Bryggerens moderne bydel

I sidste måned åbnede Carlsberg Byen for boligsalg, blandt andet i Bohrs Tårn, der med sine 100 meter kommer til at huse Københavns højest beliggende penthouselejligheder. Berlingske tager pulsen på den nye bydel.

Få meter fra de carlbergske elefanter, der naturligvis også fremover vil våge over bydelen, skyder Bohrs Tårn op. Det er et af i alt ni skyskrabere, som kommer til at huse luksuslejligheder. Fold sammen
Læs mere

I historien om danske erhvervsdynastier har bryggerfamilien Jacobsen med sin verdenskendte øl og sit kunstengagement en helt særlig plads.

En vis familien Møller har godt nok også sat sit tydelige præg på København, men en hel bydel opkaldt efter sit virke, nej, det er ikke lykkedes for Mærsk-dynastiet. På området for Carlsbergs forhenværende produktionscentrum er det derimod ved at blive en realitet for den gamle bryggerfamilie.

For næsten 170 år efter første spadestik til det, der blev bryggeriet Carlsberg, bygges der igen på højtryk på J.C. Jacobsens gamle grund ved Valby Bakke.

Bygninger med lejligheder i nærmest udanske etagehøjder skyder i vejret, en S-togstation skal opføres, og cirka 10.000 mennesker vil efter planen fra 2024 bebo de 33 hektar, som Carlsberg Byen fylder. Alligevel vil ånden fra den gamle brygger, som for eftertiden måske først og fremmest er kendt for sit virke som mæcen, blive bibeholdt.

Det fastslår Jens Nyhus, der er direktør for udviklingsselskabet bag Carlsberg Byen.

»Det er sjældent, hvis overhovedet set før, at man i et industriområde har så bevaringsværdige, flotte bygninger, som vi har. Bryggerne var jo den tids Mærsk’er. Det var dem, der donerede penge til københavnsområdet og kulturelle projekter, og deres indflydelse prøver vi at bevare. Vi forsøger at få moderniteten bygget sammen med den industrielle tradition,« siger han og uddyber:

»Vi har en stor udfordring i hele tiden at tage hensyn til, at nabobydelene er meget tæt på, og sikre, at nybyggeriet ikke konceptuelt stikker af fra de gamle bygninger.«

For selv om det gamle Carlsberg på den ene side er et industriområde på linje med så mange andre, der i de sidste årtier har gennemgået forvandlingen til eftertragtede boliger, byder de fredede og bevaringsværdige bygninger også på meget mere end blot tomme kornlagre og udtjente kølerum.

»Lad kunsten forædle vores by, så den kan forædle vores liv,« lyder et berømt citat fra J.C. Jacobsens søn, brygger Carl Jacobsen, og kunsten har da også forædlet industrigrunden på Vesterbro. Det skal de nye bygninger afspejle.

»Mange af bygningerne herude blev i hvert fald på idéplan tegnet af Carl Jacobsen. Mange af de dørhåndtag, beslag, skulpturelle udsmykninger og facader, vi ser i byen, var hans egne ideer, og den tankegang vil vi gerne bygge videre på, hvor det er muligt, siger Jens Nyhus og fortsætter:

»Vi er jo heldigvis udstyret med rigtig meget kunst rundt omkring i de gamle bygninger, og det vil vi selvfølgelig genbruge. Også selv om de bygninger, som kunsten er udsmykket på, skal rives ned. Det samme gør vi med murstenene, så vi sikrer, at vi bevarer en række materialer.«

15 procent af den fremtidige bygningsmasse i Carlsberg Byen kommer til at bestå af enten fredede eller bevaringsværdige bygninger fra den gamle bryggerigrund. Samtidig skal de mange nye bygninger, der skal opføres over det kommende tiår, udtryksmæssigt referere til deres historiske naboer, fortæller Bettina Bindslev, der er arkitekt og projektkoordinator hos Carlsberg Byen.

»I forskerboligerne, der skal bygges i området, skal murstenene blandt andet vendes på samme måde, som det er tilfældet for de såkaldt »hængende haver« fra 1967 – en tilbygning til et nu nedrevet tapperi fra 1954. Og ved hovedindgangen til det kommende Bohrs Tårn genbruger man en idé med at lade glaserede klinker beklæde soklen og de nederste etager af facaden, som man finder på flere af de ældre bygninger,« siger Bettina Bindslev.

På kunstfronten har Carlsberg Byen dog høstet kritik for ikke at ville forlænge en lejeaftale med Dansehallerne og Dansk Danseteater, der har haft til huse i bygninger i Carlsberg Byen siden 2009.

Storcenterfri zone

Flere børnehaver og en international folkeskole skal desuden sikre, at kvarteret ikke er dødt mellem klokken otte og 16, fortæller Jens Nyhus.

»Visionen for den fremtidige Carlsberg Byen har hele tiden været at skabe en levende og varieret bydel, hvor folk bor, lever og arbejder. Vores plan har derfor helt fra begyndelsen været at bygge boliger til de små og store familier, eksklusive lejligheder og også almennyttige lejligheder, fordi vi ønsker at tiltrække mange forskellige mennesker,« siger han.

De mange ejerboliger skal derfor suppleres med omkring 300 almennyttige boliger, svarende til ti procent af det samlede antal boliger. Carlsberg Byen sætter dog på det punkt barren lavere end Københavns Kommune, der har en generel målsætning om tyve procent almene boliger i 2025.
»Da rammelokalplanen blev godkendt tilbage i 2009, blev der lavet en aftale med Københavns Kommune om ti procent almene boliger i bydelen, og derfor er det den procentdel, vi har med i vores planer,« siger Jens Nyhus.

For at få mennesker ud på bydelens mange gader og pladser, der har navne som Flaskehalsen og Humletorvet, har selskabet desuden bevidst udeladt muligheden for et storcenter i sin masterplan.

»Vi vil langt hellere gå tilbage til en gammeldags tankegang om, at man går i byen og handler og derved samtidig oplever byen, dens arkitektur og ser mennesker med mange forskellige gøremål. Vi opfører derfor en mere klassisk type huse med åbne facader i stueetagerne, erhvervsområder ovenover og boliger på de øverste etager. Målet er at skabe en meget blandet og fortættet by, inspireret af middelalderbyen i Indre København med sin tætte bebyggelse og smalle stræder,« siger Jens Nyhus.

Den ambition kan ifølge Holger Bisgaard, der er byforsker og tidligere byplanlægger i København, være bydelens styrke.

»Det tætte byggeri og de mange funktioner gør, at man kan tro på, at det bliver til en mere traditionel by end mange andre byområder, der starter fra bunden af. Nu er de så også beriget med smuk arkitektur i forvejen. Det sammenstød, der vil være (mellem gammel og ny arkitektur, red.), vil være med til at give den oplevelse, som nye byområder mange gange savner,« siger han.

Regnskyl ændrede planerne

Middelalderby eller ej. Det 21. århundrede stiller flere krav til, hvad et københavnerkvarter skal kunne, og begrebet »bæredygtighed« er blevet et nøgleord i masterplanen. Bydelen genbruger derfor byggematerialer og får et fjernkøleanlæg og beplantede tage, der skal reducere bydelens udslip af kuldioxid med 23 procent. Samtidig arbejder man på med at forebygge fremtidens skybrud.

»Men vi må være helt ærlige og sige, at vi ikke havde regnet med at skulle arbejde så meget med skybrudsforebyggelse, da vi begyndte på det her projekt. Der havde vi slet ikke tænkt på det. Hele den del af bæredygtighedsarbejdet var der ikke taget højde for før det store skybrud i juli 2011. Men vi har lært lektien,« siger Jens Nyhus.

Meget synes allerede planlagt, men alligevel kan ingen endnu sige, hvordan det kommende københavnerkvarter vil se ud ved færdiggørelsen i 2024.

This template (BMExternalArticleBundle:Content\ExternalArticle:Embedded/small.html.twig) should be overridden!

Mange arkitekter skal i de kommende år sætte deres præg på bydelen, og pludselige skift i konjunkturerne og boligmarkedets trends kan også få planerne til at ændres. Sikkert er det dog, at bydelen ifølge udviklingsselskabet ikke skal virke som en enklave mellem Enghave, Frederiksberg og Valby, og derfor skal de enkelte »naboer« også smitte af på arkitekturen i Carlsberg Byen.

»Op mod Frederiksberg vil bygningerne være forholdsvis mindre og dermed modsvare den mindre karre- og villastruktur, der er kendetegnende deroppe. Vi trapper også ned i højden på vores bygninger, jo tættere, de vil ligge på Rahbeks Allé, hvor vores bygningers højde vil modsvare dem på den anden side af gaden. Nede mod Vigerslev derimod, hvor der ligger nogle langt større karreer, arbejder vi med bygninger af en helt anden størrelse end nordpå. I det område vil bygningsmaterialerne også have en anden karakter end nordpå, hvorimod vi i højere grad vil bruge murværk langs grænsen til Frederiksberg,« siger projektkoordinator Bettina Bindslev.

Med højden følger priserne

Og nabokvartererne vil ganske givet også smitte af på det, som de fleste kommende borgere med sikkerhed har allermest med i overvejelserne, inden de flytter ud i Carlsberg Byen: Prisen.

»Geografien vil uden tvivl smitte af på priserne, det kan vi ikke undgå. Hvor markant det bliver, ved jeg ikke. Men priserne vil per automatik være afhængige af de bydele, boligerne ligger tæt på, fordi man vil sammenligne med de nærliggende områder. I hvert fald, når vi taler om den lave bebyggelse,« siger Jens Nyhus.

Enkelte af priserne ligger allerede nu fast. I sidste måned blev lejlighederne i Bohrs Tårn, som er et af i alt ni tårne på 100 meter, sat til salg. Med højden følger også priserne, som ligger på mellem fem og 16 millioner kroner for lejligheder i størrelsesordenen 139-191 kvadratmeter. Men trods den herlighedsværdi, udsigten giver, kan netop højhusbyggeri være en udfordring, mener byforskeren.

»Højhuse kan være med til at give et område karakter, men det kan også være med til at gøre et område forblæst. De er vanskelige at få til at passe ind i en by, så derfor skal man benytte dem følsomt. Dertil kommer, at højhuse ofte har svært ved økonomisk at forrente sig, for skal de være flotte, er de smalle, og så er de effektive kvadratmeter ikke så mange,« siger byforsker Holger Bisgaard. Han understreger i den forbindelse, at det endelige forslag til højhusbyggerierne endnu lader vente på sig, da de ikke alle er tegnet endnu.

Jo, brygger Jacobsens navn rager stadig i vejret i dansk erhvervshistorie. Nu vil hans gamle fabrik i bogstaveligste forstand gøre det samme i København.