Freya Dalsjø vil bare gerne vide, hvad meningen er med det hele

Freya Dalsjø er en mægtig fin kombination af en designer, der laver smukt tøj - og tøj, der stiller spørgsmål ved, hvad meningen med det hele egentlig er?

Foto: Malene Anthony Nielsen. Fold sammen
Læs mere

Freya Dalsjø viste torsdag aften sin kollektion på D’Angleterre, og selv om kombinationen af byens mest imposante rum og den tænksomme, unge designer kunne lyde sær, fungerede de fine omgivelser forbløffende godt sammen med Freya Dalsjøs design.

Her var ikke noget, der er, som det plejer at være. Ikke noget normalt, eller noget »plejer«. En nederdel var konstrueret over en herrejakke med skulderpuder på hofterne, skjorter syet sammen på nye måder.

Selv en tilsyneladende simpel tunika havde en ryg med læg og med en glat side, og kjoler, der forfra så ganske enkle ud i silke, var bagpå åbne, som om de ikke kunne knappes, så knapperne sad som en lang række, mens knaphullerne sad på den anden side af et stykke silke.

Morsom var en rødklædt kvinde, der sad blandt publikum og rejste sig og gik med modellerne rundt, mens hun vinkede med en frynse besat rød hånd, mens de øvrige pelse var også mægtig fine. Freya Dalsjø kan noget med pels.

Især var den brune minkpels i to nuancer af brun, fuldstændig fantastisk, som med ét transformerede den klassiske (og røvsyge, sorry!) minkfrakke til en usædvanlig smuk og smart frakke, som kun stillede et eneste spørgsmål: hvor kan man få den? Og hvornår?

Man kan indvende, at ikke alt tøjet sad lige godt, og at nogle af tingene ikke er lige til at flå ned fra hylderne og tage på, farverne var måske lidt for afdæmpede. Lyslilla, en kødfarvet beige og et mønster i neonagtig grøn, nærmest som lys set gennem et prisme, var ikke klassisk flatterende, og vurderer man Freya Dalsjø på skalaen »hvor meget vil du selv gå i?« scorer hun ikke højt, men er det ikke hele pointen?

For nej, Freya Dalsjø er ikke nem, men hun er kvik og altid interessant i et hav af intetsigende tøj, der kun vil være varmt og nydeligt. Hun vil mere. Have os til at tænke.

Hvad er tøj, hvad skal det kunne, hvorfor har vi besluttet, at det skal se ud som det gør? Og hvis det føles sært og næsten oprørende at nogle rører ved formen på vores tøj, hvad betyder det så, hvis nogen rører på andre fastsatte former? Er virkeligheden ikke bare en fælles beslutning om, hvad der er rigtigt? Og er det den rigtige beslutning, vi har taget?

Se kollektionen her: