Camouflage - Det militære modefænomen

Selv om camouflage handler om at gemme sig, er militærets mønstre altid synlige i mode-billedet – i denne sæson fra Versace til det nye danske brand, Magnafied. Men camouflage er ikke bare nogle tilfældige klatter – det er en hel videnskab.

Camouflage bliver brugt mange steder i mode og boligdesign. Magnus Carstensen er camouflageekspert Fold sammen
Læs mere

Magnus Carstensen voksede op i Roskilde og havde allerede som stor dreng forsigtigt stukket hovedet ind i byens overskudslager.

»Det var dengang, der var butikker med aflagt militærtøj i de fleste større danske byer, typisk med en underlig enøjet mand bag disken, der sikkert havde kælderen fuld af våben.«

Men det var først, da han som 12-årig fik en Public Enemy-plade i hånden og så de amerikanske hiphoppere i grå, hvid og sort camouflage, at han var helt overbevist. Camouflage var cool.

Siden dengang i 1980erne har camouflage været en fast del af modebilledet. Fra sæson til sæson er militærets mønstre en fast del af streetwearmærker som Carhartt og Dickies. Camouflage findes pt. i Versaces forårskollektion og ses også hos adskillige andre internationale brands. Herhjemme viste både Ganni og Asger Juel Larsen camouflage under den seneste modeuge i København.

»Efter en række år, hvor vi har lullet os ind i romantiske kvinde- og mandebilleder, kigger mange designere mod et mere hårdt udtryk, der signalerer styrke. At forsvare sine værdier, at vi er parate til kamp. Men camouflagen hænger også sammen med performancewear. Altså tøj, der kan tåle at blive brugt.«

»Det knytter sig til en større tendens, der handler om, at vi som forbrugere bevæger os væk fra superhurtigt forbrug, og især fra mændenes side gerne vil investere i noget, der »holder«. Det gør militærtøj.«

»Og så er camouflage jo sexet. Det er råt, maskulint og signalerer muskler og styrke. Det er sexet til mænd og til kvinder, hvor det ligesom jakkesættet skaber et kontrastfyldt udtryk i forhold til den »traditionelle« femininitet,« mener modeekspert Chris Pedersen.

»Uden at kunne sætte ord på, vidste jeg i forvejen, hvad der var rigtig camouflage, og hvad der bare var mode«

Magnus Carstensen var med til at grundlægge tøjmærket Wood Wood. I dag arbejder Magnus Carstensen med sit eget mærke, Magnafied. Begge steder har camouflage dog været en inspirationskilde. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup.

For Magnus Carstensen var den næste camouflage-milepæl i 1991, da han så de amerikanske tropper i Golfkrigen med General Norman Schwarzkopf i spidsen for Operation Ørkenstorm.

I årene efter krigen dukkede knælange shorts op med den gulbrune camouflage kaldet »chocolate chip« i overskudslagrene og i forskellige butikker med streetwear til skatere og hiphoppere.

Camouflage fulgte med i bagagen, da Magnus Carstensen som voksen gik ind i tøjbranchen. Han var med til at grundlægge Wood Wood, og her var den japanske designer Nigos eksklusive brand A Bathing Ape med nyfortolkninger af camouflage en stor inspiration.

Da Magnus Carstensen sidste år begyndte at opbygge sit nye brand, Magnafied, vidste han ret hurtigt, at han igen ville bruge camouflagemønstre. Han vidste også, at fakta skulle være i orden.

»Uden at kunne sætte ord på, vidste jeg i forvejen, hvad der var rigtig camouflage, og hvad der bare var mode. Men jeg anede ikke, hvor stort et område, camouflage egentlig er. Det gik først op for mig, da jeg begyndte at sætte mig ind i det – og jeg lærer stadig nyt hver dag,« forklarer han.

På hans kontor står stofruller med forskellige camouflagemønstre. Stoffet finder vej til både luksuriøse modetræsko og jakker, som han lancerer senere i år.

Magnus Carstensen medgiver, at mange af de københavnske kvinder, der kommer til at gå i skoene til sommer, sikkert er revnende ligeglad med camouflagemønstrets historie. Men med modens stigende fokus på historie, holdbarhed og autenticitet er det vigtigt for ham, at der er styr på detaljen.

Armyjakkernes forbindelse til musikkens univers

Med en baggrund på Levi’s er PR-agent og modeblogger Jenni Jet ikke ligeglad med detaljen. Hendes 501’s er en replika af modellen, som den så ud i 1954 – Marilyn Monroes år.

Og hendes M-65 militærjakke i camouflagemønstret Woodland og hendes fishtail parkacoat er begge helt autentiske. De stammer fra den legendariske butik Roger, der lå i Københavns Pisserende-kvarter, da Jenni Jet flyttede fra Randers til København i starten af 1990erne.

»Når man kom fra provinsen og var vant til, at man helst ikke skulle skille sig for meget ud, kunne det ikke blive vildt nok, når man endelig kom til storbyen. Og der var Roger det perfekte sted. Jeg var ung med grunge, og den tid var det nærmeste, jeg kom et ungdomsoprør.«

»Roger var fyldt med armytøj, slidte 501’s, de der kæmpe trøjer syet af gamle tæpper og så slidte læderbukser. Der stod en vild sej punkerdame bag disken og røg smøger og havde sort eyeliner på. Der var så meget karakter i den butik,« husker hun.

Armytøjet er stadig en fast del af Jenni Jets garderobe, ligesom det er hos flere af de musikere, hun har dyrket i årenes løb – Kurt Cobain, Blur, Stone Roses – og hos de kunstnere, hun laver PR for i dag, fra Sort Sol-sanger Steen Jørgensen, der sværger til sin gamle uniformsjakke, til The Raveonettes’ hang til camouflage.

»Det er sådan set meget flot, men der går hurtigt lidt for meget hjemmeværn i den«

Camouflage bliver brugt mange steder i mode og boligdesign. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup.

Camouflage er for længst ude af militærets hænder og er blevet et virkemiddel i moden – og en bærer af både historie og populærkultur. På samme måde som Levi’s kan vække minder om alt fra nybyggere i Amerika over beatforfattere i godstog tværs over USA til Annie Leibovitz’ berømte billede af Bruce Springsteens bagdel på coveret til »Born In the USA«, minder camouflage os i dag også om alt muligt andet end militær.

De militære associationer er da heller ikke noget, Magnus Carstensen går efter. Danmark som krigsførende nation har ikke påvirket hans design, og selv om han kan se en vis charme i det danske såkaldte sløringsmønster M/84, finder det ikke vej til Magnafieds kollektion.

»Det er sådan set meget flot, men der går hurtigt lidt for meget hjemmeværn i den. Det er bare ikke lige så cool som den historie, der følger med de amerikanske mønstre,« forklarer han.

»Historien er vigtig,« medgiver Jenni Jet. »Da Robert De Niro spillede »Taxi Driver« i jeans, M-65 og pilotbriller, blev der skabt et nyt ultimativt look (i 1976, red.) Lige så klassisk som dengang i 50erne, da James Dean kom frem i blå jeans, hvid T-shirt og læderjakke«.

»I gamle dage var armytøj meget billigt, og folk havde ikke noget imod, at det lugtede lidt..«

Men der er tyndet kraftigt ud i både det originale armytøj og i landets overskudslagre. Et af de overlevende er McKorman på Nørrebrogade i København.

Her findes der militærtøj i mange afskygninger, men cirka 90 procent af det kommer fra firmaer, der laver tøj med camouflagemønster – butikken har sågar en afdeling med børnetøj, der matcher camouflageskoletasken og presseningen på Nihola-familiecyklen, så skolebørn har det rette udstyr til at gå i krig med de lange arbejdsdage.

»Markedet har ændret sig. Folk har fået flere penge til forbrug samtidig med, at man ikke får armytøjet for en slik længere. I gamle dage var armytøj meget billigt, og folk havde ikke noget imod, at det lugtede lidt, og at man måske lige skulle vaske det, før man tog det i brug. I dag er ungdommen blevet pænere. Når jeg tog på Roskilde Festival i sin tid, ville vi gerne se skæve og tossede ud. I dag står de på festivalen og shopper mærkevarer som Mads Nørgaard, Wood Wood og Vans til outletpriser,« forklarer indehaver Jesper Rabe Tønnesen.

Hos McKormans på Nørrebro er det egent-lige overskydende tøj fra militæret reduceret til et stativ med et par britiske kampjakker, lidt skjorter og trøjer – og så en stribe tyske termoheldragter, der ifølge Jesper Rabe Tønnesen storsælger i denne sæson.

Et mønster med en lang historie

Militærjakken M-65 blev udødeliggjort i 1970erne af bl.a. Robert de Niro i filmen »Taxi Driver« og Al Pacino i »Serpico«.En stil, som stadigvæk lever i 2016, hvor David Beckham og sønnen Brooklyn Beckham viste sig frem i hver sit moderigtige camouflage-outfit. Foto: Scanpix og XPOSUREPHOTOS.COM Fold sammen
Læs mere

Urmennesket har sikkert studset over, hvordan en fladfisk kunne falde i med den lyse sandbund. Den vakse bemærkede måske ligefrem, at mange fisk er mørke ovenpå og lyse nedenunder, så de er svære at se både oppe- og nedefra. Og så var der sikkert dem, der ikke nåede at opfatte ret meget, før tigeren sprang frem af sivene, eller leoparden pludselig dukkede op af savannens afsvedne græs.

Men hvornår begyndte mennesket at lære af naturen? Pirater og krigsførende romere begyndte allerede i starten af vores tidsregning at male deres skibe blågrå for at være sværere at se på havet. Peruanske potteskår fra omkring år 500 viser jægere med mystiske hovedskjold, der kan være de første spor af det camouflerede menneske.

Men ellers skal vi op til 1800-tallet, før britiske, indiske og amerikanske soldater begyndte at iføre sig grønt og khakifarvet tøj under bl.a. Napoleonskrigene, Boerkrigen og Den Amerikanske Borgerkrig. Det er dog først under Første Verdenskrig, at der for alvor kom gang i den camouflage, vi kender i dag.

Den franske hær ansatte kunstnere til at maskere udsigtsposter og våben – ordet »camouflage« stammer formentlig fra det parisiske slang, camoufler, der betyder »at forklæde«. Da Picasso så en camoufleret lastbil passere i Paris i 1915, skulle han ifølge Gertrude Stein have udbrudt »Det er os, der har lavet det – det er kubisme!«

Under Anden Verdenskrig blev arbejdet med at gøre sig usynlig udvidet til at omfatte både militærfolk, abstrakte billedkunstnere og zoologer. Zoologen Hugh Cott og den surrealistiske maler Roland Penroses lagde navn til den såkaldte PenCott udviklet til den engelske hær. Og efter Anden Verdenskrig bredte camouflage sig langt ud over militærets rækker.

Allerede i 1943 forklarede amerikansk Vogue for sine læsere, hvad camouflage var. I 1971 viste modemagasinet »societygirls«, som gik i camouflagetøj, der blev beskrevet som funktionelt, praktisk og smart – ligesom denim.

Og ligesom den berømte jeansmodel Levi’s 501 er militærjakken M-65 blevet en klassiker. Den blev indført af den amerikanske hær i 1965 og var den model, som de amerikanske soldater havde på i Vietnamkrigen eventuelt med en parkacoat over, når det var koldt.

Få år senere blev det et statement mode- og især holdningsmæssigt at tage en M-65 på og eventuelt brodere den med fredssymboler, når man demonstrerede mod selvsamme krig hjemme i USA. Jakken er udødeliggjort af bl.a. Robert de Niro, Al Pacino og Woody Allen, der bar den i henholdsvis »Taxi Driver«, »Serpico« og »Annie Hall«.

Uden for filmens verden har både mænd og kvinder været med til at sikre den klassikerstatus fra John Lennon og Jane Fonda i 1970erne til Alexa Chung og David Beckham nu om dage. Den militærgrønne variant er den mest almindelige – farven kaldes O.D., som står for olive drab – men den fås også i det klassiske Woodland-camouflage.

En original M-65 militærjakke båret af en amerikaner under Vietnam-krigen – eller endnu ældre uniformsdele fra Koreakrigen eller Anden Verdenskrig – kan koste mange tusinde kroner på eBay eller i Tokyo, hvor nogle af de vildeste vintagebutikker med den slags ligger.

Året inden sin død i 1987 skabte Andy Warhol sine camouflageserier, hvor han dels gav nye farver til camouflagemønstre, dels kombinerede polaroidfotos af sig selv med camouflage – et vigtigt skridt på vej mod mainstreamkulturen.

Kort efter begyndte hiphoppere at gå i aflagt militærtøj, fordi det var billigt, cool og måske passede til den krig, de selv udkæmpede i de amerikanske storbyer. Senere begyndte de mest succesfulde rappere som Pharrell Williams, Jay-C og Kanye West at lave deres egne tøjmærker, hvor stilen fulgte med, ligesom det jævnligt dukker op hos modedesignere uden for hiphop.

3 klassiske mønstre:

1. Woodland

Det måske bedst kendte camouflagemønster udviklet af det amerikanske militær i 1981. Farverne er sand, brun, grøn og sort. Woodland blev i løbet af 00erne erstattet af MARPAT.

2. Chocolate chip

Også kaldet Cookie Dough Camouflage eller Six-Color Desert Pattern. Ørkencamouflage udviklet i 1962 og brugt intensivt i Golfkrigen. Ved USA’s invasion af Irak i 2003 var mønstret skiftet ud med MARPAT.

3. MARPAT

Står for Marine Pattern. Et af de første digitale camouflagemønstre fra 2003. Det pixelerede computerskabte mønster yder ikke nødvendigvis bedre camouflage, men er nemmere at designe og trykke.