Han Kjøbenhavn: Mente de det?

Han Kjøbenhavn kørte karatefilm, lussinger og skurke, da de holdt modeshow. Men ideen med tøjet var svær at fange.

Foto: Emil Hougaard. Fold sammen
Læs mere

Han Kjøbenhavn er altid gode for et show, og i år havde de hevet pressen i Bella Center, hvor de havde inddraget hal A og bygget en større installation i midten.  Her var fire buttede mænd med bare maver og ansigterne dækket af lyselilla masker magen til dem dødsdømte bærer, før de henrettes.

De fik en mægtig pind med to hænder for hver ende til at dreje rundt. Om den gik en række modeller catwalk, for første gang både mænd og kvinder.

Før showet gik i gang, blev der spillet cambodjansk popmusik, og underlægningen til selve showet var soundtracket fra en karatefilm, komplet med lyden af lussinger og en popstemme, der sukkersødt sang ind over.

Modellerne stillede sig med jævne mellemrum hen foran de roterende hænder og fik næsten en lussing.

Lyder det en anelse knaldet? Jamen det var det også ...

Det var lyslilla, gul, brun, meget afbleget denim, med elastik smock, læderjakker, T-shirts og mange joggingbukser, både til mænd og kvinder.

Udvasket tøj toppet med karatefilm

Der var enkelte afdæmpede frakker, især en fin brun frakke, som næsten lignede noget, en 1950er kommis i en Brugs i provinsen kunne have haft på.

Men farvepaletten var gennemgående lys, nærmest udvasket, som havde heltene fra karatefilmen (af samme kvalitetsniveau som »Sharknado«) ligget lidt længe i solen eller var blevet affarvede som et cover på en VHS-kasette, der har stået længe i solen.

Det var skægt på en sær måde, men mest af alt som en gimmick - ikke som et fuldt show. Til sidst flimrede de kinesiske tegn, denim og de utroligt grimme solbriller forbi i en sær masse, som så man en film ud af det ene øje, mens man spiste sløv kinesisk take away.

I Han Kjøbenhavns sidste kollektion var tøjet også udstyret med bogstaver, fordi der var trykt reklamer for lidt kiksede virksomheder - undskyld autoværksted på Gl. Køge Landevej - men om der stod Han Kjøbenhavn, et dækfirma i Hanoi eller bare Kejserens nye klæder, ved ingen. Det føltes i glimt som det sidste.