FCK trækker i hipstertrøje

Hipsternes yndlingsmærke står bag FC Københavns nye tredjetrøje, der får premiere i aftenens kamp. Du kan se den her og høre, hvorfor den blandt andet er lyseblå.

Wood Wood står bag FCks nye spilletrøje. Designeren Karl Oskar Olsen er manden bag. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Når FC København i aften, torsdag, løber på banen til Europa League kampen mod FC Stuttgart, er det samtidig premieren på holdets tredjetrøje. Og premieren på et opsigtsvækkende samarbejde mellem fodbold og mode.

For det er det danske modehus og leverandør til københavnske hipstere, Wood Wood og designer Karl Oskar Olsen, der står bag trøjens design.

Forbindelsen mellem mode og fodbold er – udenfor kridtstregerne – ikke noget nyt fænomen. Armani har designet tøj til holdet Chelsea, når de var udenfor banen og til det engelske fodboldhold. Til FC København har Matinique været jakkesætssponsor, og flere fodboldspillere har optrådt som modeller, såsom Fredrik Ljungberg i (ganske velsiddende) Calvin Klein, eller som inspiration i deres design, for eksempel belgiske Dirk Bikkembergs.

Men det er helt nyt, at et modehus får lov til at designe en egentlig spillertrøje, der skal bruges på banen. For Karl Oskar Olsen var der ingen tvivl, da han fik tilbuddet.

- Jeg sagde straks ja, for jeg er selv fan af FCK, og det er en ære at blive spurgt. Jeg ville gerne have trøjen til både at signalere klubben FC København, byen København, som jeg synes, den repræsenterer – og mig selv. Derfor har jeg valgt de tre farver, sort, rødbrun og lyseblå.

Den sorte repræsenterer både FC København, klubbens normale udetrøje er sort og en farve, som Karl Oskar Olsen synes repræsenterer autoritet, »man kan slå sig på en sort spiller, der kommer løbende.«

Følg også modestoffet på Facebook

Samtidig repræsenterer den det undergrundsmiljø, Karl Oskar Olsen kommer fra. Den rødbrune er en farve, som Wood Wood har brugt i flere sæsoner, og endelig er den lyseblå samme farve som elefantordenens ordensbånd, hvilket skal tilføre trøjen et kongeligt anstrøg ved at signalere, at klubben repræsenterer kongerne fra København.

Trøjen afløser sidste års tredjetrøje, der var skriggrøn. Året før var den fuchsia (hvilket betyder pink, men er sværere at sælge til mandlige fodboldfans). Hvad den bliver i sæsonen 2013/2014, ved ingen. Kun, at det igen er Wood Wood, der står bag den, fortæller Karl Oskar Olsen.

- Jeg har fået at vide, at jeg får lov til at lege med en sæson mere. Og næste gang bliver det vildere.