Alternativerne vinder frem

Omkring 1,2 mio. danskere har prøvet alternativ behandling det seneste år, og stadig flere søger den vej. Trods manglende videnskabelig effekt, gør vi det gerne for et sundere liv.

Hvad enten den er det ene eller anden udgave, så er alternative behandlingsformer populære blandt danskerne, hvor især massage, akupunktur og zoneterapi er populært. Fold sammen
Læs mere
Foto: Foto: Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Nålene står som et geled af små soldater på kroppen, når den oldgamle kinesiske behandlingsform akupunktur bliver udøvet. For at lindre og for at kurere de smerter, som opstår ved en lang række lidelser.

Når der derimod er tale om zoneterapi, er det en samling af zoner i fødderne, der trykkes på. Endelig er der de mere eksotiske former for alternativ behandling, som blandt andre tæller healing, hvor behandleren ved hjælp af udefrakommende energi, angiveligt kan hjælpe med at lindre og kurere lidelser, der spænder fra rygproblemer til depression.

Hvad enten den er det ene eller anden udgave, så er alternative behandlingsformer populære blandt danskerne, hvor især massage, akupunktur og zoneterapi er populært. Længere nede på listen kommer behandlingsformer som kraniosakral terapi, healing og clairvoyance og ernæringsterapi. 

Og vi søger i stigende grad mod de mere ikke-lægelige behandlingsformer i forsøget på at kurere, lindre eller forebygge sygdom. Det viser en ny TNS-Gallup-måling foretaget for Berlingske.

Her angiver 34 pct. af de adspurgte, at de har anvendt en eller flere former for alternativ behandling inden for de seneste 12 måneder. Samtidig er 18 pct. mere positive over for behandlingsformerne end tidligere. Det samme viser tal fra Statens Institut for Folkesundheds (SIF) rapport »Sundhed og sygelighed i Danmark 2012«.

Her svarer halvdelen af alle danskere - helt præcist 52,8 procent - at de på et eller andet tidspunkt har brugt en eller flere former for alternativ behandling. Fra 2005 til 2010 er andelen af danskere, der har benyttet sig af alternativ behandling inden for det seneste år, steget fra 22 til 26,3 procent, hvilket svarer til ca. 1,2 mio. danskere.

At flere opsøger alternativ behandling går fint i tråd med udviklingen i danskernes forhold til sundhed, mener ph.d.-studerende ved Statens Institut for Sundhed, Anne Illemann Christensen.

»Det er et udtryk for en generel tendens i samfundet, hvor folk går mere op i deres sundhed end tidligere. Der er eksempelvis også sket en stigning i andelen af danskere, der mener, at deres egen indsats er særdeles vigtig for at bevare et godt helbred. Samtidig opsøger et stigende antal danskere forebyggende helbredstjek eller -samtale,« siger Anne Illemann Christensen om tallene fra rapporten, som hun er medforfatter til.

Vi slår vejen omkring de alternative behandlere både for at komme dårligdomme i forkøbet, og for at lindre symptomer ved kroniske sygdomme som diverse former for allergi og alvorligere sygdomme som kræft og gigt. De mange danskere, der søger alternativ behandling, bruger det i stigende grad som et supplement til den behandling, de får i det etablerede sundhedsvæsen.

Det fortæller Hans Stødkilde-Jørgensen, som er formand for Videns- og forskningscenter for Alternativ behandling, som er en institution under Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, der formidler viden og forskning om alternativ behandling.

»Vi lever i en tid, hvor både syge og raske er mere opmærksomme på deres helbred. For de sunde og raske kommer det til udtryk ved i højere grad at lave forebyggende aktiviteter. Men også mennesker med en sygdom søger i højere grad efter informationer om andre behandlinger sideløbende med den behandling, de modtager i det etablerede sundhedssystem,« siger Hans Stødkilde-Jørgensen, som især fremhæver, at det er blevet meget lettere at finde information om diverse behandlingsformer gennem de seneste år.

Det er svært at definere helt præcist, hvor grænsen mellem alternativ og konventionel behandling går. Efterhånden har både praktiserende læger og hospitaler nemlig taget de alternative behandlingsformer til sig, oplyser De Praktiserende Lægers Organisation. Nogle læger er for eksempel begyndt at bruge akupunktur. 

Sådan har det langtfra altid været. Tilbage i 1794 blev »kvaksalverloven« vedtaget i Danmark. Her blev det ved lov forbudt at behandle en sygdom uden besiddelse af en lægelig uddannelse. Først over 100 år senere i 1935 blev det lovligt for ikke-lægeligt uddannede at tage syge i behandling, som det stadig er tilfældet.

Der har gennem årene været en vedvarende debat om effekten af alternativ behandling, da man ofte ikke - rent videnskabeligt - ved, om det virker. Det har især været behandlingsformer som clairvoyance og healing, der har været i søgelyset, men effekterne af akupunktur og zoneterapi har også været diskuteret. 

Mange af de alternative behandlingsformer har »ikke blændende dokumentation« for, at de med sikkerhed har en positiv effekt, som Helle Johannesen, professor ved Institut for Sundhedstjenesteforskning ved Syddansk Universitet, udtrykker det. Hun har forsket i alternativ behandling i over 20 år og har i år udgivet bogen »Alternativ behandling - praksis og fakta«.

Ifølge hende er en af grundene til, at danskerne benytter sig af alternativ behandling - videnskabelig dokumenteret effekt eller ej - at mange trods det oplever en effekt.

»Der er rigtig mange, der erfarer, at alternativ behandling virker. Det kan være medvirkende til, at man fungerer bedre i dagligdagen. Man får ofte mindre ondt og forhøjet livskvalitet. Det viser mange studier, men der er ikke ret mange studier, som viser, at det kan helbrede en fysisk sygdom,« siger Helle Johannessen, som forklarer, at mange alternative behandlingsformer »subjektivt« får en del mennesker til at få det bedre.

»Mange af de problemer, som man går til alternative behandlere med, er smerter. Dem kan man ikke påvise objektivt, men man må bede patienterne give udtryk for, hvordan de subjektivt oplever smerten. Det kan man for eksempel ved at bede dem krydse af på en skala fra 1 til 10, hvor slemt det er« siger Helle Johannesen og fortsætter:

»Så vi bevæger os på et behandlingsområde, der i høj grad handler om, hvordan man oplever sin egen krop og sine egne problemer,« siger hun.

Helle Johannessen vurderer, at danskerne er blevet mere realistiske, når det kommer til, hvad man kan få ud af alternative behandlingsformer. Hvor vi før i tiden var mere tilbøjelige til at tro på mirakelbehandlinger, er vi blevet mere bevidste om, at det ikke handler om helbredelse, men om »at få det lidt bedre«, mener hun.

Det offentlige finansierer kun alternativ behandling, når det udøves inden for systemet af blandt andre praktiserende læger og på sygehuse. Bekendtskabet med det alternative er derfor ofte noget, man selv punger ud for. Det understreger, at alternativ behandling virkelig bliver prioriteret, fortæller Inge Kryger Pedersen.

Hun er lektor og ph.d. ved Sociologisk Institut ved Københavns Universitet, hvor hun blandt andre har forsket i krop og sundhed og herunder alternativ behandling. Hun mener lige som Helle Johannessen, at det i stor grad er en »det kan vel ikke skade-mentalitet«, der har stor betydning for sundhedsfokuserede danskere, men også indflydelsen fra vores netværk.

»Spørger man folk selv, har de som regel via deres netværk fået anbefalet en bestemt behandlingsform, som andre har haft gode erfaringer med. De her gode råd tilegner man sig ofte, hvis man står med et problem, som man ikke synes, lægen eller andre i det offentlige system kan - eller har tid til - at løse,« siger Inge Kryger Pedersen, der understreger, at det ikke handler om, at danskerne vender ryggen til det konventionelle behandlingssystem. For undersøgelser viser, at en større andel af dem, der anvender alternative behandlingsformer, faktisk går mere til lægen end dem, der ikke gør.

En anden grund til udviklingen er, at kroniske lidelser som kræft, diabetes og hjertekar-sygdomme fylder mere i danskernes sygdomsbillede end nogensinde før.

»Og det er netop her, hospitals- og sundhedsvæsenet kommer til kort. Og så søger folk mere eller mindre på egen hånd andre veje,« siger Inge Kryger Pedersen.

Hun troede, at den økonomiske krise ville sætte en dæmper for forbruget af alternativ behandling. Da det ikke er sket, peger den fremtidige udvikling kun i én retning, mener Inge Kryger Pedersen: Opad.

»Der er ingen grund til at tro, at populariteten vil falde.«

Læs også:
Vi elsker at tale om os selv
Vi vil have alt - hele tiden
Med æbleeddike skal ondt fordrives