Vikingeskibsmuseet deler vandene: Allerhelvedes grim eller et arkitektonisk højdepunkt?

Vikingeskibsmuseet ligger smukt ved Roskilde Fjord som nabo til en lystbådehavn og et rekreativt område. Men er bygningen overhovedet egnet til at huse det berømte fund af Skuldelevskibene fra Vikingetiden?

Vikingeskibsmuseet
Vikingeskibsmuseet er placeret ved Roskilde Fjord tæt ved det element, hvor skibene har sejlet og for mere end 1.000 år siden blev sænket som et led i forsvaret af området. Skibene blev fundet og udgravet i slutningen af 1950erne og begyndelsen af 60erne og efter rekonstruktion placeret i Vikingeskibshallen. Siden er museumsområdet udbygget til et attraktivt udflugtsmål. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup

Inderst i Roskilde Fjord ligger Vikingeskibsmuseet.

Om det er der lidt tilbagevendende debat. Det er ellers sådan et dejligt fredeligt sted med en fortælling om en vigtig del af vores historie og med arbejdende værksteder.

Nabo til RoS Gallery, hvor der også ligger nogle kunstnerværksteder. Og til et vandrehjem. Og en marina af den slags, der heldigvis stadig er en del af landet rundt. Hyggelige, lidt afsidesliggende steder, hvor mennesker holder af at mødes ved deres både eller blot gå en tur på kajen og måske få en lille forfriskning.

Alt sammen noget, det er nemmere at gøre i de lunere måneder. Men man kan da gå en frisk vintertur langs vandet og kigge på miljøet og på museet, der blev opført efter fundet i slutningen af 1950erne af nogle skibe fra den sene vikingetid. Skibene blev sænket for små tusind år siden som en del af forsvaret af Roskilde Fjord. Mange elementer i Roskildes vikingetemapark peger på historien. Café Knarr reklamerer med sine flæskestegssandwich, som vikingerne »ville have elsket«, og der ligger en italiensk restaurant, og også det giver mening, for vikingerne tog jo til Rom og kurede på deres skjolde ned ad byens høje for at undersøge, hvorfor der var så meget ballade nede på de kanter.

Betonbrutalisme

Efter fundet af Skuldelevskibene blev det besluttet at opføre en hal, hvor de kunne udstilles. Den åbnede i 1969, altså for snart 50 år siden, og i 1997 blev udstillingshallen suppleret med de arbejdende værksteder, der i dag er med til at give området liv og tiltrækningskraft.

Fra hallens store vinduer er der et smukt syn ud over Roskilde Fjord, så man kan altså stå og forestille sig, hvordan skibene har ligget derude, og hvordan stedet var et politisk og militært vigtigt område i vikingetiden.

Forskellige udstillinger kan så supplere fantasien med hårde facts, og museet, der endnu ikke er blevet sådan en strømlinet satan som de fleste supermoderne kulturhistoriske museer, har blandt andet en charmerende primitiv visualisering af, hvordan det var, da vi sejlede i dårligt vejr i de store både til for eksempel England.

Opgaven blev overdraget til arkitekten Erik Christian Sørensen, som blandt meget andet også tegnede Hotel Østerport, og hans ambition var at skabe en renfærdig bygning inspireret af tidens brutalistiske arkitekturidealer om ærlige bygninger, hvis nødvendige konstruktioner var blotlagt som et princip for at vise, hvordan en bygning fungerer. Idealet må have været, at det ikke var bygningen, der var hovedpersonen på stedet, men i stedet skibenes elegante skrog, der nu hviler sig, som er bygningen et smykkeskrin. Det drejer sig om museumsgenstandene – og den storslåede natur, der breder sig uden for de store vinduer.

Museets fremtid?

Fem vikingeskibe er der i den store udstillingshal, og der er omtrent lige så mange meninger om, hvad fremtiden skal være for Erik Christian Sørensens museumsbygning.

Nogle mener for eksempel, at den er allerhelvedes grim og derfor burde rives ned, og det skulle hellere være sket i går end i morgen.

Andre anser hallen med skibene for at være et højdepunkt i det 20. århundredes danske arkitektur. Den holdning kan ledsages af et synspunkt om, at så må bygningsværket restaureres for nærmest enhver pris.

Man kan også anlægge det synspunkt, at hvis Vikingeskibsmuseet ikke længere er tidssvarende, og vægge og vinduer ikke kan klare presset fra vejr og vind, må man bygge en ny ramme til formidlingen af fortællingen om Skuldelevskibene. Men hvad så med den gamle bygning? En arkitektven og en dreven iagttager af dansk arkitekturpolitik foreslog engang, at den store hal blev sat under vand som en slags akvarium for søheste, der kunne duve roligt i vandet. Hvis havet ikke var for koldt, kunne man se for sig, hvordan de generation efter generation forlod deres udklækningsanstalt og bevægede sig ud i Roskilde Fjord og Verdenshavet.

På et tidspunkt ville bygningsværket selvfølgelig erodere og blive en ruin. Som det sidste billede på, at også vikingetiden havde sin begrænsede udstrækning, og efter den rejste andre riger og imperier sig. Og forsvandt igen.