Hæng ud i Hongkongs smarteste kvarter

Læs mere
Fold sammen

Området Sheung Wan er et af de ældste i Hongkong. De første indbyggere kom hertil omkring 1840erne, i 1860erne var området fyldt med bordeller, en pestepidemi raserede kvarteret i 1869, hvorefter store dele af det blev revet ned, og der blev etableret parker (og et bakteriologisk institut), og op gennem det 20. århundrede var det et klassisk arbejderkvarter. Nu oplever det ligesom arbejderkvarterer over hele verden en opblomstring. Nye butikker flytter ind, man kan købe håndbrygget fadøl, dyre sko og vegansk mad. Men kvarteret er især et besøg værd, fordi man på et lille område fornemmer Hongkongs rødder, det vestlige og det asiatiske og samtidig den indflydelse udefra, som altid har præget byen. Området er for nylig blevet kåret til et af de 15 mest cool i verden af bloggen Howitravel.com

 

Amerikansk-kinesisk-japansk, Okra Fold sammen
Læs mere

Amerikansk- kinesisk-japansk

To amerikanske fyre fra New Orleans, der oprindeligt lavede en japansk restaurant, har åbnet endnu et sted i Hongkong. Lyder det sært? I Hongkong er det helt almindeligt, for over halvdelen af indbyggerne er ikke lokale, så her blandes alt. Maden på Okra er lavet med japanske teknikker, udvalget af natur-sake’er er stort, og selv den hjemmelavede tofu er laber. Man spiser i baren, kokken foreslår passende mængder af kolde og varme retter, og musikken på stedet er høj heavyrock. Hvilket giver god mening.

Okra, 110 Queen’s Road West

 

En fransk frokost, Bam Fold sammen
Læs mere

En fransk frokost

Hvis længslen efter Europa bliver for stor, er Bam stedet at gå hen. Her er et fint og stort udvalg af franske delikatesser og brød, f.eks. osten Monte D’Or, som alle smarte mennesker p.t. spiser verden rundt. Man kan spise i Bam, der også har en café, eller tage takeaway med.

Bam, Po Yan Street 6

 

Tid til te, Teakha Fold sammen
Læs mere

Gademåltid

Det charmerende ved Tai Ping Shan Street er, at området endnu ikke er blevet så hårdt ramt af hipsterficeringen, at alt lokalt liv (forstået som folk, der ikke er millionærer) er forsvundet. Midt mellem kaffebarer, skobutikker og restauranter sidder en flok bygningsarbejdere ved siden af det bambusstillads, de arbejder på, og spiser.

Tai Ping Shan Street 40-48

 

Tempelhandler Fold sammen
Læs mere

Tempelhandler

Op til det kinesiske nytår kan man købe pynt i små boder på gaden. Har man ikke noget nytår at fejre, kan man nøjes med at beundre de smukke farver. Og overveje, om danske traditioner er lige så uforståelige for andre, som de kinesiske er for os.

Bod, Tai Ping Shan Street 38

 

Specialøl, Craftissimo Fold sammen
Læs mere

Specialøl

Bølgen med specialøl er også rykket til Hongkong, hvor butikken Craftissimo er opstået som en modreaktion til kedelig og sjælløst øl, som man køber i supermarkederne. Her sælger man specialøl fra hele verden, valgt ud fra smagen, og hvis man vil smage med det samme, er der også altid et udvalg af øl på hanerne. For som de siger i butikken: »Benjamin Franklin havde ret – »øl er beviset på, at Gud elskede mennesket.« (Hvorfor han så gav os tømmermænd, svarer de dog ikke på.)

Craftissimo, Tai Ping Shan Street 22-24

 

Her bor faktisk nogen Fold sammen
Læs mere

Her bor faktisk nogen

Områdets charme stammer især fra fornemmelsen af, at her faktisk bor mennesker, i modsætning til mange af byens mere kommercielle områder, hvor alt handler om butikker. I Tai Ping Shan Street bor de over butikkerne – og tørrer deres tøj. 2 Magpies sælger japansk tøj til kvinder og børn og er fint på en stilfærdig måde. Homei ved siden af tilbyder god kaffe, når man har fået grøn te nok.

2 Magpies Tai Ping Shan Street 22

Homei, Tai Ping Shan Street 22

 

Særlige sko, Chum5 Fold sammen
Læs mere

Særlige sko

Chum5 er en skobutik, der har sko, man ikke ser alle steder. De fører f.eks. mærket Heavy Machine, der kommer fra Taiwan og er næsten arkitektoniske i deres sære kantede former, men, siger fans, meget behagelige at have på. Butikken har også håndlavede sko fra Osborn, et mærke fra Guatemala, og tasker og solbriller fra små uafhængige mærker. Godt sted at opdage nye designere, når man har fået nok af de klassiske mærkevarer, alle Hongkongs malls bugner af.

Chum5, Tai Ping Shan Street 20

 

Tid til te, Teakha Fold sammen
Læs mere

Tid til te

Gemt i en lille sidegade ligger Teakha, der er kendt for sine kager og sin te, som er alt andet end klassisk Pickwick. Her kan man få te, der er brygget, te der har trukket i koldt vand, og te der er kogt. Stedet er også kendt for sine kager, hvor mange er lavete med ... gæt selv, te. Om vinteren er der to langborde indendørs, men lige så snart det ikke er køligt, kan man sidde ude på store bænke mellem grønne buske. En fin lille oase.

Teakha, Tai Ping Shan Street 18

 

Tempel til litteratur og krig Fold sammen
Læs mere

Tempel til litteratur og krig

Det taotistiske tempel Man Mo er et tempel til både litteraturens gud og krigens gud, to guder som ambitiøse studerende bad til, når de forsøgte at bestå svære eksamener i det kejserlige Kinas embedssystem. Det er bygget i 1847 og er dermed et af Hongkongs ældste templer og ligger i et område omgivet af butikker, barer og beboelse og er en fin påmindelse om, at Hongkong nok er meget vestligt, men også meget asiatisk.

Man Mo Temple, 124-126 Hollywood Rd

 

Spis grønt, Grasstoot Pantry Fold sammen
Læs mere

Spis grønt

Grassroot Pantry er en af de første rawfood- cafeer i Hongkong, der laver al mad fra bunden og som ikke opvarmer deres retter over 48 grader for at bevare så megen smag som muligt i dem. Til gengæld tørrer, marinerer og blender de gerne for at opnå konsistenser, der minder om almindelig mad, men som, mener de, er sundere for kroppen. En god pause, hvis man har fået rigelig med friture og drinks. Deres juicer er gode og kan købes to go, hvis man ikke orker et helt måltid af blomkålssushi.

Grassroot Pantry, 108 Hollywood Rd