Fru Avantgarde

I år er det 115 år siden, at Helena Rubinstein grundlagde sit kosmetik-imperium med den første fugtighedscreme. Senere i 1939 opfandt hun sammen med forskere den vandfaste mascara.

Helena Rubinstein (th), her sammen med skuespiller Elizabeth Taylor. (Udateret arkivbillede). Fold sammen
Læs mere
Foto: Ukendt

Helena Rubinsteins historie er skåret, som var det et filmmanuskript.

Født i Krakow i Polen i 1872 af fattige ortodokse jødiske forældre. Og allerede som ung indbegrebet af The American Dream. Kosmetikdronningen kom fra ingenting, kæmpede sig til en position blandt USAs rigeste og mest magtfulde og var samtidig en del af datidens kunstneriske avantgardemiljø i New York.

I år bliver det markeret, at det er 115 år siden, at Helena Rubinstein udviklede verdens første fugtighedscreme. »Valaze«, hed cremen, som blev begyndelsen til hendes imperium.

To år senere grundlagde hun det første skønhedsinstitut og senere, i 1939, kunne kvinder lægge noget så epokegørende som vandfast mascara på deres øjenvipper. Noget, ingen havde prøvet før.

Foto: PR.

Ikke altid lige let at omgås

Det var ikke alene status, penge og magt, der drev Helena Rubinstein. I sig selv ellers noget af en bedrift i begyndelsen af 1900 tallet, når man var kvinde. Hun var knalddygtig og forretningskvinde til fingerspidserne. Ikke altid lige let at omgås, siges det, for hun var også noget af en skrap »Madame«.

Men i portrætbogen »Madame Avantgarde«, der udkom sidste år på forlaget Cherche Midi, skrevet af Michéle Fitoussi og med forord af Elisabeth Sandager, bliver Helena Rubinstein også beskrevet som visionær og et ikon. Hun gik forrest, når det handlede om kvindefrigørelse. Og en af hendes visioner var ifølge bogen, at hvis man som kvinde føler sig godt tilpas, også med sit udseende, vil man bedre være i stand til kæmpe sig en vej frem i verden.

En anden vision var, at hendes produkter skulle være baseret på forskning, noget nyt dengang, når det handlede om kosmetik og skønhed. Således skulle hun ofte selv have været med, når forskerne arbejdede i laboratorierne.

Egentlig hed hun Chaja Rubinstein. Valgte som helt ung at emigrere til Australien for at etablere sig som kosmetolog og skønhedsekspert. Med en lovende international karriere undervejs, var det trods alt lettere at hedde Helena, mente hun.

Problem med jødisk baggrund

Da Første Verdenskrig brød ud, flyttede hun sammen med sin mand, forfatteren Edward Titus, til New York. Men hun måtte erkende, at det var alt andet end let at være ambitiøs og etablere en forretning, når man havde en jødisk baggrund. Det lykkedes Helena Rubinstein at blive introduceret til det finere borgerskab. Ved at tilbyde gratis skønhedsbehandlinger kom hun gradvis ind i de »rigtige« kredse og fandt et fundament for sin forretning.

En af hendes journalistvenner skrev i et kunstmagasin i midten af 1950erne, at »hun er så lille og med så meget stil og værdighed, at man kan sammenligne hende med en jade-statue.«

Dengang var Helena Rubinstein 80 år.

Hun døde i 1965 i New York. Og et farverigt og dristigt liv sluttede.