Han Kjøbenhavn: Og så skød han sig i hovedet

Han Kjøbenhavn sparer ikke på effekterne, når de holder show. Onsdag aften skød en model sig.

Foto: Simon Læssøe. Han Kjøbenhavn modeshow i Dansehallerne onsdag d. 28 januar 2015 i forbindelse med Copenhagen Fashion Week. Copenhagen Fashion Week 2015 Han Kjøbenhavn - Dansehallerne på Vesterbro.
Læs mere
Fold sammen

Det er ikke så tit, at en model skyder sig selv i hovedet med en overdimensioneret træpistol på en catwalk og falder om og ligger så ufotogent midt i det hele, mens modellerne må træde over og udenom. Men det skete onsdag aften, da Han Kjøbenhavn holdt show i Dansehallerne på Carlsberg.

Her stod alle modellerne opstillet langs en bræddevæg ned gennem catwalken. Ved hver plads var der bygget en primitiv model af en datamaskine, og her stod modellerne stille, mens lyde som drejetelefoner, ringetoner og industristøj fyldte rummet. Modellerne gik i gang med showet. Nogle bar træ formet som kufferter, som grove modeller, andre poser, som de bar rundt. Alle havde poser over hovedet, hvide og perforererede, så de nærmest var som dukker. Uden personlighed, uden karaktertræk, bare kroppe, arme og ben, der passede ind i rutinerne.

Indtil den blev brudt af to modeller, der på hver sin side af trævæggen simulerede at skyde sig. På bagsiden af deres hoveder udløstes en farvet glasur, der dryppede som blod, mens de to faldt til jorden og blev liggende. Blev hverdagens monotoni for meget? Er der ingen mening i at være menneske, hvis man ikke er det længere, fordi arbejdslivet reducerer en til en maskine?

Det er selvfølgelig en smagssag, om man er til Han Kjøbenhavns showtype, som hver år rasler rundt i udkanten af performance, for ja, det er spektakulært, og det er formentlig godt tænkt, fordi det giver omtale og opmærksom, som Han Kjøbenhavns tøj ikke selv ville kunne trække, men tøjet drukner også lidt i alle effekterne. Man kan huske selvmordet og poserne, men husker man tøjet?

Og det er synd, for der er virkelig fine ting imellem. Her var gode farver, en klar græsgrøn, en insisterende blå og en munter solgul, ligesom der var gode jakker, velsiddende bukser og udmærkede skjorter. Især en blazer i sort uld kan de herrer godt notere sig. Den kommer til at blive en højt elsket ven i garderoben og ville klæde både far, søn og bedstefar, fordi den både er velskåret og tætsiddende, men i en hyggelig uldkvalitet, der gør den brugbar for andet end sure arkitekter.

De mere farvestrålende er et bud på en opdatering af den klassiske uniform til ham, der stadig mener, at hverdagen skal være til at holde ud. Og et rigtigt fint bud på den type tøj. Også når man piller alle effekterne fra.