En ufærdig designer

Elaine Hersby KAN noget, men dele af hendes kollektion så for hjemmelavet ud.

Elaine Hersby indtog hertil eftermiddag Teatermuseet Hofteateret. Fold sammen
Læs mere
Foto: Malene Anthony Nielsen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Elaine Hersby havde inviteret til show på Hofteateret, det nuttede, lilleput teater, der ligger med indgang fra Christiansborg Ridebane, sent torsdag eftermiddag, hvor hun viste sin kollektion inspireret af 1960erne,

Hun er en ung designer, der stadig er i gang med at finde sit eget sprog og etablere sit firma.

Bedst var de oversize-styles, som legede med kontrasten mellem det feminine og det rå. Som den hættetrøje, der var syet perler på i et firkantet mønster – og som klart sendte hilsner til Chanels brug af perler på samme måde som brugen af den uld bouclé, der mindede om et af Chanels yndlingsstoffer.

Den tilhørende taske var i de samme perler og for den skyld også en dunjakke oversize i mangefarvet uld bouclé. De levede i kraft af kontrasten mellem materialer og form.

En lang række silke buksedragter var ikke nær så vellykkede. De var ikke flatterende, og de var ikke håndværksmæssigt forarbejdet, så det var overbevisende.

De sad ikke godt over brystet på modellerne og de dragter, der bestod af felter af forskelligt farvet stof, så for hjemmelavede ud.

En række stramme draperede kjoler i sort og hvid bragte ikke noget nyt ind i modeverdenen og var så stramme og fortykkende, at selv den tyndeste model så buttet ud i dem.

Der er ikke nogen tvivl om, at Elaine Hersby har talent og KAN noget, men hun har brug for mere tid til at udvikle sig.

Se kollektionen her: