12 udvalgte modebloggere

Mikkel Radicke og Gala Gonzales - læs om deres modeblogs nedenfor. Fold sammen
Læs mere
Foto: Pressefotos
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

1. Mikkel Radicke boohyouwhore.com

Med et motto, der siger »Fuck Sex just want clothes« lægger den 19-årige gymnasieelev Mikkel Radicke på sin blog op til, at mode er verdens navle. Og det synes det så også at være. Han har arbejdet seriøst med sin blog i over et år og mærker nu klart, at modebranchen begynder at tage ham alvorligt.

Læs mere mere om modeblogs:
Modebloggere er rykket på første række
De modebloggere læser vi

Tidligere har han selv måttet være meget opsøgende i forhold til at få pressemateriale og blive inviteret til modeshows, men ikke op til denne modeuge. Her har det været rimeligt nemt for ham at få adgang til de 11 shows, han gerne vil se:

»Der findes mange useriøse blogs, og jeg arbejder meget med at gøre min bedre hele tiden. For mig er det vigtigt, at jeg er personlig, men også så objektiv, at jeg opdaterer min blog hele tiden og sætter mig ind i de forskellige designeres tidligere kollektioner. Derudover tror jeg, det er vigtigt, at man har et omdrejningspunkt. For mig er det at vise styles, der er trendy og til at købe for penge - men som også har dyre ting med. Jeg  blogger, fordi jeg elsker mode, og fordi jeg synes, det er fantastisk, at jeg her har et medie, som jeg helt selv kan påvirke. Samtidig bruger jeg det som et værktøj til at få viden og erfaring inden for en branche, som jeg formentlig gerne vil skabe mig en karriere inden for i fremtiden.«

2. Gala Gonzales am-lul.blogspot.com

Den spanskfødte, men i London bosatteblogger, Gala Gonzales, betragtes også som medlem af de internationale VIP-bloggere. Hun har optrådt i flere internationale udgaver af Vogue og er på den amerikanske udgave af Teen Vogues liste over de mest indflydelsesrige. Hun er inviteret til den kommende modeuge i København, men kunne ikke komme. Hun har blogget siden 2005 og mener selv og siger om sin egen - og bloggernes succes:

»Vi er bare almindelige mennesker, vi er ikke 1,80 cm høje og bruger størrelse 0 i tøj, der ser fantastiske ud i alt tøj. Det gør, at vores mening er tættere på virkeligheden end den, som mange magasiner formidler. Modefirmaerne bruger nu i stigende grad bloggerne til at annoncere og reklamere for deres brands, og det gør, at de seriøse bloggere er blevet lidt mere »professionelle«. I den udvikling er det vigtigt, at man er forsigtig, for ellers kan man hurtigt miste sin ægthed. Folk ønsker at tro på éns demokratiske mening, og det er vigtigt for mig at opfylde det. Selv om jeg i dag bliver inviteret til de fleste modeuger verden over, kan det stadig godt chokere mig, at jeg bliver inviteret til at sidde på første række til modeshows i Paris, New York, Milano - og København. Det er som en drøm, der går i opfyldelse. Jeg synes dog, at det er helt naturligt, at bloggerne får gode pladser til shows’ene, fordi vi på en måde repræsenterer resten af forbrugerne – og som de har en kærlighed til mode.«

3. hunter.blogspot.com

Yvan Rodic står bag denne britiske blog, der også betragtes som en af de helt store. Han er »blog-fotograf« og skyder street fashion verden over. Han er mere interesseret i en personlig stil, end det der er in. »It’s eye candy for the style hungry,« siger han selv om sit arbejde. Har netop udgivet en bog med sine billeder af gadens fashionistas over hele verden og er fast gæst på Copenhagen Fashion Week.

4. hanneli.com

Den 28-årige norske eks-model og blogger, Hanneli Mustaparta, kaldes den nye »The Sartorialist«, fordi hun som han rejser verden rundt med sit kamera og indfanger street fashion. Hun kommer til Copenhagen Fashion Week, da hun også anses for en af de vægtige, internationale bloggere.

5. ashadeviewonfashion.com

Er skabt af den spektakulære amerikanske journalist og fashionista Diane Pernet. Hendes karakteristika er et højt Amy Winehouse-agtigt hår, sort tøj og et slør. Hun er en af de bloggere, der ikke gemmer sig bag nogen form for anonymitet - heller ikke når hun sidder på første række til modeshows verden over. Hun har de seneste 20 år boet i Paris, og det er herfra, hun på sin blog skriver om nye talenter inden for mode og design.

6. thestylerookie.com

Den 13-årige amerikaner Tavi Gevinsons blog. Hun blev sidste år verdenskendt for den - og sin unge alder velsagtens - og optrådte på adskillige magasinforsider verden over. Hun er den yngste modeblogger, der er blevet inviteret til alskens modeshows på første række, og selv om hun er blevet hypet, er hun også blevet kritiseret. Bl.a. da hun blev sat til at gæsteomtale modeshows for magasinet Harpers Bazar. Flere kritiske røster fra den etablerede modeelite lød, at hun var for ung og uvidende til at kloge sig på mode - og det blev insinueret, at hun havde folk til at skrive sine indlæg. Hun er dog stadig i fuld gang ved tasterne og har også lanceret egen t-shirt linje.

7. bryanboy.com

En af nettes nye »celebs«. Bryanboy er en 22-årig Manila-født blogger bosat i New York, der er total modefreak, og gerne selviscenesætter sig selv på sin dagbogs-agtige blog. På et par år har han skabt sig et navn og kan på sin blog bl.a. fremvise sig selv i sit stiveste puds til Chanels haute couture show i Paris. Han er også en af de bloggere, der i dag får plads på første række til modeshows - alt betalt og med hæng-ud-venner som Marc Jacobs, der i øvrigt har opkaldt en taske efter ham.

8. tmagazine.blogs.nytimes.com

Det er kun få blogs, der kan overtale Donatella Versace til at være gæsteredaktør for en dag - eller få Guccis designer Frida Giannini til at vise sine feriebilleder. New York Times T Magazines blog The Moment er en af dem. Bloggen har stor gennemslagskraft, fordi den er en del af New York Times, og har adgang til en masse eksklusivt stof, som mange andre bloggere ikke har. Den dækker mode, skønhed, design og rejser – og er stedet, hvor Madonnas Givenchy tour kostumer vises for første gang.

9. thesartorialist.com

En af de rigtig store og respekterede internationale bloggere, der, siden han startede sin blog i 2005, er blevet et fænomen. Manden bag hedder Scott Schuman og hans opskrift er meget enkel: han rejser verden rundt med sit kamera og tager billeder af velklædte, almindelige mennesker. Som med flere af de store bloggere er han blevet en stjerne i sig selv, der da også leverer til de store modemagasiner, medier samt skyder reklamekampagner for bl.a. DKNY Jeans.

10. stylebubble.typepad.com

En af nettets største mode-bloggere, Susanna Lau – aka Susie Bubble – udgav sin online dagbog første gang i 2006, der er meget personlig i sin tone og stil. Bloggen er en af de mest læste med over 20.000 læsere om dagen. Hun er skribent for magasinet Dazed & Confused online magasin. I et mail-interview med MagasinLørdag siger hun, at hun ikke mener, at bloggerne har – eller har haft – nævneværdig indflydelse på modebranchen.

Læs mere mere om modeblogs:
Modebloggere er rykket på første række
De modebloggere læser vi

11. anywho.kon

En af de mest kosoliderede modeblogs herhjemme, der skrives af tre kvinder i starten af 20erne, Ingrid Munch, Elise Born og Stephanie Gundelach, der er henholdsvis model og stylister. De lever primært af at skrive bloggen i dag, der ifølge dem selv har 70.000 unikke læsere om måneden.

12. fierceogfattig.blogspot.com

Bag den danske blog »Fierce og Fattig på SU« står den 23-årige studerende Kia Ellegaard Møller fra Amager, der betegner sig selv som en almindelig pige med kærlighed for mode og stil i den billigere ende. Hun er en af de få, der på sin blog skriver, hvis et af de produkter, hun omtaler, er en gave.