David Andersens knap så heldige hånd

David Andersen forsøgte sig med en mere flydende og blød linje i sit dametøj. Det var ikke nær så velfungerende som hans sædvanlige stramme silhuet.

Foto: Foto: Andreas Beck
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det var ikke David Andersens bedste aften.

Den danske designer, der først lavede herretøj og som for to sæsoner siden også begyndte at lave dametøj, viste onsdag aften sine kollektioner på scenen Radiohusets koncerthus. Både herretøj, dametøj og den sportskollektion han har lavet for Endomondo.  Den sidstnævnte var ikke mere og andet end en sportskollektion. Men sikkert herlig, hvis man er til en løbetur.

Se flere billeder fra showet i galleriet til højre >>

De to almindelige kollektioner  var desværre en underligt rodet omgang, hvor damekollektionen var lige dele flagrende silke og stramt siddende tøj, Lisbeth Salander ville elske.

Silke, læder, meget læder, noget pels og en tykkere uld. En anelse print og nogle pailetter.  Virkelig  meget asymmetri både i jakker og kjoler.

Tøg til sumobrydere og krigerinder

Det var, som om David Andersen både ville lave tøj til poetiske japanske prinsesser – med en hilsen til Solens Rige via modellernes hår sat som sumobrydere – og til rå krigerinder, der vikler sig ind i læder og går i krig. Kombinationen virkede ikke oplagt, og det stramme fik det flagrende til at se sært formløst ud.

Følg også modestoffet på Facebook

Det er ærgerligt, for David Andersen havde faktisk fået en niche, hvor han laver tøj til kvinder, der ikke vil være tuttenuttede, men seje. Uden at de ligner nogen, der drømmer om en kæreste, der er rocker og kan åbne øl med fortænderne.

Bedst til kvinderne var en sort læderkappe med lynlåsåbninger, der kunne blive til ærmer. Til herrer en grå ulden strik med hætte, en blå sort frakke og et jakkesæt med åbning mellem revers og jakke. Et jakkesæt med glimt  i øjet.  

Simpelt men stadigt med den underfundighed og finden på, som David Andersen mestrer. Det var der desværre alt for lidt af. Og alt for meget umotiveret stof.

Læs også: 
Is it this season?
CIFF er modeugens pæne pige
Spring i pelsbikinien
Ole Yde når han er allerbedst