Bodybuildere på cykel

Han Kjøbenhavn viste en enkel og simpel kollektion i tosset opsætning. Begge dele var vellykket.

Copenhagen Fashion Week Han Kjøbenhavn - modeshow på Nationalmuseet. Onsdag 29. januar 2014 Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Han Kjøbenhavns show er noget af det mest skøre, jeg har oplevet længe. Og hvor et skørt show tit overskygger tøjet - eller skjuler dets mangler - fungerede Han Kjøbenhavns godt.

Det danske herretøjsmærke viste sin kollektion på Nationalmuseet, hvor en mørklagt Egmontsal dannede ramme om showet. En grå og sort baggrund, sort gulv, små hvide skilderhuse med sortklædte vagter med gasmasker, dyster musik og så hvide cykler med lad. Her kørte overdrevent muskelpumpede med enorme blodårer modellerne rundt, mens de stod helt stille og holdt ved et sort flag. Alle iført sorte gasmasker. Det var lige så sært, som det lyder, og lige så syret og lige så tankevækkende.

Det var menneske og maskine og hvad er der kød og blod og forklædning og krop. Det var uhyggeligt i al sin umenneskelighed og fascinerende af samme grund. Hvad gør det ved os, at vi gemmer os? Eller viser os frem? Hvornår bliver vi individer og hvornår er vi bare kroppe uden sjæl?

Konkurrence: Vind adgang til Copenhagen Fashion Week 2014

Læg dertil at Han Kjøbenhavn har fundet sit eget hjørne af dansk herremode, hvor de laver velsiddende, pæne, klassiske styles med et twist. En jakke med et diskret ternet mønster, en dunjakke, lange sorte shorts, pilotjakker, jersey med prints, gode hatte og (selvom man ikke så dem på showet) meget pæne solbriller. Farveskalaen var blå, sort, hvid og grå, silhuetten slank og klassisk. Det er enkelt uden at være kedeligt. Nej, det ændrer ikke verden, men det gør den pænere.

Man tror på, at Han Kjøbenhavns tøj både kan bruges til at gemme sig lidt bag på dage, hvor man har brug for at blive stivet af og til bare at være i, nå man er i det humør.