Haute couture - er det bare en dyr kjole?

Du har måske undret dig over, hvad haute couture egentlig er. Her er forklaringen.

Foto: Foto: Reuters/Benoit Tessier

Når de kvindlige modeller i denne uge slentrer ned ad den parisiske catwalk i detaljerede kjoler, hvepsetaljer og smukke udskæringer går designet ofte under begrebet haute couture.

Men hvad dækker det franske udtryk over, og hvad skal der til, før designere og modehuse må kalde deres designs det eksklusive navn under den parisiske modeuge?

Moderne franske 'haute couture' er et beskyttet navn, der lovmæssigt kun må bruges af designere, der opfylder en række veldefinerede kriterier, som blev etableret i 1942 og opdateret i 1992.

Hvert år laver Chambre de commerce et d’industrie de Paris en liste over de firmaer og designere, der overholder kriterierne og må mærke deres kollektionerne haute couture.

De fire betingelser

For at gøre sig fortjent til det eftertragtede navn, skal modehusene og designerne opfylde følgende:

1. Være medlem af Chambre Syndicale De La Couture.

2. Designet skal være lavet på bestilling fra en privat kunde.  

3. Designeren eller modehuset skal have et atelier i Paris, der har mindst 15 personer ansat på fuldtid.

4. Hver sæson (dvs. to gange om året) skal designeren eller modehuset præsentere en kollektion for den parisiske presse. Kollektionen skal omfatte mindst 35 designs.

Nogle designere og modehuse får dog enkelte sæsoner wildcard til at lege med og kan ligesom tidligere medlemmer af Chambre Syndicale de la Haute Couture kalde deres kollektioner haute couture under den parisiske modeuge.

Gammelt begreb med nyt look.

Selve ordet haute couture betyder direkte oversat ”finere syning”. I modeverdenen refererer begrebet til en kollektion, der er syet eksklusivt til en bestemt kunde og ofte er fremstillet i høj kvalitet, dyrt materiale og med ekstrem opmærksomhed på hver enkelt detalje.

Haute couture blev for første gang brugt som betgenelse for et særligt design i napoleonstiden. Englænderen Charles Frederick Worth var den første til at sætte netop dette stempel på sin tøjkollektion, da han i 1858 begyndte at producerede tøj ud fra egne ideer og forevise disse for potentielle kunder.

Den gang var det helt nyt, at designerne selv dikterede moden. Tidligere havde kunderne skitseret deres ideer for designeren, der så syede efter kundernes ønske. Men Worths model blev en stor succes, og han betragtes i dag som faderen til moderne haute couture.

I begyndelsen af det 20. århundrede ændrede Paul Poirett couturens rolle. De eksklusive designs blev i højere grad end tidligere en dragende handlesvare og lokomotivet, der trak resten af modeverdenen efter sig.

Men selv om haute couturen havde fået en bredere appel, var det først med Christan Dior’s ”New Look”-kollektion i 1947, at det eksklusive design for alvor snuppede opmærksomheden på catwalken. Når han præsenterede sine kreationer med hvepsetaljer og store skørter, stod modeverdenene stille og pressen rapporterede begejstret.

Fra haute couture til ready-to-wear

I dag er designernes haute couture-kreationer er ofte overdrevne og eksperimanterende. Under modeugen prøver de idéer af og bruger måske kun 10 procent af designet i deres ready-to-wear kollektioner, som vi andre dødelige senere kan købe i butikkerne.

Alle haute couture-huse producerer nemlig også ready-to-wear, som i modesfæren ofte associeres med mere klassisk tøj, potentielle kunder umiddelbart kan bruge uden større tilpasning. Designerne syer ready-to-wear efter stadardmønstre, med fabriksudstyr og mere effektive tekniker for at holde omkostningerne nede.

Sammenblanding

Under den parisiske modeuge præsenterer designerne også ready-to-wear  kollektionerne. Det betryder, at begrebet haute couture i praksis er blevet en smule fluffy, fordi mange blander det sammen med ready-to-wear.

Nogle modehuse og designere masseproducerer deres ready-to-wear kollektioner til salg i diverse butikker, mens andre kun producerer et begrænset antal for at holde designet eksklusivt. Men når det kommer til haute couture, er nogle kollektioner nærmest ikke til salg for noget så fantasiløst som penge.

Chanel har eksempelvis for vane at låne haute couture-designs ud, når de ansigter, der repræsenterer deres parfumer, skal ud og mænge sig på diverse røde løbere.

Men inspiration behøver man hverken være rig eller kendt for at få – og den skyller ind over modeverdenen som en tsumani fra den franske hovedstad i denne uge.

I næste uge er der modeuge i København. Fri.dk dækker alle de mest interessante designere og shows med anmeldelser, billedserier og interviews.