Ugens Trendsætter: »Jeg har ikke været heldig. Jeg har været flittig«

Hun er Gwyneth Paltrows foretrukne fotograf og det æstetiske filter, når NOMAs nordiske smag og ånd skal indfanges i en international bestseller. Men ugens trendsætter, Ditte Isager, er først og fremmest den rolige, danske fotograf, der vægter godt lys, atmosfære og en skødesløs æstetik, over stjernestøv og perfekte stillebener.

Ditte Isager, dansk fotograf Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt

I dag er du efterspurgt af nogle af verdens største stjerner inden for mad, mode og livsstil. Men hvordan startede din karriere?

»Jeg er af den gamle skole. I udlandet går man idag på universitetet, hvis man vil være fotograf, og herhjemme kaster man sig bare over Instagram. Jeg gik på teknisk skole og var i mesterlære. Det er den bedste måde at lære at fotografere på. Jeg har brugt timevis i et mørkekammer, men jeg har altså også lært alle processerne fra regnskab til produktion. Jeg var i lære hos Leif Schiller, og han var en helt anderledes læremester, end mange fotografer er det i dag. Jeg oplever, at de små steder nærmest er bange for deres elever. Jeg blev skubbet i gang, og opfordret til at prøve mig selv af. Mit sidste år i lære var nærmest mit »lege-år«, hvor jeg fik lov til alt. Leifs eneste erklærede mål på mine vegne var, at jeg skulle afslutte med, hvad der er den ypperste ære inden for faget, bronzemedaljen, som man skal op og takke dronningen for. Jeg fik både min medalje og det royale håndtryk.«

»Jeg er opvokset med René, og vi har fulgt hinanden gennem alt. Men min vej til at fotografere kogebøger startede, da jeg blev introduceret til Claus Meyer. Han bookede mig til at lave kogebogen »Lyst«, mens jeg stadig var i lære. Og jeg har fulgt hele udviklingen af NOMA, fra de åbnede tilbage i 2003, hvor ingen troede på ideen. René og jeg startede med at lave en lille kogebog på Politikens Forlag. Vi lavede den om søndagen, når restauranten var lukket. René tog selv opvasken. Jeg inviterede en madjournalist fra England ned for at spise med og nåede at fortryde min invitation, for hvad hvis hun ikke kun lide det? Men hun elskede maden og skrev en stor artikel til The Telegraph. Derefter rykkede NOMA bare højere og højere op på listen »50 best restaurants in the world«, der er madskribenternes prioriterede favoritter.  Vi var i gang med at lave den store NOMA bog, da restauranten blev udråbt, som verdens bedste i 2010 - og det gjorde den så igen, da bogen udkom året efter. Timingen var perfekt. Jeg vandt en James Beard Foundation Award, den gastronomiske verdens Oscarpris for bedste fotografi, og pludselig lå kogebogen ikke bare i boghandlere, men også i alle de smarte tøj- og interiørbutikker. Det var helt uhørt på det tidspunkt.«

Har du altid vidst, at du ville arbejde med fotografi?

»Min far havde et mørkekammer i badeværelset, da jeg var barn. Det var en hobby, hvor han tog billeder af familien. Han døde, da jeg var ti, men jeg holdt fast i ham ved at begynde at dyrke fotografi allerede i folkeskolen, hvor jeg havde foto som valgfag. Og så opdagede jeg fotografen Tina Harden, der lavede de smukkeste billeder af ting, der ikke umiddelbart var smukke. Hun skabte billeder, du fik lyst til at ville dvæle ved. Det inspirerede mig meget - at man kunne fortælle en hel historie med et enkelt billede.«

Ditte Isager

»“Hvis det første billlede jeg har taget er godt, så behøver jeg ikke tage to. Vi skal ikke lave syv andre variationer af et motiv, bare fordi en eller anden art director er usikker. Man skal ikke prygle livet ud af billedet.” «


Hvordan blev du opdaget?

»Jeg har ikke været heldig. Jeg har været flittig og jeg har knoklet, og derfor blev jeg altid anbefalet igen. Det, der for alvor satte gang i min karriere, var et job for The Telegraph, hvor en højprofileret fotograf havde meldt fra og anbefalet mig. Og de følte, de kendte mig, fordi jeg personligt tog rundt på alle de store internationale redaktioner og afleverede en mappe med mine billeder. Jeg havde lige været til møde hos Condé Nast Traveller, hvor de ringede og spurgte, om jeg ikke ville rejse til Spanien og lave en reportage fra El Bulli, der på det tidspunkt var verdens bedste restaurant. Jeg stod bare der og følte mig som lille Ditte fra Vanløse, der ikke anede, hvad jeg gik ind til. Men jeg sagde ja. Og det blev en kæmpe oplevelse. At smage de her tyve retter og møde Ferran Adriá, der var deres vedensberømte chefkok. Han havde en intens personlighed og udstråling; man kunne mærke hans tilstedeværelse i hele rummet, når han trådte ind i køkkenet.«

Ditte Isager har arbejdet for kunder i hele verden. Den danske ro, som hendes kunder elsker hende for, tanker hun op på i hjemmet i Brønshøj.  Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.
Hvad har været din største professionelle succes?

»Der har allerede været mange højdepunkter. NOMA-bogen er den, der har betydet mest for min karriere. Det er ikke det største job, men det er den bog, som flest mennesker har set. Og så har jeg lavet tre kogebøger for Gwyneth Paltrow.  Det har været helt vildt sjovt. Den første bog skød vi i hendes sommerhus, og hele holdet boede i et lejet hus på stranden. Hun er jo taknemmelig at arbejde med, fordi hun ser godt ud fra naturens hånd. Hun er ukrukket og har heller ikke en makeupartist, når der skal tage billeder af hende. Og så stoler hun på sit hold. Når jeg tager et billede, er hun ikke henne og tjekke, hvordan det ser ud på computeren. Hun har tillid til min professionalisme. Og så tror jeg, at hun kan lide min danske ro. Jeg er ikke nervøs eller overgearet, når jeg kommer. Jeg går pragmatisk til min opgave. Da vi skulle skyde »It’s All Easy«-kogebogen, var vi taget til Hampstead Heath i London. Vi havde ikke fået tilladelse; vi havde bare sagt at vi skulle spise en picnic, og undladt at nævne, at skuddet inkluderede en filmstjerne, et fotohold, regi og røgmaskine. Gwyneth kaldte det bare for vores »monkey production«, grinede og syntes, det var fedt, at produktionen var lidt uortodoks. Til den seneste bog »The Clean Plate« ville jeg gerne have, at hun blev skudt på stranden. Jeg kunne bare ikke få svar fra nogen i produktionen, om hun var med på ideen. Så gik jeg direkte til hende i stedet. Hun var bare på. Og uden det store virak eller garderobeområde klædte hun om på stranden. Og fordi det hele blev holdt småt og afslappet, var der ingen der opdagede, at Gwyneth Paltrow stod og klædte om midt på stranden.«

Hvilke motiver holder du mest af?

»Jeg har ikke en drøm om at skyde bestemte store stjerner eller high fashion. Motivet er ikke afgørende. Jeg er udelukkende optaget af at skabe en historie op med lys og farver. Interiør ligger godt for mig, for der kan kan jeg bygge noget stort op og fange en komplet og genkendelig stemning i et enkelt billede.«

Er du pedantisk eller skødesløs, når du arbejder?

»Skødesløs. Det er ikke en tilstræbt stil. Det er bare sådan, jeg er. Min kamerataske må godt rode. Og hvis det første billlede, jeg har taget, er godt, så behøver jeg ikke tage to. Vi skal ikke lave syv andre variationer af et motiv, bare fordi en eller anden art director er usikker. Man skal ikke prygle livet ud af billedet. Jeg bruger meget tid på at sætte lyset, men når det er på plads, behøver vi ikke fluekneppe et foto yderligere.«

Hvad er det særlige ved din æstetik?

»Min signatur er, at jeg vil skabe miljøer i mine fotos, hvor du skal få lyst til at være med til bords. Du skal få lyst til at spise maden og deltage i selskabet. Det er hverken eksklusivt eller tilstræbt »trashet«. Min stil er hverken særligt feminin eller maskulin. Den er familiær, uprætentiøs, og så har den et skødesløst, dansk touch. Måden, jeg lyssætter på, er også helt igennem nordisk. Når du vokser op i et land, hvor lys betyder så meget, som det gør for os, bliver det også afgørende for måden, du tænker i billeder. Du kan jo bo i en lejlighed i udlandet, hvor vinduerne kan være vendt mod en mur. Det kunne man jo ikke drømme om i Danmark. Mit lys skal være naturligt og levende. Og helt modsat af billederne på Instagram, hvor du bare kan lægge et filter på, og så ser alting lækkert ud.«