære, men nu mistænkes for at være nikkelallergifremkaldende. Tilsæt i øvrigt også dread locks til looket, som der var lavet på modellerne. Endnu mere mærkelig detalje.

Det virkede gammeldags og rodet, og showet har ikke set sin mage i mærkelighed, siden Noa Noa lod et Beatles imitatorband indlede et show. Det var dog ikke Beatles, der her var lydsporet her, men musik så skinger og så smertefuldt højt, at jeg med glæde havde solgt alle chiffonkjoler i mit skab for et høreværn.

Havde det dryppet ned på min blok, havde jeg været i tvivl, om jeg blødte ud af ører eller øjne.

Se også: Day Birger et Mikkelsens mærkelige modeshow