Fra dengang, man måtte lære kvinder at shoppe

Stormagasinet har 150 års fødselsdag, og det bliver bl.a. fejret med en bog om mode, husmødre, kvindefrigørelse, status og det bedre borgerskab.

Den italienske designer Emilio Picci med hans designs i Magasin 1970. Også Christian Dior gæstede stormagasinet. Det var i 1957, og han blev så begejstret for en af Magasins Modelsalons kjoler, at han bad om at få den opkaldt efter en af sine parfumer. Foto fra »Damen i midten«, Gads Forlag. Fold sammen
Læs mere

Julia Lahme, forfatter og cand.mag. i Europæisk Etnologi, har skrevet bogen »Damen i midten« om Magasin du Nord – og om 150 års kvindehistorie. Gennem det seneste år har hun haft fri adgang til alt, hvad det lille museum i Magasin har af breve, kataloger, tøj og dimser.

I 1952 fik Magasin noget så nymodens som rulletrapper. Samme år var første jul, hvor kunderne selv måtte tage julepynt ned i kurven og bære det hen til kassen. Selvbetjeningens tid var ankommet. Foto fra »Damen i midten«, Gads Forlag. Fold sammen
Læs mere

»Normalt er der i et musealt arkiv samlet ind efter nogle bestemte principper, men her var alt gemt ud fra, at nogen syntes det var værd at gemme, og det var meget ofte medarbejderne. Det vil sige, at det ikke var ledelsen, der bestemte, hvordan historien skulle skrives for eftertiden, men dem, der arbejdede der – og meget ofte var det kvinder. Jeg er stødt på de fineste annoncer og smukke invitationer, men også udklip med kritiske røster. Da jeg begyndte på bogen, var alt i museet hulter til bulter, men efterhånden har Trine Halle, som er museumsinspektør, fået styr på alt det materiale hun fik i hænderne, da hun blev ansat.«

Julia Lahme har skrevet bogen »Damen i midten« om kvindeliv set gennem 150 år med Magasin. Foto Gads Forlag. Fold sammen
Læs mere

Hvorfor var kvindehistorien vigtig i beskrivelsen af Magasin?

»Der er meget hverdagsliv, som normalt forsvinder i historien, fordi det er mændenes bedrifter og fortællinger, man gemmer. Jeg elsker et billede, vi fandt af en demonstration af en håndmikser, fordi det fortæller så meget mere, end det, der lige foregår på fotoet. Det fortæller om kvindens liv lige der, om en tid, hvor hun kom ud på arbejdsmarkedet, og ikke havde tid til at håndrøre en mayonnaise. Kvinderne var gået fra at være husmødre til at have dobbeltjob. Jeg har lagt vægt på kvindernes historie, fordi vi tror, at vi lever i så oplyst et samfund, at vi ved, hvad ligestilling er, og at kvinder havde det nemt med at komme ind på arbejdsmarkedet. Det, man så finder ud af, når man går tilbage i historien gennem Magasin, er, at bare det at kunne klæde sig på en måde, så man faktisk var i stand til at hæve stemmen – altså uden et korset, der strammede alt ind – var en landvinding.«

Grundlæggerne af Magasin: Emil Vett (tv.) og Theodor Wessel, 1868. Foto fra »Damen i midten«, Gads Forlag. Fold sammen
Læs mere

Hvilken periode har været mest interessant at skrive om?

»Den periode fra 1880erne og op til, at kvinderne fik stemmeret. Det er gået op for mig, hvor mange personlige ofre, der er gået forud for, at kvinder kunne blive lige så meget værd som en hest. Vi er ikke kommet sovende til et bedre og mere ligestillet liv – der er nogen, der har banet vejen for os andre med ekstreme personlige omkostninger. For eksempel Mathilde Fibiger (1830-72, red.), som ofrer sit borgerskabsliv og bryder med alle konventionerne for at skrive en bog om, at man som kvinde i den tids finere cirkler var ved at dø af kedsomhed. Der var nogen, der kæmpede for at have en stemme, og de gik foran – i pænt tøj! For mode er ikke bare mode, og det vidste Magasin også. Kvinderne var i lange tider defineret gennem deres forbrug og udseende, og det bliver vi til en vis grad stadig.«

Personalet foran Magasin du Nord ved 50-års jubilæet, 1918. Foto fra »Damen i midten«, Gads Forlag. Fold sammen
Læs mere

Hvad mener du med »mode er ikke bare mode«?

»Der er en tendens til, at folk mener, at lige så snart man er interesseret i det ydre, så er der nok ikke meget på det indre. Men overfladen har til alle tider reflekteret det indre – og samfundet. Det er ikke tilfældigt, at kvinderne begyndte at gå i bukser under Anden Verdenskrig, da de skulle stå på fabrikkerne og producere ammunition. Men i 1950erne, da mændene var kommet hjem fra krig, skulle kvinderne gå i store nederdele og have smal talje – de skulle være feminine og have tøj på, som strammede om livet, så deres bevægelsesfrihed blev indskrænket. Selv om årene inden havde vist dem, at de faktisk kunne klare sig helt fint uden en mand i huset.«

Den første orientalske udstilling åbnede i 1898, i en tid, hvor europæernes fascination af Orienten var enorm. Damernes Blad afsluttede dengang beskrivelsen af udstillingen af persiske tæpper, indiske urner og elfenbensfigurer med ordene: »Naar man hører Priserne paa disse Pragtværker, forbavses man over, at det er muligt, at de kan indføres her i Landet for saa billig Penge«. Sidste udstilling fandt sted i 1929, hvorefter USA blev landet, forbrugerne orienterede sig mod. Foto fra »Damen i midten«, Gads Forlag. Fold sammen
Læs mere

Magasin havde i 1910erne og 1920erne bl.a. boligudstillinger og noget, der hed »Den orientalske udstilling« – hvorfor det?

»Selvfølgelig skulle man være en god købmand, men man var også nødt til at vise folk, hvad de gik glip af. Man skulle uddanne dem i at forbruge, og skabe et behov. Et stormagasin var nødt til at vise, hvordan verden var, og hvad man kunne få. Og hvad der er et godt liv. For det er jo ret interessant, at vi er nødt til at være enige om, hvad luksus er. Hvis vi ikke stræber efter det samme, er det ikke luksus. Magasin gik foran med udstillinger, der viste, hvad verden også bestod af – og engang lavede de ligefrem hele boligudstillinger. Jeg er vild med billederne fra en udstilling af en lejlighed til enlige kvinder, hvor der ikke er noget køkken. For kvinder drikker da bare te, og har ikke brug for et køkken, hvis de ikke skal lave mad til en mand!«

Demonstration af køkkenmaskiner for publikum på gaden, 1954. Foto fra »Damen i midten«, Gads Forlag. Fold sammen
Læs mere

Hvad er det, der er specielt ved et stormagasin?

»Fælles for alle, også de mennesker, der handlede i 1890erne, er, at vi er interesseret i luksus, og at vi synes, vi fortjener det. Et stormagasin skal vise os et liv, vi kan ønske os. Fysisk skal vi træde ind i det her liv, og vi vil dufte og smage og have en samlet oplevelse i et univers, hvor vi bliver sansebombarderet – og det gør man altså ikke, når man køber noget på nettet. Vi er ikke en anden slags mennesker end for 150 år siden – vi har faktisk ikke forandret os så meget.«

manj@berlingske.dk

»Damen i midten« udkommer 11. april på Gads Forlag. Fold sammen
Læs mere

»Damen i midten« udkommer på Gads Forlag 11. april. 296 sider, vejledende pris 249,95 kr.