»Der er nogen , der skal dø«

Han Kjøbenhavn præsenterede onsdag aften en mere seriøs kollektion end tidligere år - men stadigvæk tilsat deres efterhånden klassiske galgenhumor.

Han Kjøbenhavn AW17, Fold sammen
Læs mere
Foto: Malene Anthony Nielsen

»Der er nogen, der skal dø,« sagde en ung fyr, der stod i kø til Han Kjøbenhavns show på CIFFs showscene onsdag aften, og han var ikke specielt ond i sulet, han havde bare insiderinformation om showets afslutning.

For i midten af rummet stod et podie, bygget af råt træ med fire galger, hvor der stod fire mænd i brune dragter og hætter.

Da showet begyndte, kom først to mørkklædte mænd i mølædte badekåber med gule bånd på ærmerne på scenen. Som to fallerede kaptajner kom de gående med to rottweilere, mens de selv var iført rottemasker. Der dukkede to rottemænd mere op, der hver tog opstilling ved en galge.

Den første indgang var en brokadefrakke, hvor motivet var små hundehvalpe.

Så var vi ligesom igang!

Kollektionen bestod af lange frakker i fine snit, pæn uld, herrebukser i tern og en klassiker hos Han Kjøbenhavn, den knap så slaskede joggingbuks.

Der var – og det var godt – luget ud i de alt for skøre prints, og der var flere velfungerende ting, som også kan fungere uden en ironisk distance til alting, inklusive sig selv, som lidt har præget de foregående sæsoner. Mere tøj, mindre tosseri.

Han Kjøbenhavn lancerede for første gang en pigekollektion, og selv om den ikke fyldte meget i showet, var det indlysende, hvorfor det er en god idé at lave tøj til kvinder.

For Han Kjøbenhavns tøj er i forvejen tøj til den generation, der ikke tager grænserne mellem køn så alvorligt, og derfor er der mange ting, som kan bruges af begge køn i forvejen – og mange piger bliver formentlig bare glade for at få et lidt bedre snit, der passer bedre til en kvindekrop.

Virkelig velfungerende var en lang kjole i blå, hvor toppen var en hættetrøje og længderne i en mere crisp blå kvalitet. Den gad selv en gammel moster som undertegnede, godt have på.

Han Kjøbenhavns tøj var igen mere afdæmpet, uden helt så mange prints, tegn og ironiske referencer, det var i stedet fokus på bedre materialer og lækker forarbejdning.

Da modellerne gik finalen, bærende fakepelse i brune nuancer og mønstrede skjorter, lignede de en flok småforbrydere, fallerede gangstere, underverdenen fra en sovjetisk provinsby.

De stod og kiggede på galgerne, og var det deres fjender eller venner, der blev aflivet? Var de selv rotter, eller bekæmpede de dem?

Han Kjøbenhavn har ingen nemme løsninger, ingen helte, bare en fornemmelse af dyb uhygge og gru. Det sekund faldlemmene blev udløst, og de fire mænd dinglede i hver sit reb stod det klart. De, der skulle dø, døde.

Se kollektionen her: